På dagsordenen 27. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Odense
Drøftelse af fremtidige udfordringer indenfor ladeinfrastruktur
Denne sag lægger op til en politisk drøftelse af, om der fortsat er en kommunal opgave inden for ladeinfrastruktur – og i givet fald hvilken.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima- og Miljøforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter:
1. Hvilke udfordringer inden for ladeinfrastruktur kommunen eventuelt skal prioritere
fremover
2. Hvilken rolle Odense Kommune i givet fald skal spille i arbejdet med disse
udfordringer
Baggrund
Antallet af elbiler er steget de seneste år og forventes at stige yderligere. Det øger det
generelle behov for at kunne lade flere steder.
De fleste offentligt tilgængelige ladestandere i Odense er etableret på markedsvilkår af private
aktører. Det sker blandt andet ved p-pladser, tankstationer og butikker.
I Grøn Mobilitetsplan fra 2023 blev det besluttet at udarbejde en ladestanderstrategi som led i
arbejdet med at understøtte målet om, at mindst 40 % af personbilerne i 2030 skulle være
elbiler. Den seneste klimastatus og -fremskrivning peger på, at andelen af elbiler vil nå 48 % i
2030 uden yderligere tiltag fra Odense Kommune.
Kommunens rolle har indtil nu været knyttet til egne bygninger og opfyldelse af de lovkrav, der
gælder på området.
Der findes ikke et klart svar på, hvornår der er nok offentligt tilgængelige ladestandere.
Behovet afhænger blandt andet af, hvor mange der vælger elbil, hvordan teknologien udvikler
sig, og hvordan borgere og virksomheder kommer rundt. Kommunen modtager desuden
ønsker og forslag om flere ladestandere fra både borgere og ladefirmaer.
Forvaltningen vurderer, at udfordringerne i dag især findes to steder: ved etageejendomme og
inden for tung transport.
Ved etageejendomme har mange beboere ikke mulighed for at lade på egen grund og er derfor
afhængige af offentligt tilgængelige ladestandere. Kommunens muligheder ligger her især i at
åbne for ladestandere på kommunale p-pladser tæt på boligområder.
Inden for tung transport går omstillingen langsommere end for personbiler. Ladning af lastbiler
sker overvejende på virksomhedernes egne arealer, mens staten står for ladeinfrastrukturen
langs motorvejene. Kommunens muligheder ligger især i at bidrage til, at ladning af tung
transport tænkes ind i samspillet med erhvervslivet og byens udvikling, og i at understøtte, at
den ladekapacitet, der etableres, kommer flest muligt til gode.
Ved en prioritering skal ladeinfrastruktur desuden afvejes over for andre hensyn, fx parkering,
byudvikling og kapaciteten i elnettet.
I forbindelse med sagen vil udvalget få et oplæg om udviklingen på området og de centrale
dilemmaer. Oplægget skal danne grundlag for den videre drøftelse.
Økonomi
Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Kilde: Odense Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.