Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 11. august, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers

Forvaltningen og formanden orienterer

Forvaltningen og formanden orienterer.

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning.
Hvem
Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. 1. at taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Forvaltningen og formanden orienterer

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ledigheden maj 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed opgjort som procent af arbejdsstyrken for maj 2026 viser en stigning i
Randers Kommune på 0,1 procentpoint i forhold til april 2026. Den opregnede faktiske ledighed for
Randers Kommune viser i samme periode et fald på 72 fuldtidspersoner. Stigningen i
ledighedsprocenten må derfor tilskrives sæsonkorrektionen af tallene. Sæsonkorrektionen "hæver"
typiske ledigheden i sommerhalvåret og "sænker" den i vinterhalvåret. På den måde udjævnes
sæsonudsvingene og trenden bliver tydeligere. De opregnede faktiske tal viser også en stigning fra
maj 2025 til maj 2026. Denne stigning er i overensstemmelse med den forventede udvikling, som har
været forudset i forskellige prognoser for dansk økonomi.
Ledigheden befinder sig fortsat på et lavt niveau, og den seneste opgørelse af beskæftigelsen fra
Danmarks statistik viser fortsat stigende beskæftigelse, om end stigningen er aftagende. I april 2026
steg beskæftigelsen med 800 personer.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) får 4 gange årligt udarbejdet en
rekrutteringssurvey, hvor der måles på, i hvor mange tilfælde arbejdsgiverne ikke får en ledig stilling
besat. Formålet er at give et overblik over arbejdsgivernes muligheder for at ansætte medarbejdere.
Den seneste rapport er netop udkommet og er udarbejdet på baggrund af perioden september 2025 til
februar 2026. Surveyen viser at arbejdsgivernes udfordringer med at rekruttere nye medarbejdere har
ligget på et stabilt niveau de seneste 3 år. For ovennævnte periode udgjorde andelen af ubesatte
rekrutteringsforsøg 10,6% på landsplan. I Region Midtjylland er udfordringerne noget større (13,0%),
som er det højeste niveau i landet. Det laveste niveau ses i Region Syddanmark med 9,1%. De
stillingsbetegnelser der i Midtjylland har størst udfordringer er:
Social- og Sundhedsassistenter (33%)
Sygeplejersker (27%)
Lager og logistikmedarbejdere (26%)
Produktionsmedarbejdere (23%)

Overordnet set kan en lidt højere ledighed bidrage til at begrænse rekrutteringsudfordringen og
dermed tage presset af arbejdsmarkedet. Problemet er dog ofte, når ledigheden er lav, at der er et
mismatch mellem de lediges kompetencer og de kompetencer der efterspørges. Noget af løsningen
kan ligge i, at mindre kvalificeret arbejdskraft aflaster den kvalificerede arbejdskraft ved at overtage
nogle af de opgaver, som ikke kræver så mange kompetencer. Andre muligheder er at opkvalificere
den ledige arbejdskraft.
Tabellen viser forskellige mål for ledighed - sæsonkorrigeret ledighed i pct. at arbejdsstyrken,
sæsonkorrigeret ledighed i faktiske tal, opregnede faktiske ledighed i pct. af arbejdsstyrken og den
opregnede faktiske ledighed. De forskellige mål for ledigheden vises for de geografiske områder Hele
landet, Region Midtjylland, Landsdel Østjylland og Randers Kommune. Endelig vises tallene for maj
Område

Maj 2025

april 2026

Maj 2026

Sæsonkorrigeret i pct.
af arbejdsstyrken

Hele landet

Sæsonkorrigeret i pct.
af arbejdsstyrken

Region
Midtjylland

Sæsonkorrigeret i pct.
af arbejdsstyrken

Landsdel
Østjylland

Sæsonkorrigeret i pct.
af arbejdsstyrken

Randers

Sæsonkorrigeret
faktiske

Hele landet

Sæsonkorrigeret
faktiske

Region
Midtjylland

Sæsonkorrigeret
faktiske

Landsdel
Østjylland

Sæsonkorrigeret
faktiske

Randers

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Hele landet

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Region
Midtjylland

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Landsdel
Østjylland

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Randers

Opregnede faktiske

Hele landet

Opregnede faktiske

Region
Midtjylland

Opregnede faktiske

Landsdel
Østjylland

Opregnede faktiske

Randers

Særligt dyre enkeltsager
Der ses fortsat stigende udgifter til særligt dyre enkeltsager på socialområdet. Udgifterne udfordrer
økonomien på området. Tendensen ses også på landsplan. Denne opfølgning omfatter udviklingen i
særligt dyre sager sammenholdt med sidste opfølgning, der omfattede data fra maj 2026.
Der ydes statsrefusion på sager med de højeste udgifter. Den statslige refusionsordning er inddelt i
udgiftsintervaller, som afgør, hvor stor en andel af udgiften, som kommunen kan hjemtage i refusion.
Tabellen viser refusionssatserne for 2026.Der ydes statsrefusion på sager med de højeste udgifter.
Den statslige refusionsordning er inddelt i udgiftsintervaller, som afgør, hvor stor en andel af udgiften,
som kommunen kan hjemtage i refusion. Denne opfølgning omfatter udviklingen i antallet af og
udgifterne til de særligt dyre sager sammenholdt med sidste opfølgning, der omfattede data fra marts
2026. Tabellen viser refusionssatserne for 2026.

