Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 28. september, Økonomiudvalget 2026, Odsherred

Spørgsmål/svar - yderligere spørgsmål vedr. Møllebakken

Spørgsmål fra Thomas Nicolaisen (B) den 11. september 2026 om Møllebakken Kan en direktion beslutte at udbyde et salg af ejendomme, uden at ØU har godkendt at udbyde et salg? Som der kan læses ud af svarene, så er der sket en hel eller delvis igangsættelse af, at lejemålene ikke skal benyttes.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget 2026, Odsherred Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Spørgsmål fra Thomas Nicolaisen (B) den 11. september 2026 om Møllebakken
Kan en direktion beslutte at udbyde et salg af ejendomme, uden at ØU har godkendt at udbyde
et salg?
Som der kan læses ud af svarene, så er der sket en hel eller delvis igangsættelse af, at
lejemålene ikke skal benyttes.
Ift offentlighedsloven og at der ikke ligger en konkret politisk beslutning i sagen, samt at der
skrives, at det i administrationen var opfattelsen, at direktionen havde truffet en beslutning om
at "tømme" Møllebakken, er det så ikke korrekt, at der skulle havde ligget et notat fra
direktionen omkring en beslutning?
Jeg mangler helt præcist at vide, hvem har besluttet og haft kompetencen til at tømme ud i
lejemålene, eller omvendt valgt ikke at fylde lejemålene ud? (Ikke hvem der har udført ordren),
der er ikke svaret fyldestgørende på spørgsmålet.
I skriver, at der ikke har været en kommunal udgift til boligerne på Møllebakken, da de er
omfattet af den særlige lovgivning vedrørende boliger til ukrainske fordrevne.
Fik kommunerne 100 % refusion på boligudgifterne til ukrainerne? Og at den direkte
kommunale boligudgift var 0 kr.?
Har kommunen haft direkte udgifter ved at boligplacere ukrainerne i Annebergparken?
Hvorfor kunne man ikke have fyldt Møllebakken op først og dernæst boligplaceret i fx
Annebergparken? Og kunne det ikke have været en mere økonomisk fordelagtig løsning?
I skriver, at kommunen ikke haft udgifter til tomgangsleje, det drejer sig om boligerne
Møllebakken 46, lejl. 1, 4, 6, 8, 10, 11. Samtidig skriver I, at der er 3853 dages tomgang
tilsammen.
Er det rigtig forstået. at en tomgangsleje lige her ikke er en udgift? Jeg spørger, fordi de kunne
have været udlejet til andre og havde skabt en indtægt, så hvad er den reelle udgift i
tomgangsleje?
Svar fra administrationen
Spørgsmål
Kan en direktion beslutte at udbyde et salg af ejendomme, uden at ØU har godkendt at udbyde
et salg?
Svar
Nej. I henhold til delegationsreglerne, har direktionen ikke beslutningskompetence til at udbyde
ejendomme til salg.

Spørgsmål
Som der kan læses ud af svarene, så er der sket en hel eller delvis igangsættelse af, at
lejemålene ikke skal benyttes.
Ift offentlighedsloven og at der ikke ligger en konkret politisk beslutning i sagen, samt at der
skrives, at det i administrationen var opfattelsen, at direktionen havde truffet en beslutning om
at "tømme" Møllebakken, er det så ikke korrekt, at der skulle havde ligget et notat fra
direktionen omkring en beslutning?
Jeg mangler helt præcist at vide, hvem har besluttet og haft kompetencen til at tømme ud i
lejemålene, eller omvendt valgt ikke at fylde lejemålene ud? (Ikke hvem der har udført ordren),
der er ikke svaret fyldestgørende på spørgsmålet.
Svar
Det er altid god forvaltningsskik, at der i forbindelse med en beslutning om at igangsætte en
given handling, udarbejdes et referat eller notat hvoraf det fremgår, hvornår og hvem der har
truffet beslutning om dette.
Det er ikke muligt at afklare af notaterne i sagen, og vi har derfor ikke mulighed for at besvare
spørgsmålet.

