Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 20. april, Økonomiudvalget 2026, Odsherred

Delegationsplan 2026

Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget via Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding, Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Udvalget for Børn, Læring og Familie og Udvalget for Social-, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at: 1. godkende ny delegationsplan 2026.

Klima og grøntSkoler og børnÆldre og sundhedKultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
Hvornår
Mandag 20. april 2026
Status
Besluttet. Godkendt med bemærkningerne fra udvalgsbehandlingen og følgende bemærkninger fra Økonomiudvalget: Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse Angivelse af beslutningskompetence vedrørende ældrelovens §§ 16, 18, 23 og 26 mangler. Beslutningskompetencen vedrørende § 18 placeres hos Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse. Beslutningskompetencen vedrørende §§ 16, 23 og 26 placeres hos administrationen. Frivillighedscenteret bør have en selvstændig linje.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Delegationsplanen skal betragtes som et supplement til styrelsesvedtægten og har til formål at
synliggøre ansvars- og opgavefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau.
Byrådet har det formelle ansvar for alle kommunens sager, men har efter styrelsesvedtægten
henlagt beslutningskompetencen for en lang række sager til Økonomiudvalget, fagudvalgene
og administrationen. Selv om Byrådet har delegeret en del af sin beslutningskompetence til de
politiske udvalg og administrationen, vil et stort antal sager dog stadig blive behandlet af
Byrådet eller forberedelse og behandling i administrationen, i de stående udvalg og i
Økonomiudvalget.
Delegationsplanen for Odsherred Kommune er tænkt som et praktisk opslagsværk, som giver
et hurtigt overblik over sagsgange og beslutningskompetencer inden for de vigtigste
lovområder. Delegationsplanen er ikke udtømmende for samtlige beslutninger, som træffes af
Odsherred Kommune, og den afskærer ikke det enkelte byrådsmedlems ret til efter
styrelseslovens § 11, stk. 1, at kræve en sag behandlet i Byrådet (initiativretten). På nogle
områder er der i delegationsplanen henvist til administrationsgrundlag, som mere detaljeret
beskriver fordelingen af beslutningskompetencen.
Som i 2022 er administrationens oplæg for den nye 2026-delegationsplan fortsat at udarbejde
en relativ detaljeret delegationsplan, som i høj grad kan tjene som et relativt præcist
opslagsværk, selvom den ikke er eller skal være udtømmende.
Oplægget er endvidere udarbejdet på baggrund af modtagne høringssvar fra alle kommunens
fagcentre, som dækker de stående udvalg, samt på baggrund af aktuelle og store lovreformer
indenfor navnlig arbejdsmarkedsområdet og sundheds- og ældreområdet.
At dele af de nævnte lovreformer først får retsvirkning løbende gennem 2026 understreger
behovet for og anbefalingen om, at delegationsplanen tilsvarende opdateres senere gennem

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiske konsekvenser

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget via Udvalget for Klima, Teknik og
Miljø, Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding, Udvalget for Kultur, Bosætning,
Fritid og Lokale Fællesskaber, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Udvalget
for Børn, Læring og Familie og Udvalget for Social-, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. godkende ny delegationsplan 2026.
Beslutning fra Udvalget for Børn, Læring og Familie, den 14. april 2026, punkt 46:
Ad. 1 Indstillet.
Beslutning fra Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, den
14. april 2026, punkt 45:
Ad 1. Indstillet
Beslutning fra Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, den 14. april
Indstillet.

Afstemning:
For stemte: Æ, B, A
Imod stemte: F

Mindretalsudtalelse:
Beslutningen om delegationsplanen bør udskydes til der er afholdt et temamøde i
Byrådet.

Fraværende:
Felex Pedersen (A)
Hanne Caldron (N)
Jimmi Petersen (O)
Beslutning fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, den 15. april 2026,
punkt 52:
Arne Mikkelsen (F) stillede forslag om: Beslutningen om delegation udskydes. Der
afholdes et temamøde for Byrådet inden sommerferien 2026, hvorefter vi tager stilling til
delegation på ny. Indtil da gælder de eksisterende delegationsregler. Formålet er at alle
kan få reel indsigt i hvilke forholde, der ligger til grund for delegeringen til hhv.
administration, udvalg og Byråd. Ansvarsplacering af dispensationer fra lokalplaner,
strategi i forhold til boligorganisationer, ønsker til en lønpolitik, miljøtilladelser,
organisationsændringer, kommuneplan, erhvervspolitik mm finder vi relevante at drøfte,
og med mange nye byrådsmedlemmer og en ny administrativ ledelse må alle kunne have
nytte af et oplæg fra administrationen på de forskellige emner. Altså en temadag med
debat, uden beslutning.
For stemte: Arne Mikkelsen (F),
Imod stemte: Thomas Nicolaisen (B), Bo Espersen (B), Michael Kjeldgaard (A), Gitte
Svendsdatter (Æ) og Christina Fast (A)
Indstillet, med følgende bemærkninger:
Frivilligcentret bør have en selvstændig kolonne.
Det skal præciseres hvad der ligger i at udvalget har kompetencen til at fastsætte
serviceniveauet indenfor udvalgets område - er det fx fastlæggelse af
kvalitetsstandarder.

