Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 30. juni, Økonomiudvalget 2026, Odsherred

Godkendelse af nye lokationer i Hjemme- og Sygeplejen

Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget og Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse at: 1. Godkende, at Hjemme- og Sygeplejen fysisk placeres i henhold til scenarie 1. 2. Godkende tillægsbevilling til anlægsbevilling på 8,35 mio. kr. 3.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
Hvornår
Tirsdag 30. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1-3. Indstillingen fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse blev sat til afstemning. Nørgaard (Æ) og Thomas Nicolaisen (B) - 6 Jeppe Lynge Ravn (Ø) - 1 Indstillet. 5 stemte for, 3 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der opstilles to scenarier for de fremtidige lokationer i Hjemme- og Sygeplejen.
I det første scenarie indgår der to hovedindmødesteder: Vangen 1 i Nykøbing Sj og Rådhusvej
75 i Fårevejle, suppleret af decentrale frokoststeder (Odden Skole og Grevinge Plejecenter).
I det andet scenarie arbejdes med fem indmødesteder: Vangen 1 i Nykøbing Sj, Plejecenter

Solvognen i Højby, Uglekildevej i Vig, Bakkegården i Hørve og midlertidige pavilloner ved
Bobjergcentret i Asnæs.
De to scenarier foldes ud i bilag 1 og kan ses visuelt i bilag 2. Scenarierne er opbygget, så de
begge tilgodeser følgende kriterier:
Placering der understøtter helhedspleje, faglighed, arbejdsmiljø og ledelse
Placering der understøtter en omkostningseffektiv vagt- og ruteplanlægning samt drift
Totaløkonomi (anlæg + drift)
Størrelse
Parkeringsforhold og trafikale forhold
Øvrige fysiske forhold (krav til omklædningsrum, møderum, teamfaciliteter, depot)
Begge scenarier lever op til kriterierne, men har forskellige toninger. Scenarie 1 prioriterer
muligheden for at opnå størst mulig faglig kritisk masse og nærledelse ved at samle
medarbejderne på få lokationer. Den anvender eksisterende kommunale bygninger. Scenarie 2
understøtter ønsket om lokationer tættere på borgerne og minimerer kørsel, men indebærer
lejeudgifter og deponering.
Begge scenarier understøtter helhedspleje, faste tværfaglige teams og muligheden for en
optimeret drift. For begges vedkommende imødekommes den fysiske placering, og
organiseringen af Hjemme- og Sygeplejen kan løse den fortsat stigende kompleksitet i
opgaverne. Den kalder på let adgang til faglig understøttelse/sparring m.v. for medarbejderne.
Adgangen til faglig sparring og støtte har betydning for trivslen i et arbejde med høje
følelsesmæssige krav, og for den kvalitet det er muligt at levere til borgerne. Fagligt robuste
indmødesteder vurderes også at spille en væsentlig rolle i den kommende indsats for at
nedbringe sygefraværet. Byrådet har nedsat et særligt § 17, stk. 4-udvalg, som netop skal
arbejde for at nedbringe sygefraværet og styrke arbejdsglæde og rekruttering. Samtidig viser
den nye optimeringsanalyse af Hjemme- og Sygeplejen et betydeligt potentiale, hvis det
lykkedes blot at komme ned på landsgennemsnittet i sygefravær. Hvis Odsherred kommune
lykkedes med at nedbringe sygefraværet fra de nuværende 16 % til 8 %, vil det frigøre i
omegnen af 20.000 timer.
Begge scenarier vil kunne gennemføres med afsluttet flytning i maj 2027.
I bilaget beskrives og vurderes også de øvrige potentielle lokaliteter, som administrationen har
kortlagt.

Vurdering

Det er ledelsen i Hjemme- og Sygeplejen og administrationens vurdering, at hvis de fortsat
aktuelle ubekendte ved henholdsvis Vangen (parkeringsforhold) og Rådhusvej 75
(vandindtrængen i kælderen) kan løses, så er scenarie 1 ud fra en helhedsbetragtning den
bedste løsning fagligt, arbejdsmiljømæssigt og planlægningsmæssigt. Dette understøttes af
konklusionerne fra møderne i LMU for Hjemme- og Sygeplejen.

