Odense
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Odense

Økonomiopfølgning 2. halvår 2026

I denne sag skal udvalget behandle Klima og Miljøforvaltningens økonomiopfølgning for 2. halvår 2026. Efter behandling i udvalget fremsendes sagen til byrådets godkendelse. Der er i løbet af 2026 to opfølgninger på økonomi, som fremsendes til byrådet. Denne sag vedrører årets anden opfølgning.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Klima- og Miljøforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender punkt 1, 2 og
3. Borgmesterforvaltningen indstiller herudover i samarbejde med Klima- og
Miljøforvaltningen, Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen og Børnog Ungeforvaltningen til Økonomiudvalget, at byrådet godkender punkt 4:
1. Økonomiopfølgning for 2. halvår 2026 (Klima- og Miljøudvalget)
2. Der foretages budgetændringer mellem udvalget og de øvrige udvalg samt mellem
styringsområderne, jf. sagsfremstilling (Klima- og Miljøudvalget)
3. Der flyttes midler til afledt drift fra Økonomiudvalget til Klima- og Miljøudvalget på 1,6
mio. kr. i 2026, stigende til 1,7 mio. kr. årligt fra 2027 og frem (Klima- og Miljøudvalget)
4. Merudgifter til bekæmpelse af egeprocessionsspinderen i 2026 håndteres inden for
kommunens samlede mer- og mindreforbrug med årsregnskab 2026
(Økonomiudvalget)

Sagsfremstilling

Dette er årets anden samlede økonomiopfølgning for 2026.
Parallelt med denne sag skal udvalget behandle en særskilt opfølgning på anlægsprojekter
under Klima- og Miljøudvalget.
Opfølgning på Klima- og Miljøudvalgets driftsområder

Klima- og Miljøudvalgets driftsbudget er opdelt på styringsområderne Service og Særlige
driftsområder og rummer desuden projekter med ekstern finansiering.
Service dækker over indtægter og udgifter i relation til den daglige drift. Forvaltningen
varetager kommunens opgaver inden for klima, mobilitet, trafik samt natur- og
miljøområdet.
Særlige driftsområder vedrører indtægter og udgifter knyttet til administration af jordflytning
samt erhvervs- og husholdningsaffald. Områderne er underlagt hvile-i-sig- selv-princippet
og går derfor i nul.
Projekter med ekstern finansiering omfatter indtægter og udgifter, hvor forvaltningen
modtager midler fra fx EU, ministerier og private fonde.
Den økonomiske opfølgning er baseret på årets første otte måneder og viser, at forvaltningen
samlet set forventer et merforbrug på 1,9 mio. kr. i 2026. Heri er ikke medregnet den forventede
udgift til indsatsen mod egeprocessionsspinderen på 18,4 mio. kr., som forventes finansieret ved
årsafslutning, samt 12,9 mio. kr. fra kommunekassen til delvis finansiering af vintertjenestens
merforbrug. Det samlede merforbrug dækker dog over både mer- og mindreforbrug på de
enkelte områder, som i vid udstrækning modsvarer hinanden.
De væsentligste afvigelser er:
Merforbrug på områderne park og kirkegårde, primært som følge af indsatsen mod
egeprocessionsspinderen (25,9 mio. kr.), vintertjeneste (18,7 mio. kr.) samt
rottebekæmpelse (3,3 mio. kr.).
Mindreforbrug på områderne vejdrift (9,3 mio. kr.) samt kollektiv trafik (3,5 mio. kr.).
Ved økonomiopfølgningen for 1. halvår 2026 var forventningen et mindreforbrug på 2,1 mio. kr.
Ændringen kan hovedsageligt tilskrives områderne park og vejdrift samt fællesområdet.
Tabel 1. Forventet regnskab 2026 – Drift

De enkelte afvigelser er uddybet i afsnittene nedenfor.
Styringsområde Service
Fælles

Inden for området Fælles forventes et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget skyldes
primært, at en række fællesudgifter til kontorerne afholdes centralt, og at budgettet endnu ikke er
tilpasset den nye forvaltningsstruktur pr. 1. januar 2026. Budgettilpasningen gennemføres
snarest.
Ved økonomiopfølgningen for 1. halvår var forventningen et mindreforbrug på 7,1 mio. kr.
Ændringen skyldes især, at en række midler, herunder overførsel fra 2025 og frie midler fra lovog cirkulæreprogrammet, efterfølgende er udmøntet.
Klima og Mobilitet

Der forventes samlet set et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. for afdelingen Klima og Mobilitet.
Mindreforbruget kan overvejende tilskrives området for kollektiv trafik.
Kollektiv trafik

