Orientering om nærsundhedsplan og kommunale investeringsmidler i regi af sundhedsreformen

Sagsfremstilling

Regionsrådet har ansvaret for, at hvert sundhedsråd udarbejder en nærsundhedsplan for sit
eget geografiske område. Odsherred Kommune indgår i sundhedsråd Midt- og Vestsjælland
sammen med Holbæk, Kalundborg, Lejre, Næstved, Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner.
Odsherred Kommune er repræsenteret i sundhedsrådet ved borgmesteren.
Sundhedsrådene har et populationsansvar. Det betyder, at planlægning, prioritering og
tilrettelæggelse af indsatser skal ske med udgangspunkt i den samlede befolknings behov i
sundhedsrådets område - og ikke alene i behovene hos borgerne i den enkelte kommune eller
hos de borgere, der aktuelt er i kontakt med sundhedsvæsenet. Populationsansvaret er
grundlaget for nærsundhedsplanen. Nærsundhedsplanen er sundhedsrådets strategi for at
indfri sundhedsreformens intentioner om nærhed, lighed og sammenhæng i
sundhedsvæsenet. Nærsundhedsplanen indgår i et planhierarki, der består af først den
nationale sundhedsplan, dernæst den regionale sundhedsplan og til sidst nærsundhedsplanen.
Planerne må ikke være i modstrid med hinanden.
Formålet med nærsundhedsplanen er at styrke borgeres og patienters oplevelse af
sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Mange borgere og
patienter bevæger sig i deres forløb mellem mange forskellige aktører, sektorer og
forvaltningsområder, fx social-, ældre-, børne- og ungeområdet samt beskæftigelsesområdet.
Nærsundhedsplanen skal bidrage til, at indsatser koordineres på tværs af relevante aktører, og
at den rette indsats tilbydes på det rette tidspunkt.
Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland skal i de kommende måneder udarbejde en
nærsundhedsplan samt udmønte sundhedsreformens midler til nære kommunale
sundhedsindsatser for 2027 (den kommunale investeringsmotor). De første indledende

drøftelser i sundhedsrådet har fundet sted den 28. august 2026. På den baggrund lægges der
op til en lokal orientering om arbejdet samt en lokalpolitisk drøftelse af forslag til temaer i
nærsundhedsplanen. Dette i forlængelse af punkt 3 og 4 på sundhedsrådets dagsorden til
mødet den 28. august. Dagsordenen kan tilgås via dette link.
Nærsundhedsplanens forventede indhold
Nærsundhedsplanernes indhold og opbygning vil blive beskrevet i en vejledning fra
Sundhedsstyrelsen. Vejledningen er endnu ikke offentliggjort, men forventes at komme
snarest. Det er forventningen, at nærsundhedsplanen skal indeholde mål for og beskrivelse af
arbejdet med følgende områder:
Lokal planlægning og udvikling af det almenmedicinske tilbud og det øvrige
praksisområde.
Lokal planlægning og udvikling af regionale sundhedsindsatser inden for både somatik og
psykiatri, fx sundheds- og omsorgspladserne, akutsygeplejen og styrket
hjemmebehandling.
Indsatser, der vender sygehusene udad, fx hvordan sygehusene tager ansvar før og efter
sygehusophold, stiller kompetencer til rådighed for det øvrige sundhedsvæsen og
omlægger til nære tilbud.
Integration af psykiatri og somatik, herunder en samlet nær indsats til børn og unge samt
voksne i mistrivsel.
Herudover foreslås følgende temaer i nærsundhedsplanen:
Voksenpsykiatri
Demensområdet
Data: Identificere hvor der er særlige problemer
Børn, unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse (tidlige indsatser,
tværsektorielle samarbejdsmodeller mv.)
Udvikling af det almenmedicinske tilbud, bl.a. med fokus på at alle borgere sikres
lægedækning
Opgaveflyt fra kommuner til regioner, bl.a. med fokus på den ældre medicinske patient
med hyppige akutte kontakter (scenarier, organisering, implementering, evaluering m.v.)
Det udadvendte hospital (behandling i det nære, fx ved udekørende undersøgelser,
diagnostik og behandling, hjemmebehandlingsteams, 96-timers behandlingsansvar mv.).
Borgere med kroniske sygdomme, multisygdom herunder social sårbarhed (forebyggelse
af usunde liv, sammenhængende forløb vha. kronikerpakker m.v.).
Den kommunale investeringsmotor
Med sundhedsreformen følger en "kommunal investeringsmotor". Overordnet består den
kommunale investeringsmotor af to dele. De såkaldte ’frie’ – og de bundne midler.

