Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 18. maj, Økonomiudvalget 2026, Odsherred

Forlænge skadesløsholdelsesordningen for ledelsen og bestyrelsen i Odsherred Varme A/S

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at: 1. skadesløsholdelsesordningen, som dækker ledelsen og bestyrelsen i Odsherred Varme A/S, accepteres forlænget til d. 31. december 2026.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
Hvornår
Mandag 18. maj 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev sat til afstemning. Gitte Henriksen (F) - 1 Karina Vincentz (N), Julie Jacobsen (O) og Jeppe Lynge Ravn (Ø) - 3 Godkendt. 7 stemte for, 0 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Odsherred Varme A/S har i forbindelse med den daværende rekonstruktionsbehandling
etableret en skadesløsholdelsesordning, som dækker ledelsen og bestyrelsen i
selskabet. Skadesløsholdelsesordningen er etableret, idet det ikke var muligt for Odsherred
Varme at tegne en sædvanlig ledelsesansvarsforsikring, der dækkede selve
rekonstruktionsperioden.
Skadesløsholdelsesordningen indebærer, at Odsherred Varme under en række nærmere
betingelser og vilkår vil friholde selskabets nuværende ledelsesmedlemmer, såfremt der
overfor disse måtte blive varslet eller rejst et erstatningskrav relateret til
rekonstruktionsbehandlingen.
Til sikkerhed for ledelsesmedlemmernes eventuelle ret til at blive holdt skadesløs af Odsherred
Varme, har Selskabet indsat 10 mio. kr. på en sikringskonto. Sikringskontoen er underlagt en
række nærmere vilkår for indeståendets frigivelse.
I henhold til skadesløsholdelsesordningen henstår dette beløb på sikringskontoen i 9 måneder
efter afslutningen af rekonstruktionsbehandlingen, der blev afsluttet d.1. juli 2025.
Som led i vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget er det fastsat, at indestående på
sikringskontoen, der ikke anvendes til det afsatte formål, anvendes til yderligere servicering af
gælden til selskabets finansielle kreditorer (up-side).
Den 19. februar 2026 rettede Odsherred Varmes ledelse via advokat henvendelse til
KommuneKredit, Odsherred Kommune og Nordea Danmark med henblik på at opnå accept af
en yderligere forlængelse af skadesløsholdelsesordningen. Odsherred Kommune accepterede

en forlængelse af ordningen i en kortere periode på 3 måneder, med en orientering af byrådet
herom forinden.
Den 5. maj 2026 rettede Odsherred Varmes ledelse igen henvendelse til KommuneKredit,
Odsherred Kommune
og Nordea Danmark med henblik på at opnå accept af en yderligere forlængelse af
skadesløsholdelsesordningen med 1/2 år frem til d. 31. december 2026, således at ordningen
dækker krav baseret på ansvarspådragende forhold begået inden 31. december 2026.
Selskabets ledelse begrunder ønsket om forlængelsen med, at der fortsat ikke forventes en
endelig afklaring af Odsherred Varmes forhold inden d. 1. juli 2026.
KommuneKredit er indforstået med forlængelsen.

Lovgrundlag
Rekonstruktionsforslaget vedr. Odsherred Varme A/S pkt. 7.1.4.6

Økonomiske konsekvenser

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at:
1. skadesløsholdelsesordningen, som dækker ledelsen og bestyrelsen i Odsherred
Varme A/S, accepteres forlænget til d. 31. december 2026.

Beslutning

Indstillingen blev sat til afstemning.
For stemte:
Hanne Pigonska (V), John Larsen (A), Jette Sloth (A), Ulla Margrethe Hansen (C), Jonas
Nørgaard (Æ), Joakim Reingaard (I) og Thomas Nicolaisen (B) - 7
Imod stemte:
Gitte Henriksen (F) - 1
Undlod at stemme:

Karina Vincentz (N), Julie Jacobsen (O) og Jeppe Lynge Ravn (Ø) - 3
Godkendt.

Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 18. maj 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.