Lovgrundlag

Økonomiske konsekvenser
I Bilag 1 opstilles de økonomiske forhold, der gælder for hver af de kortlagte lokationer. Der
gives en samlet økonomisk beskrivelse for hvert af de to scenarier.
Det samlede finansieringsbehov (anlæg) for de to scenarier er:
Scenarie 1 (Vangen og Rådhusvej): 8,35 mio. kr. (etableringsudgifter)
Scenarie 2 (Vangen, Solvognen, Uglekildevej, Bakkegården, Asnæs): 14,3 mio. kr.
(etableringsudgifter)
Driftsudgifter
Driftsomkostninger ved nuværende og potentielle lokationer fremgår af Bilag 1.
Vedligehold
Ved siden af anlægsudgifterne er der et løbende behov for vedligehold af kommunens
eksisterende lokationer og ejendomme. Vedligeholdelsesudgifterne fremgår af Bilag 1, men
indgår ikke i beløbet ovenfor. Det løbende vedligehold af de kommunale bygninger i denne sag
håndteres svarende til praksis for vedligehold af de kommunale bygninger.
Deponering
Der vil i scenarie 2 være krav om deponering på 19,2 mio. kr.
Finansiering
Der er frigjort 4 mio. kr. fra den eksisterende ramme til ejendomsvedligehold grundet den
annullerede ombygning af Grevinge Plejecenter.
I Budgetaftalen for 2026 er der afsat 5,2 mio. kr. til etableringen af nye opholdsrum i
Demensindsatsen på Servicecenter Baeshøjgård og angivet, at ”et eventuelt mindreforbrug
kan anvendes i forbindelse med de nye lokaliteter til Hjemme- og Sygeplejen”. Omfanget af
ombygningen kendes endnu ikke, men det er medio-2026-vurderingen, at der ikke vil være et
mindreforbrug - og at der derfor reelt ikke er mulig finansiering til de nye lokationer.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Begge de to foreslåede scenarier for lokationer i Hjemme- og Sygeplejen understøtter
helhedsplejen, faste tværfaglige teams, de igangværende organisationsændringer i Hjemmeog Sygeplejen samt en faglighed, arbejdsmiljø, vagt- og ruteplanlægning samt en rationel drift.
Der er i april 2026 konstateret skimmelsvamp i en del af kælderen på Rådhusvej 75. Der pågår
udredning af udgift og omfang af udbedring heraf.

