På dagsordenen 11. november, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Odsherred
Orientering - Status på udbygning af plejeboligkapacitet i Asnæs
Direktøren indstiller til Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, at: 1. Tage orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Plejeboligerne opføres som almene boliger. En almen boligorganisation, VAB, er bygherre og
ejer boligerne, mens Byrådet godkender projektet tre gange undervejs. Skema A er tilsagnet
om støtte til byggeriet, skema B er godkendelsen af den samlede anlægsudgift, før byggeriet
går i gang, og skema C er godkendelsen af byggeregnskabet. Servicearealerne, dvs. arealer til
omsorgs- og servicefunktioner som fx fælleskøkken og personalefaciliteter, behandles efter
samme model i separate skemaer.
Projektets fremdrift
Projektet er fortsat i den indledende fase. Siden maj er der især arbejdet med at afklare
projektets organisering. Administrationen har gennem foråret 2026 holdt dialogmøder med
boligorganisationen VAB, som skal være bygherre for boligerne.
Arkitektvirksomheden AART har udarbejdet en procesplan med tidsplan og en situationsplan,
der har som præmis, at de nye boliger kan placeres på det grønne areal nord for
Bobjergcentret. Kommunens tekniske afdelinger har den 6. maj 2026 vurderet projektet i en
intern høring. Høringen viste, at den gældende lokalplan ikke tillader byggeri på arealet.
Projektet kræver derfor en ny lokalplan, hvilket påvirker projektets tidsplan.
Der udestår en yderligere kvalificering af projektoplægget, tidsplanen og igangsættelse af
lokalplanarbejdet. Arbejdet hermed pågår sammen med VAB.
Tidsplan
AART har opstillet to modeller for tidsplanen. Forskellen ligger i, hvornår projekteringen, dvs.
den detaljerede tegning og beregning af byggeriet, går i gang:
En trinvis model, hvor projekteringen afventer, at lokalplanen er vedtaget. Her kan
boligerne efter AART’s vurdering stå klar efter ca. fire år og tre måneder.
En parallel model, hvor projekteringen sker samtidig med lokalplanprocessen. Her kan
boligerne efter AART’s vurdering stå klar efter ca. tre år og tre måneder.
Den største usikkerhed i begge modeller er, hvor lang tid lokalplanprocessen tager. AART
regner med otte måneder, mens kommunens egen vurdering i den interne høring er 12-18
måneder. Tidsplanen kan derfor blive længere end AART’s vurdering. Når anmodning om
lokalplan fremsendes, vil den fra administrationens side blive indstillet til højeste prioritet.
Projektorganisering
VAB er forretningsfører og har dermed ansvaret for projektets økonomi, udbud og kontrakter.
Der er besluttet følgende intern organisering i en styregruppe:
Projektejer og formand for styregruppen er direktøren for centrene for Omsorg og
Sundhed og Social og Social og Arbejdsmarked
Styregruppen består herudover af centerchefen for Omsorg og Sundhed, centerchefen
for Økonomi, centerchefen for Organisation, afdelingslederen for Ejendomme og
afdelingslederen for Plejecentre. Projektlederen fra Afdeling for Ejendomme deltager efter
behov.
Den daglige projektledelse ligger i Afdeling for Ejendomme med understøttelse fra Center
for Omsorg og Sundhed.
Center for Omsorg og Sundhed sikrer, at de plejefaglige krav og hensynet til den
fremtidige drift indgår fra starten, så byggeriet kan tages i brug uden efterfølgende
tilpasninger.
Der er i den indledende fase ikke lagt op til politisk deltagelse i styregruppen eller nedsættes et
byggeudvalg. projektet er en udbygning af et eksisterende plejecenter, som funktionelt og
organisatorisk skal indgå i Bobjergcentret. Den politiske indflydelse på projektet ligger i de
formelle beslutninger og i forelæggelser for Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse:
Byrådet træffer via Økonomiudvalget beslutning ved skema A, B og C for både boliger og
servicearealer.
Den nye lokalplan vedtages politisk, efter at lokalplanforslaget har været i offentlig høring.
Valget af målgruppe og plejefaglig profil for de nye boliger og spørgsmålet om, hvordan
driften af det samlede plejecenter skal organiseres, forelægges Udvalget for Ældre,
Sundhed og Forebyggelse, inden byggeprogrammet fastlægger byggeriets funktioner og
rum.
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse orienteres desuden løbende om projektet.
Lovgrundlag
Lov om almene boliger m.v. (almenboligloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 25. januar 2026
Bekendtgørelse nr. 40 af 13. januar 2026 om støtte til almene boliger m.v., som regulerer
ansøgning og godkendelse ved skema A, B og C.
Lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 med senere
ændringer, for så vidt angår den nye lokalplan.
Økonomiske konsekvenser
Med budgetaftalen for 2026 er der afsat:
1,0 mio. kr. i 2026 til planlægning, afdækning og koordinering, herunder rådgivning.
18,5 mio. kr. i 2027 i anlægsmidler til opførelsen.
Der er ikke anvendt nogle midler i 2026.
Med budgetaftalen for 2027 er der foretaget en periodisering af de 18,5 mio.kr., der var afsat i
2027. Der er derfor nu afsat 5 mio.kr. i 2027 og 13,5 mio.kr. i 2028.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
Projektledelsen varetages af Afdeling for Ejendomme med støtte fra Center for Omsorg og
Sundhed og Center for Økonomi. Ledere og medarbejdere på Bobjergcentret inddrages i
arbejdet med den fremtidige drift.
Miljømæssige konsekvenser
Den interne høring har ikke fundet beskyttet natur eller levesteder for strengt beskyttede arter
på arealet. Jorden i området er områdeklassificeret, dvs. at den kan være lettere forurenet, og
den skal derfor analyseres, hvis den flyttes. Byggeriet skal tage hensyn til oplevelsesstien ved
plejecentret.
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktøren indstiller til Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, at:
1. Tage orienteringen til efterretning.
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.