Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Byrådet 2026, Odsherred

Etablering af Odsherred Kommunes Arkitekturpris

Direktøren indstiller til Byrådet via Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding at: 1. godkende oplæg til Odsherred Kommunes Arkitekturpris, herunder formål, kriterier, bedømmelsesproces og organisering.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Byrådet 2026, Odsherred Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Arkitekturprisen er et naturligt led i realiseringen af Odsherred Kommunes arkitekturpolitik, som
blev vedtaget i januar 2024. Arkitekturpolitikken beskriver en præmieringsordning som et af
flere handlepunkter, der kan sætte fokus på arkitektonisk kvalitet i kommunen.
Formålet med Arkitekturprisen er at anerkende og synliggøre byggeri, transformationer,
renoveringer, byrum og anlæg af høj arkitektonisk kvalitet i Odsherred Kommune. Samtidig
skal prisen inspirere borgere, bygherrer, erhvervsdrivende og besøgende samt styrke
interessen for god arkitektur og bygningskultur.
Arkitekturprisen præsenteres hvert år ved et offentligt arrangement på Arkitekturens dag, første
søndag i oktober. Borgere, foreninger, virksomheder og andre interesserede kan herefter
indstille projekter til bedømmelse. Bedømmelsen foretages af et bedømmelsesudvalg, der
foreslås bestående af 8 medlemmer og én sekretær:
Formand for udvalget: borgmesteren
2 personer fra administrationen, en fra planafdelingen og en fra byggesagsafdelingen
2 fagdommere fra Akademisk Arkitektforening
1 person fra Museum Vestsjælland
1 person der repræsenter bevaringsforeningerne i kommunen
1 person fra en lokal virksomhed i kommunen med relation til arkitekturpolitikken, fx en
ejendomsmægler, entreprenør eller arkitekt
1 udvalgssekretær, medarbejder fra administrationen (deltager ikke i bedømmelsen)

Prisen uddeles efterfølgende ved OdsHædring i februar sammen med kommunens øvrige
priser.
Arkitekturprisen etableres som en tilbagevendende årlig begivenhed.

Lovgrundlag

Økonomiske konsekvenser
En bygningspræmiering vil indebære en bredt sammensat bedømmelsesgruppe, hvor
størstedelen vil være frivillige eller deltage fra Odsherred Kommunes administration.
Der er udpeget to fagpersoner, fra Arkitektforeningens fagdommerliste. Disse tilbydes et
mindre honorar for den årlige gennemgang og vurdering af projekter.

Herudover kommer der omkostninger i forbindelse med afvikling af bedømmelsesdagen samt
udgifter ifm. udarbejdelsen af en plakette og opsætning af denne på de præmierede bygninger
samt udgifter ifm. Odshædring.
Arkitekturprisen kan udføres for et maksimumbeløb på 20.000 kr. og afholdes indenfor
planafdelingens eksisterende budget.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Arkitekturprisen understøtter kommunens arkitekturpolitik ved at fremme opmærksomheden på
arkitektonisk kvalitet i nybyggeri, bygningsbevaring, transformation og udviklingen af gode byog landskabsmiljøer. Prisen forventes desuden at bidrage til øget interesse og forståelse for
arkitekturens betydning for livskvalitet og stedernes identitet i Odsherred Kommune.

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktøren indstiller til Byrådet via Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding at:
1. godkende oplæg til Odsherred Kommunes Arkitekturpris, herunder formål, kriterier,
bedømmelsesproces og organisering.
Beslutning fra Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding, den 8. september
Ad 1: Indstillet med tilføjelse af, at:
Bedømmelsesgruppen får kompetence til at vurdere antallet af priser på baggrund

af de indkomne indstillinger.
Listen over indstillede kandidater offentliggøres efter aftale med ejerne.
Arkitekturprisen evalueres efter første år.
Beslutning fra Byrådet 2026, den 6. oktober 2026, punkt 153:
Udsat.
Fraværende:
Julie Jacobsen (O)
Karina Vincentz (N)

Kilde: Odsherred Kommune, Byrådet 2026, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.