Udtalelser og høring
Der er gennemført en række medarbejderinddragende initiativer samtidig med afdækningen af
mulige nye lokationer. Formålet var dels at få input til geografiske ønsker og de fysiske
rammer, men også at få beskrevet kriterier for/krav til lokationer, så de bedst kan understøtte
en ny hverdag i faste tværfaglige teams.
Flyttegrupper i Distrikt Syd og det daværende Distrikt Midt
Der blev nedsat lokale flyttegrupper, der har drøftet og beskrevet de lokale behov ift. fysisk
indretning, arbejdsmiljø, ledelse, den praktiske flytning m.v. Det er bl.a. dette arbejde, der
danner basis for de kriterier, som lokationerne er vurderet ud fra.
Temadag om organisering og nye lokationer i Hjemme- og Sygeplejens fælles LMU den 14.
november 2025
Temadagens formål var at inddrage medarbejdere og ledere i de nye lokationer og
organiseringen, dels ved at drøfte organiseringen af Hjemme- og Sygeplejen, dels ved at få
beskrevet krav og ønsker til de kommende lokaliteter. På temadagen blev bl.a. drøftet de
fysiske rammer (fx geografiske placering, indretning af teamrum, depot, kantine,
parkeringsfaciliteter, omklædning), ligesom der var fokus på, hvordan hverdagen på de nye
lokationer kan fungere bedst muligt fagligt, arbejdsmiljømæssigt og ledelsesmæssigt.
Fælles LMU-møde den 30. april 2026
Der blev afholdt møde i det fælles LMU i Hjemme- og Sygeplejen den 30. april 2026, hvor de
forskellige lokationer og input fra udvalgsmøderne i marts og april 2026 blev drøftet. Det
samlede referat er vedlagt som bilag. De overordnede konklusioner er:
LMU bakker ikke op om at anvende lokale skoler som indmødesteder. Der er ønske om
større enheder, ligesom der er bekymring for trafikale forhold og de fysiske forhold
(manglende omklædning, parkeringsforhold, kontor- og indmødelokaler)
LMU bakker op om en løsning, hvor der etableres to større lokationer for Distrikt Nord og
Syd, specifikt på Vangen og det tidligere rådhus i Fårevejle. De to lokationer har
faciliteterne og pladsen, ligesom det muliggør faglighed og ledelse. I forhold til kørsel
vurderes det, at optimering af ruteplanlægning kan kompensere for evt. længere afstand
LMU er bekymret for, at enhederne bliver for små, hvis der vælges fx fem
indmødelokationer.
Møde i LMU i Visitationen, Hjælpemidler og Demensindsatsen 25. marts 2026
LMU i Visitationen, Hjælpemidler og Demensindsatsen afholdt møde om nye lokationer den 25.
marts 2026. Høringssvaret er ligeledes vedlagt som bilag .
Inddragelse af Ældrerådet
Ældrerådet er, jf. beslutningen på Byrådet den 28. april 2026, blevet hørt om kriterierne for
lokationerne. Høringssvar er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget og Udvalget for Ældre, Sundhed og
Forebyggelse at:
1. Godkende, at Hjemme- og Sygeplejen fysisk placeres i henhold til scenarie 1.
2. Godkende tillægsbevilling til anlægsbevilling på 8,35 mio. kr.
3. Godkende tillægsbevilling til drift af bygningerne på Rådhusvej 75 på 0,26 mio. kr.
årligt, jf. scenarie 1.
Beslutning fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, den 17. juni 2026,
punkt 88:
Ved en fejl er indstillingen ikke korrekt i den offentliggjorte udgave af dagsordenen. De
frigjorte 4 mio. kr. til finansieringen omtalt under 'Økonomiske konsekvenser' blev ikke
regnet med, hvorfor den indstillede tillægsbevilling til anlægsbevilling i 2) fremstår som for
stor. Det korrekte beløb er 4,35 mio. kr.
Arne Mikkelsen (F) stillede følgende ændringsforslag:
'Forslag om at igangsætte en proces:
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse fremlægger et procesforslag, hvorefter
Hjemme- og Sygeplejen i Odsherred organiseres som følger:
Der etableres 8 små selvstyrende teams placeret på centrale steder i Odsherred (skoler,
daginstitutioner, institutionsbygninger mv.). Altså steder hvor der er plads, og som er
placeret i det område som skal serviceres.
En teamleder fungerer i teamet som coach med budget- og dagligt ledelsesansvar. Det
sker i et tæt samarbejde med personalet og efter aftalte regler. Herunder reglerne i MEDaftalen om medledelse.
Teams sammensættes således, at de kan dække områdernes hjemme- og
sygeplejebehov. Bemandingen indrettes efter et sygefravær på 10%.
Der søges aftale med de lokale relevante faglige organisationer, hvorledes planperioder
kan etableres, så teamet kan fungere smidigt. I den forbindelse skal det aftales,
hvorledes personalets derved vundne fleksibilitet skal honoreres ekstra.
Denne beslutning fremsendes til det nedsatte § 17, stk. 4 udvalg, der anmodes om at
drøfte konkret med de involveredes organisationer - i hovedsagen FOA og DSR - en
aftale og betingelserne herfor.
Forslaget er en ramme, og der bør overvejes i forløbet, hvordan afdelingens struktur skal
tilpasses. F.eks. kun en afdelingsleder og 8 teamledere. Overvejelser om
uddannelsesbehov og hjælp i særlige situationer. Forandringen kan indgå som emne i

budgetforhandlingerne"
Forslaget blev sat til afstemning:
For: Arne Mikkelsen (F)
Imod: Gitte Svendsdatter (Æ), Michael Kjeldgaard (A), Christina Fast (A), Thomas
Nicolaisen (B), Julie Jacobsen (O) og Bo Espersen (B)

Ad 1), Ad 2) og Ad 3)
De tre administrative indstillinger blev sendt samlet til afstemning.
For: Gitte Svendsdatter (Æ), Michael Kjeldgaard (A), Christina Fast (A), Thomas
Nicolaisen (B) og Bo Espersen (B)
Imod: Arne Mikkelsen (F) og Julie Jacobsen (O)
Indstillingerne er godkendt.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026, den 22. juni 2026, punkt 129:
Sagen udsættes.
Fraværende:
Thomas Nicolaisen (B)

Beslutning

Ad 1-3. Indstillingen fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse blev sat til
afstemning.
For stemte:
Hanne Pigonska (V), John Larsen (A), Jette Sloth (A), Gitte Henriksen (F), Jonas
Nørgaard (Æ) og Thomas Nicolaisen (B) - 6
Imod stemte:
Karina Vincentz (N), Ulla Margrethe Hansen (C), Joakim Reingaard (I) og Julie Jacobsen
Undlod at stemme:
Jeppe Lynge Ravn (Ø) - 1
Indstillet.

Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet tirsdag 30. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.