Indsatsen for fordrevne ukrainere

Indstilling

Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 vedtog folketinget den 16. marts 2022 Lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). Formålet
med loven var at skabe et midlertidigt opholdsgrundlag for personer, der var fordrevet fra
Ukraine som følge af den russiske invasion. Hensigten var, at de berørte personer hurtigt
skulle kunne fortsætte deres liv og blive en aktiv del af det danske samfund, uanset om de
opfyldte betingelserne for ophold efter udlændingelovens regler.
Loven gælder for 1-2 år ad gangen, og den er senest forlænget frem til den 17. marts 2027.
SVM-regeringen fremsatte i februar i år forslag om ændringer af særloven. De væsentligste
ændringer i forslaget var:
Adgangen til at få ophold i Danmark efter særloven skulle begrænses, så ukrainere fra
områder i Ukraine, der er knapt så berørt af krigen, kunne afskæres fra at få ophold efter
særloven.
Ukrainske mænd mellem 23 år og 60 år, der er omfattet af de ukrainske regler for
mobilisering, afskæres fra adgang efter særloven, medmindre de er fritaget fra militær
tjeneste. Hermed imødekommes et ønske fra den ukrainske regering.
Ukrainere der modtager kontanthjælp er i dag ikke omfattet af arbejdspligten. Regeringen
ønskede at ændre reglerne, så ukrainere, der modtager kontanthjælp, fremover er
omfattet af arbejdspligten. Udlændinge- og Integrationsministeriet anslog, at det på

landsplan ville omfatte 12.000 ukrainere. Vurderet ud fra Randers Kommunes andel af
befolkningen, vil det betyde, at 200 ukrainere i Randers Kommune vil blive omfattet af
arbejdspligten.
På grund af forårets Folketingsvalg bortfaldt forslaget. Foreløbig har regeringen genfremsat
den del af forslaget, der omhandler de ukrainske mænd, der er omfattet af de ukrainske regler
om mobilisering. Forsalget forventes vedtaget den 27. august 2026. De øvrige forslag er
foreløbig ikke genfremsat.
I Økonomiaftalen for 2027 er det aftalt, at kommunerne i 2026 får 1 mia. kr. ekstra (16,7 mio.
kr. i Randers Kommune). Baggrunden er en stigning i antallet af fordrevne ukrainere, og at de
ukrainere, der kommer til landet, i langt højere grad end tidligere har udfordringer både fysisk
og psykisk. Forvaltningen har ikke en opgørelse over arten eller omfanget af de udfordringer,
som ukrainerne kommer til Randers Kommune med, men forvaltningen er bekendt med, at
flere på forskelligvis har udfordringer bl.a. psykiske påvirkninger fra oplevelser af krigen.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har i alt 79.030 ukrainer søgt om ophold i
Danmark efter særloven, og i alt 70.193 har fået opholdstilladelse (pr. den 21. juni 2026).
Ukrainerne fordeles mellem kommunerne i forhold til kommunernes indbyggertal.
I Randers Kommune er der frem til den 21. juni 2026 blevet visiteret 1.185 ukrainere til
boligplacering i kommunen (tal fra Udlændingestyrelsen). Pr. den 23. juni 2026 har 850 ophold
i Randers Kommune. Heraf er 147 i alderen 0-15 år, 623 er mellem 16 og 66 år, og 80 er 67 år
eller derover. 288 modtager en kommunal ydelse. Heraf er 159 jobklare og 123 er
aktivitetsparate. 6 er uoplyst (tal fra jobindsats.dk/rapportbank).
Når de fordrevne fra Ukraine ankommer til Randers Kommune, skal de ligesom alle andre
flygtninge indgå en kontrakt med kommunen og underskrive en opholds- og
selvforsørgelseserklæring.
Kontrakten fastlægger mål og indhold for det integrationsprogram, som flygtningen skal følge.
Det drejer sig om beskæftigelses- og uddannelsesmål, og indholdet af de konkrete aktiviteter,
som skal sikre at målet nås.
Hvis en fordreven fra Ukraine vurderes at være jobparat, skal der tilrettelægges en
virksomhedsrettet indsats, efter en konkret vurdering af personens forudsætninger og behov.
En virksomhedsrettet indsats består typisk af virksomhedspraktik, løntilskudsjob, eller ordinære
løntimer, men den kan også bestå af integrationsgrunduddannelsen (IGU), som er et tilbud om
faglig og sproglig opkvalificering til det danske arbejdsmarked. Formålet med IGU er at gøre
deltagerne klar til enten at begynde på en ordinær uddannelse eller at opnå varig
beskæftigelse. Der er aktuelt 10 ukrainere, der følger et IGU forløb. Forløbene ligger inden for
restaurant-, transport-, butik- og SoSu-områderne.
Ligeledes tilrettelægges der et individuelt tilpasset forløb, hvis personen vurderes at være
aktivitetsparat. I tilrettelæggelsen af forløbet kan der fx tages hensyn til fysisk eller psykiske
begrænsninger.
I maj 2026 var 297 fordrevne ukrainere i Randers Kommune i beskæftigelse, hvilket svarer til

