Besluttet 16. marts, Økonomiudvalget 2026, Odsherred
Prioritering af anlægsmidler i 2026 til vedligeholdelse af kommunale bygninger
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at: 1. Godkende foreslåede prioritering i bilag 1 2. Tage bilag 2 til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Mandag 16. marts 2026
- Status
- Besluttet. Udsat. John Larsen (A) Julie Jacobsen (O).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i sidste års prioritering af midler og forslag til disponering der rakte ud over
budget 2025 er der udarbejdet forslag til prioritering af frigjorte midler for budget 2026 samt der
er udarbejdet forslag til disponering af midler der rækker ud over 2026.
Det skal bemærkes at det er besluttet i budgetforlig for 2026-2029, at overføre 10 mio. kr. af
puljen fra 2026 til 2027. Det betyder at puljen i 2026 er på 6,4 mio. kr. men den i 2027 er på
26,4 mio. kr.
Administrationen foreslår, at det for nuværende er de i bilag 1, Disponering af anlægsmidler,
beskrevne opgaver og budgetter, der bliver prioriteret udført og anvendt.
Prioriteringen af opgaverne er sket med udgangspunkt i de tidligere besluttet retningslinjer for,
hvad der skal ligges vægt på at:
Imødekomme mulige AT-påbud som følge af manglende bygningsmæssig vedligehold,
foranstaltninger og inventar
Indhente efterslæb på vedligeholdelse med udgangspunkt i vægtet tilstand i
bygningsstyringssystemet FM3. Den vægtede tilstand er en vurdering af ejendommens
stand udført i samarbejde mellem den lokale servicemedarbejder og en af kommunens
bygherrerådgivere
Udføre opgaver, så de kan overholde krav til energi- og effektiviseringsdirektivet om at
ejendomme på over 250 m2 skal opfylde betingelser for energimærke B
Udbedre en række fejl og mangler på bygninger i vægtet tilstand over niveau 2,5, så de
ud fra en langsigtet budgetplan kan klare sig med daglig drift og vedligehold i en periode
på mindst 10 år
Vedligeholde ud fra en vis spredning i forhold til ejendomstype og geografi
Det foreslås, at Ejendomme selv fordeler eventuelt overskud fra de prioriterede opgaver til at
udføre mindre akut opståede opgaver.
Der vil komme ændringer til beløb på de større vedligeholdelsesprojekter, når resultaterne fra
forprojekterne kendes.
Prioriteringer af restbudget og eventuelle tilpasninger i overslagsårene skal godkendes af
Økonomiudvalget ved opstart på et nyt budgetår.
Bilag 2 består af et udpluk af andre opgaver, der kan prioriteres. Listen er ikke udtømmende.
En række af opgaverne i bilag 2 vil forventeligt skulle deles over flere budgetår.
Leder af Ejendomme Peter Sørensen deltager på udvalgsmødet.
Lovgrundlag
Arbejdsmiljøloven.
Energieffektiviseringsdirektivet.
Økonomiske konsekvenser
Puljen på 6,4 mio. kr. er afsat på anlæg og er frigivet.
Puljen var oprindeligt på 16,4 mio. kr., men blev i forbindelse med budgetprocessen for 2026 til
2029 reduceret med 10 mio. kr., fordi Odsherred Kommune ville afgive plads på
anlægsrammen.
Kommunerne kan blive sanktioneret, hvis deres samlede anlægsramme overstiger et bestemt
niveau i løbet af budgetprocessen, men bliver ikke sanktioneret hvis der senere bevilges
anlægsmidler i form af tillægsbevillinger og anlægsoverførsler.
De 10 mio. kr. som blev reduceret for 2026, blev flyttet til 2027 og dermed er puljen i 2027 på
26,4 mio. kr.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at:
1. Godkende foreslåede prioritering i bilag 1
2. Tage bilag 2 til efterretning
Beslutning
Udsat.
Fraværende:
John Larsen (A)
Julie Jacobsen (O)
Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 16. marts 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.