Sundhedsrådet skal drøfte udmøntning af de kommunale midler til nære sundhedsindsatser i
De ’frie’ midler:
En del af midlerne er reserveret til indgåelse af lokale aftaler, og skal prioriteres til de
sundhedsopgaver, hvor kommunerne fortsat har myndighedsansvaret, og en anden del af
midlerne skal anvendes til indsatser der omfatter anbefalingerne i de nationale tværgående
kvalitetsstandarder.
Midlerne skal bidrage til langsigtet kapacitetsopbygning i tråd med sundhedsreformens
intentioner. Sundhedsrådene skal i fællesskab beslutte, hvilke indsatser midlerne skal
anvendes til, og dermed hvordan fordelingen mellem kommunerne er. Midlerne tildeles
sundhedsrådene efter beregnet sygdomstyngde. Sygdomstyngden beregnes nationalt ud fra
det enkelte sundhedsråds befolkningssammensætning herunder køn, alder, civilstatus,
herkomst, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, udvalgte somatiske- og psykiatriske
sygdomme samt middellevetid og fremskrevet behandlingsbehov for det enkelte år.
Sundhedsrådet skal udmønte cirka 35 mio. kr. i frie midler i 2027. Midlerne skal udmøntes til
indsatser indenfor de kommunale sundhedsopgaver eller opgaver på tilgrænsende områder
indenfor f.eks. social-, ældre-, børn og unge- eller beskæftigelsesområdet. Efter fordeling i
sundhedsrådet skal der i efteråret pågå en kommunal beslutningsproces vedrørende lokal
udmøntning af tildelte midler til lokale indsatser.
Sundhedsrådene skal senest den 1. april 2027 fremlægge plan for anvendelse af den
kommunale investeringsmotor i 2028. Udarbejdelsen af planen for 2028 skal derfor samtænkes
med processen for 2027.
De bundne midler:
Midler der gives direkte til de enkelte kommuner efter indbyggertal. Disse midler er bundet til
imødekommelse af kravene i de nationale tværgående kvalitetsstandarder. For 2027 er
midlerne bundet til kvalitetsstandarder vedr. almen sygepleje og basal palliation i kommunerne.
Der er afsat midler til yderligere standarder fra 2028-2030.
Procesplan
Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland har vedtaget en procesplan for tilblivelsen af
nærsundhedsplanen. Arbejdet er indledt med en sag om vision og temaer for
nærsundhedsplanen på sundhedsrådets møde i august 2026. Derefter følger en række
temadrøftelser, hvorefter sundhedsrådet præsenteres for et samlet forslag til
nærsundhedsplan.
Regeringen, Danske Regioner og KL indgik den 26. juni 2026 en delaftale om
sundhedsreformen. Med delaftalen er fristen for nærsundhedsplanerne udskudt fra april 2027
til den 1. juni 2027. Der afholdes efter planen en workshop med kommunerne og hospitalerne
under Sundhedsrådet i oktober 2026, hvor de konkrete indsatser drøftes.
Kommunernes rolle

Nærsundhedsplanen skal også beskrive det regionale samspil med og understøttelse af de
kommunale indsatser efter sundhedsloven samt indsatser på områder med betydning for
borgernes sundhed, funktionsevne og sammenhæng i forløb, fx social-, ældre-, børne- og
ungeområdet samt beskæftigelsesområdet. Kommunerne har myndighedsansvaret for disse
opgaver, og nærsundhedsplanens samarbejde med kommunerne beror derfor alene på
koordinering og aftaler.

Lovgrundlag
Sundhedslovens § 206 d, hvorefter regionsrådet har ansvaret for, at hvert sundhedsråd for
eget geografiske område udarbejder en nærsundhedsplan. Sundhedsstyrelsen udsteder en
vejledning om nærsundhedsplaner, som forventes offentliggjort snarest.
Ifølge Regionsloven § 14 l, så er et kommunalt medlem ikke undergivet kommunalbestyrelsens
beslutninger ved udøvelsen af sit hverv i sundhedsrådet. Det betyder, at kommunalbestyrelsen
ikke har adgang til at udøve instruktionsbeføjelser over for de medlemmer af sundhedsrådet,
der repræsenterer kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.
Kommunalbestyrelsen og/eller det stående udvalg kan dog vedtage generelle og vejledende
rammer for medlemmernes virke i sundhedsrådet. Medlemmerne af sundhedsrådet er dog ikke
bundet heraf.

Økonomiske konsekvenser

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring
Nærsundhedsplanen sendes i høring i sundhedsrådets geografi, herunder Odsherred
Kommune, forud for dens endelige vedtagelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Udvalget for Børn,
Læring og Familie samt Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. tage orienteringen til efterretning
2. drøfte forslag til temaer i nærsundhedsplanen
3. drøfte forslag til temaer for anvendelsen af de frie midler i den kommunale
investeringsmotor
Beslutning fra Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, den 8.
september 2026, punkt 127:

Ad. 1: Taget til efterretning.
Ad. 2: Drøftet. Følgende forslag til temaer blev drøftet: Børn, unge og familier i mistrivsel,
psykisk sygdom, herunder ift. trivsel i familier og brydning af inter-generationelt mønster,
borgere med kronisk sygdom, multisyge, socialt sårbare, palliation, demens, overvægt,
sundhed, diabetes, tidlig indsats, sundhedspleje, voksenpsykiatri, det udadvendte
hospital - behandling i det nære/hjemme.
Ad. 3: Drøftet. Følgende forslag til temaer blev drøftet: Børn, unge og familier i mistrivsel,
psykisk sygdom, herunder ift. trivsel i familier og brydning af inter-generationelt mønster,
borgere med kronisk sygdom, multisyge, socialt sårbare, palliation, demens, overvægt,
sundhed, diabetes, tidlig indsats, sundhedspleje, voksenpsykiatri, det udadvendte
hospital - behandling i det nære/hjemme.
Fraværende:
Felex Pedersen (A)

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.
Ad 2. Drøftet. Udvalget peger på, at forebyggelse og tidlig indsats er vigtigt, hvorfor
temaet "Børn, unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse" bør prioriteres.
Ad 3. Drøftet. Udvalget henstiller til, at man i 2028 prioriterer børne- og familieområdet.

Fraværende:
Jimmi Stegmann (O)