Spring til indholdet
Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnOdsherredAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Odsherred

Orientering - Ny rekrutteringskampagne

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget via Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, at: 1. Tage orienteringen til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Odsherred Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvikling af kampagnekoncept
Der er afholdt workshops med Uddannelsesteamet og Compan Young for at afdække
udfordringer, muligheder og målgruppens motivation. Målgruppen omfatter både unge og
personer med erhvervserfaring, som ønsker om- eller opkvalificering. Alle nuværende SOSUelever har deltaget i en kvantitativ undersøgelse, der har dannet grundlag for kampagnens
udtryk. På baggrund af denne empiri har Compan Young udviklet en samlet kreativ retning og
fortælling for rekrutteringsindsatsen.
Nogen har brug for det, du kan
Kampagnen tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan får vi flere til at vælge en uddannelse,
som mange allerede har en holdning til, før de reelt ved, hvad den indebærer?
Kampagnens centrale budskab er "Nogen har brug for det, du kan". Budskabet er udviklet på
baggrund af elevundersøgelsen, hvor flere gav udtryk for usikkerhed om egne evner i forhold til
uddannelsen. Det bygger samtidig på en grundlæggende præmis i social- og sundhedsfaget:
Det, den enkelte kan, har betydning for et andet menneske.
Budskabet er bevidst bredt og favner både den sundhedsfaglige og den menneskelige del af
arbejdet.
Det handler blandt andet om at kunne observere, vurdere og reagere, arbejde med medicin,
sygdom og rehabilitering samt tage ansvar og samarbejde på tværs af fagligheder. Samtidig
handler det om at skabe tryghed, lytte, kommunikere og møde mennesker forskelligt.

Fagligheden og mennesket kan ikke skilles ad. Det er kombinationen, der er central i arbejdet
som social- og sundhedsassistent.
Kampagnen skal ikke forsvare eller aflive fordomme om faget én for én. I stedet viser
kommunikationen mennesker, relationer og konkrete øjeblikke, så målgruppen selv kan
opdage flere sider af faget.
Fokus flyttes dermed fra alene at fortælle, hvad en social- og sundhedsassistent laver, til
hvilken betydning den enkelte kan have for et andet menneske.
Film og billedproduktion
Kampagnen omfatter produktion af visuelle kampagnematerialer og kommunikationselementer
samt løbende kvalificering og tilpasning af konceptet på baggrund af feedback og input.
Produktion af en hovedkampagnefilm, som giver et autentisk indblik i både uddannelsen
og arbejdet som social- og sundhedsassistent. Flere kortere film følger senere.
Lokale optagelser er foretaget på Bobjergcentret og Sundhedscentret
Produktion af kortere filmversioner målrettet sociale medier og digital annoncering.
Udarbejdelse af professionelle stillbilleder til hjemmeside, sociale medier og øvrige
kommunikationsplatforme.
Materialet anvendes i samarbejde med Kommunikationsteamet.
Filmen er kampagnens omdrejningspunkt. Den skal ikke forklare hele SSA-faget eller rumme
alle informationer om uddannelsen og arbejdsopgaverne.
Formålet er at give målgruppen en fornemmelse af faget gennem et varmt og underspillet
filmisk univers, hvor relationerne mellem mennesker er i centrum.
Filmen følger Katharina, Bodil og Torben og de små øjeblikke, der opstår mellem dem – et blik,
en bemærkning, et smil, en hånd eller en stilhed. Fortællingen bygger i høj grad på det usagte
og skal give modtageren plads til selv at mærke, at arbejdet rummer nærhed, ansvar og
betydning.
Den første kommunikationsopgave er ikke nødvendigvis at få målgruppen til at forstå alt om
uddannelsen. Før der kan skabes reel overvejelse om uddannelsesvalget, skal kampagnen
skabe interesse og følelsesmæssig relevans. De øvrige kampagneelementer skal herefter
bidrage med konkret information om uddannelsen, fagligheden og mulighederne.
Se billeder og film, der viser kampagnens retning og kvalitet her.
Ansøgningsvejledning og støtte til kandidater
En væsentlig del af rekrutteringsindsatsen er at gøre vejen fra interesse til ansøgning så enkel
og overskuelig som muligt for vores kandidater.
Kampagnen suppleres derfor med målrettet vejledning og konkrete redskaber, som støtter
kandidaterne gennem en mere smidig ansøgningsproces. Vi har derfor også arbejdet med:

Kortlægning af de mest almindelige spørgsmål og udfordringer i ansøgningsprocessen.
Produktion af vejledningsfilm, der gør optagelses- og ansøgningsprocessen mere
overskuelig for kommende elever.
Udarbejdelse af CV-skabeloner og konkrete anbefalinger til ansøgningen for at
understøtte flere kvalificerede ansøgere og gøre adgangen til uddannelse og ansættelse i
Odsherred Kommune så enkel som muligt.
Digital annoncering og kampagneaktivering
For at omsætte kampagnens budskab og materialer til konkret rækkevidde og flere ansøgere
aktiveres kampagnen gennem en målrettet digital indsats. Annonceringen skal sikre, at
relevante målgrupper møder kampagnen på de platforme, hvor de færdes, og indsatsen
tilpasses løbende på baggrund af data om rækkevidde, engagement og respons.
Målrettet annoncering mod relevante målgrupper på digitale platforme.
Løbende monitorering og optimering af indsatsen på baggrund af data og resultater.
Lancering i september og oktober 2026 med fokus på kommende optag og ansættelser til
uddannelsesforløbene i 2027.
Samlet set er ambitionen at øge interessen for social- og sundhedsuddannelserne, tiltrække
flere kvalificerede ansøgere og styrke Odsherred Kommunes position som en attraktiv
uddannelses- og arbejdsplads inden for social- og sundhedsområdet.
Anvendelse og evaluering af kampagnematerialet
Billed- og videomaterialet tages i brug fra slutningen af 2026 og anvendes målrettet i
rekrutteringsindsatsen frem mod ansættelserne til uddannelsesforløbene i 2027.
I løbet af efteråret 2027 evalueres effekten af kampagnematerialet. Evalueringen skal give os
viden om, i hvilken grad materialet har bidraget til øget interesse og flere relevante ansøgere til
social- og sundhedsuddannelserne, og danne grundlag for en vurdering af den videre
anvendelse og eventuelle justering af indsatsen.

Lovgrundlag

Økonomiske konsekvenser
Den samlede pris for konceptudvikling, billedmateriale, videoproduktion samt offentlig
brandingkampagne er på 110.500 kr. Pengene kommer fra en særlig bonus fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) på elevområdet, som blev udbetalt under Corona
for at kunne tiltrække elever.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget via Udvalget for Ældre, Sundhed og
Forebyggelse, at:
1. Tage orienteringen til efterretning.

Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.