Opsamling på Effektiviserings- og omprioriteringsstrategiens erfaringer i 2026

Baggrund

Odense Kommunes Effektiviserings- og omprioriteringsstrategi udgør samlet 0,75 % af
servicerammen. Heraf anvendes 0,5 % af serviceramme - svarende til ca. 47 mio. kr. til fælles
politisk prioritering i Byrådet. Strategien er gældende til og med Budget 2030.
For Børn- og Ungeudvalget udgør effektiviseringskravet 0,70 % af servicerammen - svarende til
15,3 mio. kr. i 2026 og kan inddeles i 3 spor:
Spor 1 omfatter de første 0,25 % af servicerammen - svarende til 8,7 mio. kr., og
effektiviseringskravet indgår i Byrådets fælles prioritering.
Spor 2 giver mulighed for omprioritering indenfor egen udvalgsramme på op til 8,7 mio.
kr. - svarende til 0,25 % af servicerammen.
Spor 3 omfatter det yderligere effektiviseringskrav på 0,20 % af servicerammen svarende til 6,6 mio. kr., og effektiviseringskravet indgår i Byrådets fælles prioritering
Det er politisk tilkendegivet, at en del af eller samtlige midler fra strategien kan anvendes til at
skabe balance på det specialiserede socialområde.
De lokalt udmøntede effektiviseringer vedrører alene spor 1. Det skyldes en beslutning, som
Børn- og Ungeudvalget traf den 13. december 2022. Udvalget besluttede, at de
budgetansvarlige ledere i forvaltningen skulle udmønte den del af effektiviseringskravet i
Budget 2026, der vedrører de første 0,25 % af servicerammen. Med denne beslutning tager
effektiviseringsindsatserne afsæt i de muligheder og udfordringer, der opleves lokalt af ledere
og medarbejdere
Modellen giver de budgetansvarlige ledere mulighed for at identificere effektiviseringsindsatser,
som er tæt på hverdagen, afspejler de forskellige lokale forudsætninger, og indgår som en del
af den løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads.
Beslutningen om lokal udmøntning bygger på tidligere års erfaringer med at udmønte
effektiviseringskravet. Her har det vist sig, at tværgående effektiviseringstiltag kan være

vanskelige at implementere ensartet på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen, fordi lokale
forhold og rammevilkår varierer.
Det bemærkes, at de indkomne høringssvar og bemærkninger til Effektiviserings- og
omprioriteringsstrategien peger på, at effektiviseringskravet opleves som vanskeligt at
realisere. Det fremhæves blandt andet, at gentagne effektiviseringer kan reducere kvaliteten i
kerneopgaven og dermed udfordre mulighederne for at indfri de politiske ambitioner. Siden
Budget 2024 er der årligt udmøntet lokale effektiviseringer, og frem mod 2030 udgør det
samlede effektiviseringskrav 62,9 mio. kr.
Endeligt blev der med beslutningen den 13. december 2022 aftalt, at både Børn- og
Ungeudvalget samt Forvaltningsudvalget årligt orienteres om de lokalt udmøntede
effektiviseringer.
Opsamling på lokalt udmøntede effektiviseringer i 2026

Opsamlingen beror på indsamlet viden i forvaltningen via udsendte spørgeskema til de
budgetansvarlige ledere. Nedenfor gennemgås eksempler på lokalt udmøntede
effektiviseringer i Budget 2026.
Generel effektivisering
Effektiviseringskravet er indarbejdet i de udmeldte budgetter, hvilket betyder, at den
budgetansvarlige leder skal disponere de tilgængelige budgetmidler til løn og drift indenfor en
samlet lavere økonomisk ramme. Det medfører færre midler til lønninger og indkøb af
materialer. Da størstedelen af budgettet anvendes til løn, vil effektiviseringerne i høj grad have
fokus på den måde opgaverne organiseres og løses på.
Der arbejdes konkret med at samle tværgående administrative opgaver på færre
medarbejdere. Det gælder eksempelvis budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse, hvor en
større opgavekoncentration kan bidrage til at fastholde specialiseret viden og sikre en mere
ensartet opgaveløsning. Samtidigt er der fokus på en hensigtsmæssig vikardækning, hvor
balancen mellem eget personale og eksterne vikarer løbende vurderes. Anvendelsen af eget
personale understøtter både det lokale kendskab, og at børnene møder kendte voksne i
hverdagen.
Standardisering og automatiseringer
De lokale effektiviseringer i 2026 har særligt været rettet mod standardisering og
automatisering af administrative processer. De indkomne tilbagemeldinger fremhæver
standardisering af løn og ferieindberetninger, ensartede arbejdsgange i forhold til opsætning af
de timelønnede i TRIO, automatisering af posthåndtering i digitale postkasser, øget anvendelse
af bilagsapp og færre manuelle udbetalinger samt samling af koordineringsopgaver.
Indsatserne har medført tydelige arbejdsgange og mindsket kompleksiteten i det daglige
arbejde. Derudover har indsatserne givet færre afbrydelser i det administrative arbejde, og
medført et begrænset koordineringslag, da rollefordelingen er blevet tydelig.
Nøjsomt forbrug

De decentrale enheder har fortsat fokus på et nøjsomt forbrug som led i
effektiviseringsarbejdet. Dette er blandt andet sket gennem arbejdsgange for indkøb, reduceret
anvendelse af midler til kompetenceudvikling samt færre fællesmøder. I relation til
mødeaktiviteten har dette medført en reduktion i anvendelsen af eksterne oplægsholdere samt
lavere udgifter til forplejning og lokaleleje.

Indstilling

Sagen fremsendes til orientering.