Besluttet 8. september, Udvalget for Børn, Læring og Familie, Odsherred
Godkendelse af fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb
Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked og Udvalget for Børn, Læring og Familie, at: 1. Godkende de fem fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb i KKR Sjælland 2. Tage den videre proces til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Børn, Læring og Familie, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Indstillet. Ad 2. Taget til efterretning. Jimmi Stegmann (O).
- Næste skridt
- Efter behandlingen af sagen, meldes Byrådets beslutning tilbage til sekretariatet i KKR Sjælland og sekretariatet Rammeaftale Sjælland.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet fem fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb og kontraktstyring
på det specialiserede socialområde. Guidelines skal styrke gennemsigtigheden i pris og
kvalitet, understøtte en tæt kobling mellem socialfaglighed og indkøbsfaglighed samt bidrage til
en mere ensartet praksis på tværs af kommunerne.
De fem guidelines er en operationalisering af to fælleskommunale principper, der sætter den
overordnede ramme for udviklingsarbejdet: ”Fælles om kontrakter og takster” og ”Fælles om
kvalitet”. Hvor de to principper fungerer som politiske pejlemærker for hvilken retning
kommunerne skal bevæge sig på området, omsætter guidelines dem til en konkret
fælleskommunal praksis for socialfaglige indkøb. Dermed er de fem guidelines tænkt som et
politisk og administrativt arbejdsredskab til at holde retning samt sikre implementering af fælles
standarder i kommunernes indkøbsproces, kobling mellem socialfaglighed og
indkøbsfaglighed, dokumentation, kontraktstyring og håndtering af takststigninger i de enkelte
myndighedspraksisser på børne- og voksenområdet samt i indkøbsfunktionerne.
De fem guidelines
Aftalegrundlaget for de fem guidelines står beskrevet i bilag 1: ”Aftale om fem
fælleskommunale guidelines til styrkelse af kommunernes socialfaglige indkøb og
kontraktstyring på socialområdet”. De fem guidelines er:
1.Vi kobler socialfaglighed og indkøbsfaglighed i alle indkøb
De sjællandske kommuner sikrer, at socialfaglige vurderinger og indkøbsfaglige overvejelser
tænkes sammen og balanceres med fokus på borgerens behov, udviklingsmuligheder og
potentiale for større selvstændighed.
2.Vi bruger fælles standarder i hele indkøbsprocessen
De sjællandske kommuner forpligter sig til at anvende en fælles model for socialfaglige indkøb,
så pris, kvalitet og ansvar beskrives og håndteres ensartet på tværs af kommunerne, se bilag
2: ”Indkøbsmodellen Sjælland”. Den fælles ramme giver høj faglighed i udredning af
støttebehov og retssikkerhed for borgerne, og styrker samtidig den enkelte kommunes position
som indkøber og sælger af sociale ydelser på det specialiserede socialområde.
3.Vi stiller klare og ensartede krav til dokumentation
De sjællandske kommuner stiller tydelige og ensartede krav til leverandørernes dokumentation
for både leverede ydelser og den ønskede effekt for borgeren. Det styrker samarbejdet mellem
kommune og botilbud, og giver et fælles grundlag for opfølgning og evt. justering af indsatser
ved ændringer i borgers behov.
4.Vi styrker den fælles kontraktstyring
De sjællandske kommuner arbejder systematisk og koordineret med kontraktstyring og
opfølgning på kontraktgrundlaget. Kommunerne fortolker og håndhæver kontrakten på en
ensartet måde. Det reducerer økonomiske risici for kommunerne og skaber forudsigelighed for
leverandørerne.
5.Vi godkender kun gennemsigtige priser
De sjællandske kommuner accepterer alene priser, som er beregnet og afspejler borgerens
konkrete støttebehov i art og omfang samt de vilkår, de er anbragt under. Takststigninger og
krav om tillægsydelser kan alene godkendes, når sagen er fuldt oplyst, og når der er et klart,
dokumenteret fagligt, juridisk og økonomisk grundlag for beslutningen.
Videre proces
Efter behandlingen af sagen, meldes Byrådets beslutning tilbage til sekretariatet i KKR
Sjælland og sekretariatet Rammeaftale Sjælland.
Indstilling
Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget, Udvalget for Social, Beskæftigelse
og Arbejdsmarked og Udvalget for Børn, Læring og Familie, at:
1. Godkende de fem fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb i KKR
Sjælland
2. Tage den videre proces til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, den 8.
september 2026, punkt 125:
Ad. 1. Indstillet.
Ad. 2. Taget til efterretning.
Fraværende:
Felex Pedersen (A)
Beslutning
Ad 1. Indstillet.
Ad 2. Taget til efterretning.
Fraværende:
Jimmi Stegmann (O)
Bilag
- Aftale om fem fælleskommunale guidelines til styrkelse af kommunernes socialfaglige
- indkøb
- Indkøbsmodellen Sjælland
- Lovgrundlag
- Økonomiske konsekvenser
- De fem guidelines forventes implementeret inden for eksisterende administrative rammer, men
- forudsætter lokal ledelsesmæssig forankring og et tæt samspil mellem myndighed, drift, indkøb
- og økonomi, hvis de skal få reel effekt i praksis.
- En mere fælles og systematisk tilgang til indkøb, kontraktstyring og håndtering af
- takststigninger vurderes at kunne styrke den økonomiske styring og reducere risikoen for
- uforudsete merudgifter på området.
- Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
- Beslutningsoplægget fra KKR stemmer overens med den igangsatte administrative proces i
- Odsherred, som på nuværende tidspunkt er iværksat, men endnu ikke fuldt implementeret. Det
- er en proces, som kræver forandringer i arbejdsgange og kultur og derfor kræver tid og
- ressourcer.
- Udtalelser og høring
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Børn, Læring og Familie, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.