Der har siden sidste opfølgning været en stigning i sager inden for refusionssatserne på 11,3 mio. kr.
Det består af en merudgift som følge til- og afgang på 10,1 mio. kr og en fordyrelse i eksisterende
særligt dyre sager på 1,2 mio. kr.
Der har været en tilgang af 8 sager og afgang af 1 sag i gruppen af særligt dyre enkeltsager dvs. +7
sager siden sidste opfølgning. Effekten af til- og afgang udgør netto 10,1 mio. kr.
Tilgang til listen:
Prisændringer vedr. eksisterende BPA-forløb (3)
Skift af botilbud (1)
§ 107-tilbud efter ophold på forsorgshjem (1)
Ændret støtteniveau i samme tilbud (1)
Ny på social - 1 fra Børn og Skole og 1 uden tidligere indsats (2)
Afgang fra listen:
Prisændring i eksisterende tilbud (1)
Hertil har der været prisændringer i sager, der også var særligt dyre enkeltsager ved sidste opfølgning
svarende til en ekstra udgift på 1,2 mio. kr.

Den følgende tabel viser udviklingen på social unge og voksne i udgifter og antal sager fordelt på de
tre refusionssatser i 2025-2026.

Udviklingen på området i 2022-26 følges i forhold til antallet af sager omfattet af statslig refusion.
Refusionssatserne prisreguleres årligt, men over årene vil der hertil være en stigning i de flerårige
sager alene som følge af den almindelige prisudvikling.
Som det fremgår af følgende tabel og figur har der været en markant stigning i antallet af sager og
udgifter dertil i perioden 2022-2025. Størstedelen af sagerne ligger inden for beløbsgrænserne for 25
% refusion, men det bemærkes, at sager med 50 % og 75 % refusion er steget markant i de senere år.

Involvering af handicapråd og udsatteråd ift. inddragelse af udsatte borgere i egen sag
Ved behandling af sagen om fremtidig beskæftigelsesindsats til udsatte borgere den 12. maj
besluttede udvalget at høre handicaprådet og udsatterådet ift. perspektiver på inddragelse af borger i
egen sag. Punktet har været behandlet i rådene den 17. juni, og rådene er kommet med en række
gode input, fx
Fokus på at inddrage borgers familie og netværk, hvor det giver mening
Fokus på borgers ressourcer og drømme og på borgers medbestemmelse i eget forløb
Opmærksomhed på borgers støttebehov
Forslag om mentorordning
Små teams om borger findes positivt
Fokus på at bruge de frivillige foreninger og tilbud i samarbejdet med borgerne
Forvaltningen inddrager rådenes perspektiver i den løbende udvikling af indsatsen og har bl.a.
inddraget perspektiver fra rådene på det første personalemøde i den kommende afdeling
"Kontanthjælp - voksne", der har ansvar for udsatte-indsatsen.
Opstart på stressindsats som social effektinvestering
Byrådet besluttede den 28. april 2025 (sag nr. 83) at igangsætte en social effektinvestering, som skal
hjælpe stressramte borgere. Opstarten på projektet er siden blevet udskudt fra efteråret 2025, da en
samarbejdskommune trak sig fra projektet. I foråret 2026 er det besluttet at igangsætte projektet uden
yderligere samarbejdskommuner end Randers Kommune, og på den baggrund er der nu indgået

kontrakt og indsatsen startes op i 4. kvartal 2026. Indsatsen er en del af et forskningsprojekt og
udføres i samarbejde mellem Den Sociale Investeringsfond, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på
Bispebjerg Hospital, Trygfonden og Randers Kommune. Indsatsen forventes at føre til kortere
sygemeldinger, reduceret stressniveau og øget livstilfredshed hos borgerne i indsatsen.
Neptunhus
I forlængelse af sagen på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 9. juni 2026 (sag 79) er
arbejdet med omdannelsen af bygningerne beliggende på Neptunvej til medborgerhus igangsat.
Socialforvaltningen har i forbindelse med opstarten på Neptunhus modtaget henvendelser og
indvendinger fra formanden for LEV Randers. Som ved tidligere byggesager er det
myndighedsafdelingen i Udvikling, Miljø og Teknik, der varetager sagsbehandlingen i forhold til
byggetilladelse, planmæssige forhold og støj. Socialforvaltningen baserer derfor tilbagemeldinger til
LEV på Udvikling, Miljø og Tekniks faglige vurderinger.
Samarbejdsaftale Region Midtjylland
Der orienteres om, at der – som følge af beskæftigelsesreformen - er indgået samarbejdsaftale om
sundhedsfaglig rådgivning mellem kommunerne og Region Midtjylland. Baggrund er, at der med
nedlægningen af rehabiliteringsteams pr. 30.6. 2026 skulle findes en ny form for inddragelse af
sundhedsfaglig rådgivning fra Region Midtjylland. Det sker ved, at kommunerne skal anmode om
sundhedsfaglig rådgivning fra Klinisk Funktion, inden der kan træffes afgørelse om fleksjob,
førtidspension eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Den sundhedsfaglige rådgivning indgår i
grundlaget for kommunens afgørelse. Det har derfor været nødvendigt at forhandle en ny aftale på
plads med Region Midtjylland, som afspejler den nye lovgivning på området. Aftalen med Region
Midtjylland er væsentlig dyrere for kommunerne end i nogle andre regioner, så Randers Kommune er
ikke tilfreds med aftalen.
Det vurderes umiddelbart, at økonomien i den nye aftale - trods prisændringer - vil kunne håndteres
indenfor budget. Samarbejdsaftalen skal evalueres og forvaltningen følger udviklingen på området tæt,
sammenligner med aftalerne i de andre regioner vil indgå.
Orientering
Forvaltningen orienterer om to konkrete hændelser på socialområdet fra sommeren.

Beslutning

1. at taget til efterretning.

Kilde: Randers Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.