Besluttet 18. maj, Økonomiudvalget 2026, Odsherred
Godkendelse af arbejdsskade- og arbejdsmiljøredegørelsen 2025-2026
Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at: 1. Godkende Arbejdsskade-og arbejdsmiljøredegørelsen 2025-2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Mandag 18. maj 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Arbejdsskade- og arbejdsmiljøredegørelsen 2025‑2026 giver et samlet og faktuelt overblik over
udviklingen på arbejdsskade- og arbejdsmiljøområdet i Odsherred Kommune. Redegørelsen
anvendes som grundlag for læring, prioritering og planlægning af den forebyggende indsats i
organisationen.
Redegørelsen indeholder blandt andet følgende temaer:
Arbejdsskader i perioden 2025‑2026
Den aktuarmæssige vurdering af arbejdsskadeområdet
Arbejdsskader blandt nyansatte medarbejdere
Udvikling i anmeldelsesgrad og indberetningskultur
Arbejdsmiljøindsatsen, herunder erfaringer fra Vision Zero‑arbejdet
Udvikling i anmeldte arbejdsulykker
Redegørelsen viser, at niveauet for anmeldte arbejdsulykker fortsat ligger på et stabilt niveau.
Arbejdsulykkerne forekommer primært i de borgernære områder, særligt inden for Center for
Omsorg og Sundhed samt Center for Børn, Unge og Familier.
Der ses fortsat et højt fokus på indberetning af både arbejdsulykker og hændelser, der
potentielt kan udvikle sig til arbejdsulykker. Det bidrager til et solidt datagrundlag for det
forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Arbejdsulykker relateret til vold, trusler og psykiske belastninger
Redegørelsen peger på, at vold, trusler og psykiske belastninger fortsat udgør et væsentligt
opmærksomhedspunkt på arbejdsskadeområdet. Det gælder særligt i arbejdsfunktioner med
tæt borgerkontakt. Ny lovgivning om voldsskadeforsikring pr. 1. januar 2025 har øget behovet
for systematik i registrering og opfølgning på disse hændelser.
Faldulykker og fysiske belastninger
Faldulykker og fysiske belastninger er fortsat blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.
Redegørelsen viser, at disse hændelser især forekommer i de udekørende funktioner, hvor
arbejdssituationen er præget af skiftende fysiske forhold. Der arbejdes derfor fortsat med
oplæring, brug af hjælpemidler og sikre arbejdsgange.
Arbejdsulykker blandt nyansatte
I 2024 havde Odsherred Kommune 1.239 nyansatte, hvor der blev registreret 98
arbejdsulykker blandt nyansatte. Man er nyansat i det første år af ansættelsen. Det svarer til, at
ca. 8 % af de nyansatte havde en arbejdsulykke. I 2025 var der 1.132 nyansatte og 76
arbejdsulykker, svarende til ca. 6,7 %. Der er således sket et fald i andelen af arbejdsulykker
blandt nyansatte. Samtidig udgør arbejdsulykker blandt nyansatte fortsat omkring en tredjedel
af alle arbejdsulykker i kommunen. Det indikerer, at nyansatte fortsat er en relativt mere udsat
gruppe, også når der tages højde for antallet af nyansatte. Udviklingen peger derfor på et
vedvarende behov for fokus på forebyggelse i især det første måneder af ansættelsen.
Arbejdsmiljøindsats og forebyggelse
Arbejdsmiljøindsatsen i perioden har haft fokus på forebyggelse, vidensdeling og
kompetenceudvikling i arbejdsmiljøorganisationen. Erfaringer fra Vision Zero-arbejdet - som er
en forebyggende tilgang med fokus på, at arbejdsulykker kan undgås gennem systematisk
indsats, ledelsesopbakning og medarbejderinddragelse - peger på, at en tydelig og systematisk
tilgang til sikkerhed, oplæring og arbejdsgange kan bidrage til færre arbejdsulykker og et mere
robust arbejdsmiljø. Erfaringerne anvendes som afsæt for det videre arbejdsmiljøarbejde i
Lovgrundlag
Den lokale MED‑aftale, arbejdsmiljøloven og arbejdsskadelovgivningen.
Økonomiske konsekvenser
De faktiske udbetalinger fra Odsherred Kommune udgjorde i 2025 samlet 8.023.477 kr. fordelt
på de forskellige skadetyper (jf. side 4 i redegørelsen), mod 15.585.414 kr. i 2024. Reduktionen
er i høj grad drevet af lavere kapitaliserede EET-erstatninger (EET = erhvervsevnetab), som er
faldet fra 10.896.014 kr. i 2024 til 3.258.138 kr. i 2025, mens de øvrige udgiftsposter samlet set
ligger på et mere stabilt niveau.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Redegørelsen behandler en række forhold, som har både administrative og sundhedsmæssige
konsekvenser, herunder organisering af arbejdsmiljøarbejdet, forebyggelse af arbejdsulykker
og indsatsen for trivsel og sundhed blandt medarbejderne.
Udtalelser og høring
Hovedudvalget behandlede Arbejdsskade- og arbejdsmiljøredegørelsen 2025-2026 på møde
den 4. maj 2026 og havde følgende bemærkninger:
Redegørelsen blev drøftet og godkendt til viderebehandling i Økonomiudvalget.
Vision Zero fastholdes som centralt indsatsområde.
Hovedudvalget vurderer, at redegørelsen giver et solidt overblik over arbejdsskader og
arbejdsmiljøindsatsen.
Hovedudvalget peger på, at datagrundlaget fremadrettet kan styrkes ved tydligere at
koble arbejdsskadedata til antallet af medarbejdere i de forskellige anciennitetskategorier,
så sammenhænge og risikomønstre bliver mere gennemsigtige.
Indstilling
Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at:
1. Godkende Arbejdsskade-og arbejdsmiljøredegørelsen 2025-2026.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 18. maj 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.