På dagsordenen 10. november, Klima- og Miljøudvalget, Odense
Godkendelse af revideret havnereglement
Denne sag handler om godkendelse af et revideret reglement for de kommunale bådpladser i Odense Indre Havn. Det gældende reglement er fra 2008 og afspejler ikke havnens nuværende indretning og anvendelse. Det nye reglement gælder alene vandarealerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima- og Miljøforvaltningen indstiller at udvalget godkender det nye havnereglement.
Sagsfremstilling
Det nuværende Havnereglement er fra 2008 og er udarbejdet før Odense Havn fik den fysiske
udformning, den har i dag.
Havnereglementet er opdateret på følgende punkter og er i tråd med planerne, der er i
Bydelsplanen for indre havn:
Lovhenvisninger er opdateret
Havnereglementet er nu kun gældende for vandarealer
Kortbilag er opdateret
Det gamle reglement omfattede også ordensregler på land, i forhold til hunde, grill og adfærd
generelt, det er udeladt, da det også reguleres i ordenbekendtgørelsen, som politiet kan
håndhæve.
Retningslinjer for udlejning af bådpladserne er opdateret. Det er et krav at bådejer skal have
bopæl i Odense Kommune.
Det nye reglement vil træde i kraft den 1. januar 2027, så de nuværende lejere af
bådpladserne, får tid til at forholde sig til reglementet inden ikrafttræden.
Odense Kommune administrerer på nuværende tidspunkt bådpladserne langs Gammel
Havnekaj, hvor der er 22 pladser.
Odense Kommune er i dialog med grundejerforeningen Promenadebyen, om hvorvidt Odense
Kommune skal overtage træpromenaden, vandarealet og udlejning af bådpladser foran
Promenadebyen. Hvis denne aftale falder på plads, vil disse bådpladser blive administreret
efter samme havnereglement. I forbindelse med en overdragelse arbejdes der på en løsning,
hvor beboerne i Promenadebyen i opstartsperioden har mulighed for at komme foran på
ventelisten for at komme i betragtning til en bådplads.
På nuværende tidspunkt administreres pladserne ikke, og der ligger en række både uden
formelle lejekontrakter.
Økonomi
Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Kilde: Odense Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.