Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 22. juni, Økonomiudvalget 2026, Odsherred

Budgetopfølgninger 2026, 2. ordinære opfølgning (BO2)

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at: 1. Tage budgetopfølgningen på udvalgets område til efterretning. 2. Tage opfølgning på Budgetaftale 2026 til efterretning Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget, at: 3.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1-2. Taget til efterretning. Ad 3-5. Indstillet. Thomas Nicolaisen (B).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fagcentrene har i samarbejde med Økonomi udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. april 2026. På
de enkelte områder er der taget stilling til forventningerne til regnskabsresultatet på de
nuværende kendte forudsætninger og de enkelte budgetansvarlige har indmeldt deres
forventninger til, om de overholder de givne bevillinger.
Resultat af budgetopfølgningen på udvalgets område:
Drift
Der forventes et samlet merforbrug på 5,9 mio. kr. på udvalgets område. Ved sidste opfølgning
var forventningen budgetoverholdelse.

Der forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. på Generelle puljer og besparelser på

vakancepuljen. Der er efter årets første 4 måneder hentet en reduktion i forbindelse med
vakante stillinger på 0,6 mio. kr., svarende til 13% af det samlede budget. Der i er forventningen
til årets resultat taget udgangspunkt i samme niveau for resten af året.
I Center for Organisation forventes et merforbrug på 3,4 mio. kr. relaterer sig til ændringerne i
forbindelse med konstitueringen og dels til Odsherred Forsyning og som indstilles tillægsbevilget
finansieret af kassebeholdningen i 2026.
Ændringerne i forbindelse med konstitueringen består i, at der som følge af valg af ny
borgmester er en obligatorisk udgift til den afgående borgmester på 0,6 mio. kr. i 2026, en
stigning på 1,1 mio. kr. i vederlag til byrådets medlemmer samt en stigning i udgifterne på 0,3
mio. kr. som følge af en ændring i udvalgsstrukturen, hvor der er nedsat et fagudvalg mere.
Videre forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. i 2026, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 9.
december 2025, punkt 294.
Udgifter som følge af øgede udgifter til vederlag til byrådsmedlemmer og som følge af ændring i
udvalgsstrukturen er indarbejdet som en teknisk korrektion i Budgetforslag 2027 - 2030.
Anlæg
Der forventes et samlet merforbrug i indeværende år på 0,8 mio. kr. Det skyldes, at det
forventes at de sidste udgifter og indtægter på byfornyelsesprojekterne i Vig og Asnæs og
vedligeholdelse af kommunale bygninger ikke når at komme i år. Mer- og mindreforbrugene
forventes overført til 2027.
Oversigt med bevillingsændringer og opfølgning på de enkelte anlægsprojekter samt opfølgning
på Budgetaftale for 2026 er vedlagt sagen som bilag.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 40 og Byrådets godkendte principper for budgetopfølgninger.

Økonomiske konsekvenser
Der indgår bevillingsændringer i sagen på samlet 4,8 mio. kr. i 2026 og 1,3 mio. kr. i 2027 og
frem.
Det vedrører udgifter i 2026 til den afgående borgmester på 0,6 mio. kr., stigning på 1,1 mio. kr. i
vederlag til byrådets medlemmer samt en stigning i udgifterne på 0,3 mio. kr. som følge af en
ændring i udvalgsstrukturen samt en forventet merudgift på 1,5 mio. kr. vedrørende opgaver i
direktionen relateret til Odsherred Forsyning. Merudgifterne på samlet 3,5 mio. kr. indstilles
tillægsbevilget i 2026 finansieret af kassebeholdningen.
Udgifter som følge af øgede udgifter til vederlag til byrådsmedlemmer og som følge af ændring i
udvalgsstrukturen er indarbejdet som en teknisk korrektion i Budgetforslag 2027 - 2030.
Videre indgår en budgetomplacering fra Udvalget for Børn, Læring og Familie til
Økonomiudvalget vedrørende samling af vedligeholdelsesbudget på ejendomsdrift under
Økonomiudvalget. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 20. april 2026, men
blev ved en fejl ikke videresendt til Byrådet.

Energiudgifterne er overvejende samlet på Økonomiudvalget under Ejendomsdriften. Der er
konstateret den koldeste vinter i 16 år, hvilket har påvirket varmeudgifterne primært i januar og
februar. Samtidig påvirkes energiudgifterne af krigen i Mellemøsten. Der vil blive udarbejdet en
sag til Byrådets møde i august omkring håndtering heraf samt for udmøntning af den pulje, der
er afsat til kommunale institutioner, der forsynes af Odsherred Varme.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at:
1. Tage budgetopfølgningen på udvalgets område til efterretning.
2. Tage opfølgning på Budgetaftale 2026 til efterretning
Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget, at:
3. Godkende en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2026 til øgede udgifter, som følge af
den nye konstitueringsaftale, finansieret af kassebeholdningen.
4. Godkende en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. i 2026, jf. Økonomiudvalgets beslutning
af 9. december 2025, punkt 294, finansieret af kassebeholdningen.
5. Godkende en budgetomplacering på 1,3 mio. kr. fra Udvalget for Børn, Læring og
Familie til Økonomiudvalget fra 2026 og frem.

Beslutning

Ad 1-2. Taget til efterretning.
Ad 3-5. Indstillet.
Fraværende:
Thomas Nicolaisen (B)

Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.