Spørgsmål
I skriver, at der ikke har været en kommunal udgift til boligerne på Møllebakken, da de er
omfattet af den særlige lovgivning vedrørende boliger til ukrainske fordrevne.
Fik kommunerne 100 % refusion på boligudgifterne til ukrainerne? Og at den direkte
kommunale boligudgift var 0 kr.?
Svar
Dette er korrekt, at kommunen havde 100% refusion på boligudgifterne til fordrevne ukrainere
vedr. Møllebakken 46 lejl. 1, lejl. 4, lejl. 6, lejl. 8, lejl. 10 og lejl. 11.
Ældreboligerne på Møllebakken (nr. 46 lejl. 2, 46 lejl. 5, 50, 52 og 54) har ikke status som
midlertidige flygtningeboliger, hvorfor de ikke er omfattet af boligplacering af fordrevne
ukrainere og dermed ikke omfattet af særloven.
Det betyder, at kommunen ikke har fået refusion for tomgangslejen på disse boliger, da de har
status som ældreboliger.

Spørgsmål
Har kommunen haft direkte udgifter ved at boligplacere ukrainerne i Annebergparken?
Svar
Nej, det har kommunen ikke, da de er omfattet af særloven.

Spørgsmål
Hvorfor kunne man ikke have fyldt Møllebakken op først og dernæst boligplaceret i fx
Annebergparken? Og kunne det ikke have været en mere økonomisk fordelagtig løsning?
Svar
Vedr. beslutningen om at indgå lejemål i Annebergparken i 2022.
Efter invasionen af Ukraine i februar 2022 modtog Danmark en betydelig mængde ukrainske
flygtningen. For at løse den pludselig opståede nye opgave med at huse flygtninge og
påbegynde integrationen af den store nye flygtningegruppe blev der nedsat en tværgående
styregruppe med Torben Greve for bordenden. Fokus i styregruppen var bl.a. at skabe den
tilstrækkelige kapacitet til at kunne huse flygtninge med 5 dages varsel (daværende
lovgivning). Forskellige løsningsmodeller til håndtering af boligudfordringerne blev drøftet,
herunder pavillonbyggeri og private sommerhuse.
Forventningen var at vi skulle modtage flere hundrede flygtninge i løbet af 2022.Den bedste
løsning i forhold til hurtig kapacitetsopbygning var at leje de to tomme bygninger i
Annebergparken (Vibehus og Egehus).
Lejlighed 1, 4, 6, 8 og 11 på Møllebakken blev alle benyttet til fordrevne ukrainere, da de
ankom i april 2022. Lejlighed 10 blev benyttet fra juli 2022. Vi var bevidste om, at der slet ikke
var tilstrækkeligt kapacitet på adressen til at dække det forventede kapacitetsbehov, hvorefter
der blev indgået aftale om at leje Egehus og Vibehus i Annebergparken.
Den ledige kapacitet på Møllebakken blev udnyttet, men vi friholdt 1-2 boliger i de tilfælde vi
modtog borgere med funktionsnedsættelser, da Vibehus og Egehus i Annebergparken ikke er
handicapvenlige, mens Møllebakken er indrettet til dette formål.

Byrådet blev løbende orienteret om indsatsen og beslutningerne i styregruppen, herunder
boligplaceringerne. Jf. fx orienteringsmail nummer 13 af 31. august 2022 (vedhæftet som
bilag).
Som følge af særloven er det ikke mere fordelagtigt først at udnytte kapaciteten på
Møllebakken for de boliger, der er allokeret til midlertidige flygtningeboliger.

Spørgsmål
I skriver, at kommunen ikke haft udgifter til tomgangsleje, det drejer sig om boligerne
Møllebakken 46, lejl. 1, 4, 6, 8, 10, 11. Samtidig skriver I, at der er 3853 dages tomgang
tilsammen.
Er det rigtig forstået. at en tomgangsleje lige her ikke er en udgift? Jeg spørger, fordi de kunne
have været udlejet til andre og havde skabt en indtægt, så hvad er den reelle udgift i
tomgangsleje?
Svar
Ja, det er korrekt, at tomgangsleje ikke er en udgift i denne konkrete sammenhæng.
Vi har ikke udgifter til lejlighederne på Møllebakken, som er allokeret til midlertidige
flygtningeboliger til fordrevne ukrainere, når de står tomme. Der er refusion efter særloven.
Kommunen har hverken haft indtægter eller udgifter ved at de har stået tomme, ej heller når de
har været udlejet til fordrevne ukrainere.
Hvis boligerne havde været anvendt og udlejet som ældreboliger, havde det været et
økonomisk mellemværende mellem lejer og VAB, dvs. at kommunen ikke ville have haft en
indtægt.

Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget 2026, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.