Besluttet 20. april, Økonomiudvalget 2026, Odsherred
Status på omlægningen af ejendomsdriften
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at: 1. tage orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Mandag 20. april 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Sagen skal behandles af Økonomiudvalget igen, inden budgettet for 2027 behandles.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Organisering
Ejendomme er organiseret stort set som beskrevet i sagen i Byrådet i september 2025, dvs.
med syv teams, dog således at der p.t. endnu ikke er etableret et håndværkerteam. Samlet er
der ansat 101 årsværk i Ejendomme, som arbejder på og fra forskellige lokationer i kommunen.
Fordelingen ser sådan her ud:
62 årsværk til rengøring
22 årsværk til teknisk servicepersonale
11 årsværk i stabsfunktion som er fleetmanager, administrative assistenter,
bygherrerådgivere, energikonsulent og ejendomskonsulent
6 årsværk på ledelse, inkl. afdelingsleder
Økonomi
Det samlede budget i den nye afdeling for Ejendomme er 89,09 mio. kr. i 2026.
Økonomiudvalget udsatte den 20. januar 2026 og den 16. marts 2026 behandlingen af sagen
"Prioritering af anlægsmidler i 2026 til vedligeholdelse af kommunale bygninger", dvs. sagen
om prioritering af de 6,4 mio. kr., der er afsat i 2026 til vedligeholdelse af kommunens
bygninger.
Økonomiudvalget udsatte den 16. marts 2026 behandlingen af sagen "Samling af
vedligeholdelsesbudget vedr. ejendomsdrift", dvs. sagen om at 50 % af den økonomi som
tidligere er anvendt til vedligeholdelsesudgifter på ejendomme under Udvalget for Børn, Læring
og Familie, tages fra de eksisterende driftsbudgetter på institutionerne og samles hos
Ejendomme. Sagen er indstillet fra Udvalget for Børn, Læring og Familie.
Begge ovennævnte sager er sat på igen.
MED
Hovedudvalgets MED-ambassadører har holdt møder med de nyoprettede team og har den
23. februar 2026 godkendt den nye MED-struktur for afdelingen med evaluering efter et år.
Andet
Uddannelsesaftale: Ejendomme er som afdeling den 23. januar 2026 blevet godkendt til at
indgå uddannelsesaftale med to ejendomsserviceteknikerelever. Der er p.t. opslag.
Serviceaftaler: Der pågår en del opsamling på forskelligartede serviceaftaler, der tidligere er
indgået decentralt samt vagtordning, låseservice m.m.
Udbud og indkøb: I samarbejde med Udbud og Indkøb bliver der kigget på at udbyde
vinterberedskab på de kommunale ejendommes arealer for vinteren 2026-2027. Samtidig
bliver der kigget på den måde, der tidligere er blevet handlet på i byggemarkeder og om
muligheden for at harmonisere valgene af rengøringsprodukter, toiletpapir, sæber, håndklæde
ark m.m.
Energieffektiviseringsdirektivet: Pilotprojektet på udbuddet af energimærker på 10 ejendomme i
henhold til vores EU-projekt er gennemført, og energimærkerne er nu under granskning.
Efterfølgende vil udbudsmaterialet blive rettet til, og næste pulje som der er budget til, vil blive
udbudt. Samtidigt er der ved at blive skabt et samlet overblik over alle udløb af gældende
energimærker for at kunne udarbejde et skøn over, hvordan kommunen forventer, at det ser
ud, når alle ejendomme er energimærket.
Snitfladeafklaring: Der arbejdes løbende med snitflader mellem de forskellige områder. P.t. er
der fremsendt forslag til skolerne og til dagtilbud, som skal drøftes i områdernes
ledelsesgrupper. På 24/7-området er der indledt et arbejde med at få indgået tydelige
driftsaftaler med boligselskaberne, og der er aftalt månedlige afklaringsmøder på
plejehjemsområdet.
Udenomsarealer: Udgangspunktet for sommeren 2026 er, at vi gør som vi gjorde sidste år.
Sæsonen bruges derfor til at få samlet eksisterende aftaler med leverandører ind samt få et
overblik over opgaven.
Senere opfølgninger
Jf. godkendelsen af sagen om omlægningen af ejendomsdriften i Byrådet den 2. september
2025 skal Afdelingen Ejendomme følge op ca. 12 måneder efter ikrafttræden, efter ca. 24
måneder og derefter en gang hvert år med afrapportering til Økonomiudvalget, indtil udvalget
beslutter noget andet.
Lovgrundlag
Økonomiske konsekvenser
Ingen af denne sag.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen af denne sag.
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at:
1. tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagen skal behandles af Økonomiudvalget igen, inden budgettet for 2027 behandles.
Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 20. april 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.