Inden for området kollektiv trafik forventes et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr. bestående af
et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. på busdriften og et merforbrug på 1,2 mio. kr., som primært
vedrører en engangsudgift til opgradering af stoppesteder.
Mindreforbruget på busdriften hænger blandt andet sammen med afregningsmodellen med
FynBus, hvor Odense Kommune afregner via acontobetalinger, som efterfølgende reguleres.
Denne regulering har medført en tilbagebetaling fra FynBus til Odense Kommune på 6,1 mio. kr.
vedrørende 2025. På baggrund af de aktuelle forventninger til FynBus' regnskab for 2026 ventes
der samtidig en efterregulering på ca. 6,4 mio. kr., som først afregnes i 2028. Der forventes
desuden en kompensation på ca. 3,2 mio. kr. som følge af stigende brændstofpriser i 2026, der
udbetales i 2027.
Busdriften har gennem en årrække været økonomisk udfordret som følge af faldende
passagertal og stigende driftsudgifter. Med den nye kontrakt, der træder i kraft i august 2027,
forventes der på nuværende tidspunkt budgetoverholdelse i 2027.
Natur, Miljø og Vej

Der forventes et samlet merforbrug på 37,6 mio. kr. for afdelingen Natur, Miljø og Vej, hvoraf
18,4 mio. kr. kan henføres til egeprocessionsspinderen.
De væsentligste årsager til afvigelsen er:
Park
Der forventes et merforbrug på 23,2 mio. kr. Heraf vedrører 18,4 mio. kr. udgifter til bekæmpelse
af egeprocessionsspinderen, som forventes håndteret inden for kommunens samlede mer- og
mindreforbrug ved årsregnskabet for 2026.
Det øvrige forventede merforbrug på 4,8 mio. kr. kan henføres til stigende udgifter til drift og
vedligeholdelse af parker og grønne områder efter seneste udbud på 2,5 mio. kr., hvilket
forventes finansieret af et mindreforbrug på vejdriften, samt manglende indtægter fra kloakering
af kolonihaver på 2,3 mio. kr. De manglende indtægter skyldes, at kolonihaveforeningerne har
afvist at overtage forpligtelserne vedrørende kloakeringen, fordi anlæggene ikke er overdraget
ordentligt. Der pågår et arbejde med at få forholdene på plads, og indtægterne forventes
opkrævet efterfølgende. Der vurderes derfor primært at være tale om en tidsmæssig forskydning
af indtægterne.
Ved økonomiopfølgningen for 1. halvår var forventningen et merforbrug på 1,5 mio. kr.
Ændringen kan primært tilskrives, at de forventede udgifter til egeprocessionsspinderen ikke var
indregnet.
Kirkegårde
For kirkegårdsområdet forventes et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr.
Budgettet omfatter både områder med og uden overførselsadgang mellem regnskabsår.
For budgettet uden overførselsadgang forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Budgettet
vedrører hensættelser til et nyt krematorium. I forbindelse med behandlingen af årsberetningen
for 2025 godkendte byrådet et nyt styringssetup for takstberegningen af hensættelser til

krematoriet.
For budgettet med overførselsadgang forventes et merforbrug på 3,1 mio. kr. Heraf udgør ca. 0,9
mio. kr. et strukturelt merforbrug, som er udtryk for en varig ubalance mellem budget og
udgiftsniveau på området. Derudover forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr., blandt andet som
følge af færre indtægter fra udlån af kapel og stigende forbrugsafgifter.
Endvidere forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. til gravstedsvedligeholdelse relateret til de
typisk 10-årige gravstedskontrakter. Der arbejdes løbende med at reducere udgifterne resten af
Vintertjeneste
Der forventes et samlet merforbrug på 18,7 mio. kr., som er baseret på en forudsætning om en
normal vinter. For vintertjenesten anvendes en særlig budgetmodel med et grundbudget på 44,5
mio. kr. (2026-prisniveau). Modellen indebærer, at Klima- og Miljøudvalget selv afholder mereller mindreforbrug på op til 10% af budgettet, svarende til 4,4 mio. kr. Udsving herudover
finansieres af kommunekassen med 90%, mens de resterende 10% afholdes af udvalget. Ved et
samlet forventet merforbrug på 18,7 mio. kr. indebærer modellen, at 12,9 mio. kr. finansieres af
kommunekassen, mens udvalget afholder 1,4 mio. kr. ud over de første 4,4 mio. kr. Det
forventede merforbrug i udvalgets regnskab udgør dermed 5,8 mio. kr.
Rottebekæmpelse
Der forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et overført merforbrug
fra 2025 på 4,6 mio. kr. grundet en stor stigning i antallet af anmeldelser. Gebyret er opjusteret i
2026 for at imødegå denne udvikling. Det forventede merforbrug overføres til 2027, og den
økonomiske balance på området forventes genoprettet i perioden 2027-2028.
Vejdrift
Der forventes et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. Heraf er 2,5 mio. kr. reserveret til intern
finansiering af det merforbrug på Park, der kan henføres til stigende kontraktudgifter efter
seneste udbud. De resterende 6,8 mio. kr. består af 1,9 mio. kr. fra et lavere forventet
vejafvandingsbidrag til VandCenter Syd end budgetteret, 3,5 mio. kr. i indtægter fra den nye
koncessionsaftale vedrørende reklamefinansieret byudstyr, samt 1,4 mio. kr. i generel
tilbageholdenhed på området i 2026 . Midlerne skal bidrage til finansiering af merforbrug på
vintertjeneste samt Park og Kirkegårde, som samlet set fortsat forventes at udvise et merforbrug.
Merudgifter til bekæmpelse af egeprocessionsspinderen i 2026