Fraværende:
Julie Jacobsen (O)
Beslutning fra Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding, den 14. april 2026,
punkt 53:

Ad 1: Indstillingen blev sat til afstemning.
For stemte: Karina Vincentz (N), John Larsen (A), Søren Myrup (B), Per Skou Larsen (V)
og Jonas Nørgaard (Æ)
Imod stemte: Per Flemming Larsen (F)
Ny delegationsplan 2026 indstilles til godkendelse med bemærkningen om, at
delegationsplanens afsnit om Lov om planlægning (Kommuneplanlægning)
konsekvensrettes i forhold til styrelsesvedtægten for Odsherred Kommune.
Mindretalsudtalelse fra F:
Beslutningen om delegation udskydes. Der afholdes et temamøde for byrådet inden
sommerferien 2026, hvorefter vi tager stilling til delegation på ny.
Indtil da gælder de eksisterende delegationsregler.
Formålet er at alle kan få reel indsigt i hvilke forhold, der ligger til grund for delegeringen
til hhv. administration, udvalg, byråd.
Ansvarsplacering af dispensationer fra lokalplaner, strategi i forhold til
boligorganisationer, ønsker til en lønpolitik, miljøtilladelser, organisationsændringer,
kommuneplan, erhvervspolitik mm finder vi er relevante at drøfte, og med mange nye
byrådsmedlemmer og en ny administrativ ledelse må alle kunne have nytte af et oplæg
fra administrationen på de forskellige emner.
Altså en temadag med debat, men uden beslutning.
Fraværende:
Julie Jacobsen (O)
Beslutning fra Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, den 14. april 2026, punkt 53:
Ad 1: Indstillingen blev sat til afstemning.
For stemte: Mikkel Henriksen (N), Ulla Margrethe Hansen (C), Jette Sloth Nielsen (A) og
Per Skou Larsen (V)
Imod stemte: Per Flemming Larsen (F) og Jeppe Lynge Ravn (Ø)
Ny delegationsplan 2026 indstilles til godkendelse.
Mindretalsudtalelse fra F og Ø:
Beslutningen om delegation udskydes. Der afholdes et temamøde for byrådet inden
sommerferien 2026, hvorefter vi tager stilling til delegation på ny.
Indtil da gælder de eksisterende delegationsregler.
Formålet er at alle kan få reel indsigt i hvilke forhold, der ligger til grund for delegeringen
til hhv. administration, udvalg, byråd.
Ansvarsplacering af dispensationer fra lokalplaner, strategi i forhold til

boligorganisationer, ønsker til en lønpolitik, miljøtilladelser, organisationsændringer,
kommuneplan, erhvervspolitik mm finder vi er relevante at drøfte, og med mange nye
byrådsmedlemmer og en ny administrativ ledelse må alle kunne have nytte af et oplæg
fra administrationen på de forskellige emner.
Altså en temadag med debat, men uden beslutning.
Fraværende:
Bo Espersen (B)

Beslutning

Godkendt med bemærkningerne fra udvalgsbehandlingen og følgende bemærkninger fra
Økonomiudvalget:
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse
Angivelse af beslutningskompetence vedrørende ældrelovens §§ 16, 18, 23 og 26
mangler. Beslutningskompetencen vedrørende § 18 placeres hos Udvalget for Ældre,
Sundhed og Forebyggelse. Beslutningskompetencen vedrørende §§ 16, 23 og 26
placeres hos administrationen.
Frivillighedscenteret bør have en selvstændig linje.
Under "Hjemmesygepleje" skal det præciseres, hvad det vil sige at beslutte
serviceniveau.
Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding
Under lov om planlægning (kommuneplanlægning) skal kompetencen til at beslutte
godkendelse af kommuneplantillæg placeres i overensstemmelse med
styrelsesvedtægten.
Byrådet holder temamøde om delegationsplanen efter sommerferien med henblik på at
vurdere, om der skal foretages ændringer.

Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 20. april 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.