68% af de 16-66 årige, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. På landsplan er det 79% af
dem der er til rådighed for arbejdsmarkedet, der er i beskæftigelse. Randers Kommune er altså
noget under landsgennemsnittet i maj måned. Det skal nævnes, at de nyeste tal altid rummer
en vis usikkerhed, som skyldes opgørelsesmetoden. Tallene kan derfor ændre sig i de
efterfølgende måneder.
Fremadrettet styrkes den jobrettede indsats ved, at jobkonsulenterne overtager den direkte
kontakt til virksomhederne, der tidligere har været centralt placeret i det nu nedlagte Center for
Virksomhedsservice og Rekruttering. Dette sker for at sikre et bedre match mellem borgere og
virksomheder. Der sættes samtidig øget fokus på brancher, der har erfaring med at ansætte
borgere med sproglige udfordringer, og der sanktioneres, hvis borger ikke har gyldige grunde
til at afvise arbejdet.
Siden slutningen af maj er der tilknyttet en ekstra konsulent til indsatsen, hvilket har medvirket
til, at 11 borgere er kommet i ordinært arbejde eller løntilskudsjob inden for en måned.
Tabel 1: Antal ukrainer i beskæftigelse efter branche pr. den 1. maj 2026
Branche

Antal personer

Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service

Industri

Handel

Hoteller og restauranter

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Bygge og anlæg

Transport

Sundhed og socialvæsen

Videnservice

Ejendomme og udlejning

Undervisning

I alt

Kilde: jobindsats.dk/Rapportbank

Tabel 1 viser beskæftigede ukrainere 16-66 år med ophold efter særloven fordelt efter
branche. Summen på tværs af brancher bliver 293. Når summen i tabellen alligevel angives til
297 skyldes det, at brancher med 3 eller færre ansatte ukrainere af diskretionshensyn ikke
vises i tabellen, men tallene indgår i optællingen.
Sprogundervisning

I opholds- og selvforsørgelseserklæringen forpligter flygtningen sig blandet andet til at lære
danske hurtigst muligt, og at tilegne sig vidne om det danske samfund og blive
selvforsørgende.
Randers Sprogcenter har pr. 1. juni 283 ukrainere fra Randers Kommune, der følger
danskundervisningen. De er fordelt på 53, der følger danskuddannelse 1, 199 der følger
danskuddannelse 2, og 31 der følger danskuddannelse 3. Danskuddannelse 1, 2 og 3 udgør 3
niveauer for sprogfærdigheder, der følger en fælleseuropæisk referenceramme. Prøverne er
ikke udtryk for en progressiv udvikling, men en indplacering efter uddannelsesbaggrund.
Udover de 283 elever fra Randers Kommune har Sprogcentret 37 ukrainske elever fra andre
kommuner.
Boligplacering
Randers Kommune kontakter de ukrainere der er visiteret til Randers Kommune for at høre,
om de har behov for at få anvist en bolig. Ukrainere der har behov for en midlertidig bolig,
anvises bl.a. en bolig i Dragonparken, hvor Randers Kommune har et samlet lejemål på 60
boliger. Lejemålet i Dragonparken er netop blevet forlænget.
Det er et mål for ukraineindsatsen, at ukrainerne hurtigst muligt kommer ud i en permanent
bolig, og at den midlertidige boligplacering bliver så kort som mulig.
Tabel 2: Boligplacering af ukrainere i Randers Kommune (april 2026)
Tabel 2 viser antallet af ukrainere, der er placeret i henholdsvis permanent- og midlertidig bolig
for uge 13,18 og 24 i 2026. Det fremgår endvidere, hvor mange ukrainere der er kommet til
Randers Kommune siden den 15. oktober 2025, og hvordan de er boligplaceret. Yderligere
viser tabellen, hvor mange der er blevet visiteret til Randers Kommune i hver af ugerne 13, 18
og 24. Endelig fremgår det af tabellen, hvor mange der har haft midlertidig bolig i henholdsvis 6
og 24 måneder opgjort for ugerne 13,18 og 24 i 2026.
Uge 13

Uge 18

Uge 24

148 heraf bor 58 i 147 heraf bor 48
Dragonparken i Dragonparken

Midlertidig bolig

Permanent bolig

Midlertidig bolig - med
indkomst

Ukrainere siden

134 heraf 91
midlertidig bolig,
25 i permanent,
17 med lukket
sag fx udrejse
eller fraflytning
og 4 ikke
indplaceret
endnu

155 heraf er 89 i
midlertidig bolig,
44 i permanent,
20 med lukket
sag fx udrejse
eller fraflytning og
ikke indplaceret
endnu

178 heraf er 95 i
midlertidig bolig,
60 i permanent,
20 med lukket fx
udrejse eller
fraflytning og 3
ikke indplaceret
endnu

Ukrainere på vej
(visiterede til Randers
Kommune)

Mere end 6 måneder i en
midlertidig bolig

Mere end 24 måneder i
en midlertidig bolig

Kilde: JobRanders

Økonomi

Økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2027 indebærer at kommunerne
kompenseres for udgifterne til ukraineindsatsen med 1,0 mia. kr. i 2026. Det giver
Randers Kommune et tilskud på 16,7 mio. kr.
Ukraineindsatsen sker på tværs af flere fagforvaltninger, og i regnskabet for 2025 havde
Randers Kommune en opgjort samlet udgift på 14,5 mio. kr. til ukraineindsatsen. Hvis der
forudsættes et lignende niveau i 2026, vil der således være et mindre "overskud".
Da de ukrainere, der nu kommer til landet, er mere præget af krigen, kan det ikke
udelukkes, at det vil øge udgiftsniveauet. Den statslige kompensation kan således ende
med at afbalancere udgifterne.
Det fremsatte lovforslag om begrænsning af opholdsmulighederne efter særloven for
ukrainske mænd, der er omfattet af de ukrainske regler om mobilisering, forventes at
betyde mindre udgifter for kommunerne.

Beslutning

1. at taget til efterretning.