Situationen omkring bekæmpelse af egeprocessionsspinderen har påvirket Klima- og
Miljøudvalgets, Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalgets og Børn- og Ungeudvalgets
økonomi ekstraordinært meget i 2026. Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget har i
sommerens løb tilkendegivet, at kommunen ikke kunne forholde sig passiv, men har været nødt
til at håndtere den vanskelige problemstilling.
De forventede merudgifter i 2026 håndteres inden for kommunens samlede mer- og
mindreforbrug med årsregnskab 2026.
Projekter med ekstern finansiering

For projekter med ekstern finansiering forventes et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. som
følge af forskydninger i indtægterne mellem regnskabsår.
Ved økonomiopfølgningen for 1. halvår var der endnu ikke foretaget opfølgning på alle
projekterne, og der blev derfor angivet balance, da der fortsat forventes balance ved
projekternes afslutning.
Af tabel 2 fremgår de projekter, som er placeret i henholdsvis Klima og Mobilitet samt Natur,
Miljø og Vej.
Tabel 2. Forventet regnskab 2026 – Projekter med ekstern finansiering

Der ses budgetter med negativt fortegn. Det skyldes overførsel af merforbrug fra tidligere år, der
forventes udlignet, når finansiering tilløber efter projektafslutning.
Udmøntning af afledt drift

Afledt drift er de driftsudgifter, der følger med et nyt anlægsprojekt. Eksempelvis medfører
opførelsen af en ny cykelsti, at der kommer udgifter til vedligeholdelse, vintertjeneste mv.
Odense Kommune har principper for, at der altid skal afsættes afledt drift, når der igangsættes
nyt byggeri. Den afledte drift afsættes i en pulje under Økonomiudvalget og udmøntes, når
anlægget er færdigt.
Ved denne opfølgning udmøntes der afledt drift i 2026 og frem til afsluttede anlægsprojekter i
2026 fra puljen under Økonomiudvalget til Klima- og Miljøudvalget. Der udmøntes 1,6 mio. kr. i
2026, stigende til 1,7 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Bilag 1 vedrørende udmøntning af afledt
drift i 2026 indeholder en oversigt over udmøntningen på projektniveau.
Tabel 3. Afledt drift 2026

Opgaveflytninger og budgetændringer

Med sagen flyttes budgetter mellem udvalg og styringsområder.
Tabel 4. Midler til lokale trepart

Den 13. december 2024 indgik KL og Ministeriet for Grøn Trepart "Rammeaftale mellem
Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af
Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark". Rammeaftalen
beskriver også økonomien til kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen. En del af midlerne
fordeles efter kvælstofindsatsbehov og potentiale for lavbundsjorde i en 60/40% fordeling.
Midlerne skal anvendes til kommunernes arbejde med det aktive og opsøgende projektarbejde
sammen med parterne i den lokale trepart med at finde egnede projekter, sikre tilslutning fra
lodsejere og lokalsamfund, samt følge op på gennemførelsen af projekterne, fra den tidligste
planlægning til projekterne er gennemført. Odense Kommune har i 2026 fået 420.000 kr.
Midlerne udmøntes, da byrådet som en del af Lov- og Cirkulæreprogramsagen indstillede, at
midlerne skulle udmøntes til Klima- og Miljøudvalget, da midlerne indeholdt bindinger.
Tabel 5. Rengøring Materialegården

Der flyttes 7.743 kr. årligt i 2027 og frem fra Vejdrift under Klima- og Miljøudvalget til Rengøring
under By- og Kulturudvalget. Hidtil har Vejdrift afholdt udgiften til rengøringsydelsen via
månedlige betalinger, men det ønskes fremadrettet håndteret ved en permanent
budgetoverførsel.
Tabel 6. Omplacering af andel af LCP-midler til Vejmyndighed

Som en del af årets Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) er der kommet en etårig kompensation for
den nye Gigabyte-infrastrukturforordning. Lovgivningen giver anledning til merudgifter til ITsystemer og sagsbehandling. Midlerne er i første omgang placeret i By- og Kulturudvalget, men
Vejmyndighed under Klima- og Miljøudvalget bliver også berørt. Derfor overføres en andel af
midlerne i 2026 til Vejmyndighed.
Tabel 7. Regelforenklingstiltag 068

I forbindelse med udmøntning af regelforenklingstiltag den 17. september 2025 blev
regelforenklingstiltag 068 "Ophævelse af krav om Lokal Agenda 21-strategi" fejlagtigt overført til
Klima- og Miljøudvalget. Tiltaget hører rettelig under By- og Kulturudvalget, som derfor får
overført det tilhørende budget.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Af tabel 8 fremgår en udspecificering af de bevillingsmæssige konsekvenser af
indstillingspunkt 2.

Tabel 8. Bevillingsmæssige konsekvenser af indstillingspunkt 2

Kilde: Odense Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.