Besluttet 20. april, Økonomiudvalget 2026, Odsherred
Årsregnskab for 2025
Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget, at: 1. Godkende årsregnskab 2025 for Odsherred Kommune og oversende regnskabet til revision.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Mandag 20. april 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Årsregnskabet viser kommunens økonomiske og finansielle resultat ved udgang af
regnskabsåret 2025.
Resultatet for regnskab 2025 for det skattefinansierede område er et mindreforbrug på 17,5
mio.kr. på driften og et mindreforbrug på anlæg på 77 mio.kr. i forhold til korrigeret budget.
Afvigelsen på driften skyldes overvejende et mindreforbrug på overførselsudgifter. For driften
er der vedtaget principper om overførsel af +/- 2% eller fuld overførsel, i forhold til korrigeret
budget. Overførslerne på driften er godkendt på Byrådets møde den 23. marts 2026.
Mindreforbrug på anlæg udgør 77 mio.kr., overvejende på grund af forsinkelser på de større
anlægsprojekter og anlægsprojekter der ikke er kommet i gang og derfor er søgt overført til
2026. Anlægsoverførslerne er godkendt på Byrådets møde den 24. februar 2026.
Det skattefinansierede område udviser et overskud af ordinær på driftsresultatet på 126,1
mio.kr. inden finansiering af anlæg. Samlet viser regnskabsopgørelsen et årsresultat på 53
mio.kr. inkl. forsyningsvirksomhed. Det positive resultat skyldes primært mindreforbrug på
anlæg med 80,3 mio.kr.,
Den gennemsnitlige likviditet er ved udgang af 2025 steget med 37 mio.kr. og udgør ved
udgang af 2025 234,7 mio.kr.. Det skyldes især det store mindreforbrug på anlæg.
I forhold til det fastlagte loft for serviceudgifter, overskrider vi servicerammen med 59,2 mio.kr.
Årsregnskab med bemærkninger til resultatet fremgår af bilag.
Lovgrundlag
Styrelsesloven § 45 m.fl.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner, herunder bl.a.
afsnit 7.5 om tidsfrister for regnskabsaflæggelsen.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser, idet overførslerne på anlæg og drift er behandlet
på tidligere møder i Byrådet.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget, at:
1. Godkende årsregnskab 2025 for Odsherred Kommune og oversende regnskabet til
revision.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 20. april 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.