Klimabroen - Muligheder for landskabsbearbejdning

Indstilling

Forvaltningen indstiller til erhvervs- og planudvalget
1. at mulighedsstudiet tages til efterretning
2. at den landskabelige tilgang fra mulighedsstudiet indarbejdes i hovedprojektet for
Klimabroen med særligt fokus på den del, der ligger nord for Randers Fjord, når
næste fase (miljøkonsekvensvurdering) igangsættes.

Sagsfremstilling

I 2023 igangsatte byrådet en teknisk forundersøgelse af Klimabroforbindelsen over Randers
Fjord. Forundersøgelsen havde til formål at sikre projektets realiserbarhed og kvalificere
anlægsoverslaget. Den belyste alene anlægstekniske aspekter af projektet som vejens forløb
og opbygning, afvanding, geoteknik mv.
Etableringen af Klimabroforbindelsen vil være en markant forandring af landskabet omkring
Randers by. En forandring, som lokalt kan give udfordringer, men også åbne for nye
potentialer, hvis forandringerne udnyttes. Derfor har forvaltningen bedt en ekstern rådgiver om
at belyse de landskabelige potentialer i Klimabroprojektet i et mulighedsstudie.
Formålet med mulighedsstudiet har været:
1. at undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan Klimabroen set fra et overordnet
landskabeligt perspektiv kan udvikles, så projektet bliver et kvalitetsskabende element i
byens landskab.
2. at undersøge mulighederne for at bearbejde det konkrete tekniske projekt, så der skabes

større landskabelig og rekreativ værdi lokalt omkring Klimabroen.
Det afsluttede mulighedsstudie er vedlagt som bilag 1.
Overordnet konklusion

Klimabroens positive effekt for infrastruktur, klimatilpasning og samfundsøkonomi er allerede
velbeskrevet i bl.a. forundersøgelsen fra 2023. Mulighedsstudiet viser, at der er
stort potentiale for at løfte Klimabroens positive effekter rent landskabeligt, samt at en
landskabelig tilgang kan afbøde nogle af de potentielle udfordringer i nærmiljøet helt tæt ved
den nye vejforbindelse.
Med udgangspunkt i arkitekturpolitikkens tre skalatrin kan mulighedsstudiet opsummeres
således:
Forstå helheden: Klimabroen kan indpasses i de store landskabelige træk, som
kendetegner fjordlandskabet, hvilket også kan styrke projektets identitet. Vigtige grønne
forbindelser kan styrkes.
Styrk stedet: En grøn buffer og en landskabelig tilgang, som
integrerer tekniske elementer som regnvandshåndtering, kan afbøde
de lokale påvirkninger fra vejen og samtidig skabe nye kvaliteter, som giver noget tilbage
til områderne tættest på Klimabroen.
Skab livskvalitet: Oplevelsen for gående og cyklister får langt større kvalitet i det grønne
landskab. Overgangen fra Klimabroen til den omgivende by blødes op og bliver mindre
markant, hvilket styrker mulighederne for at skabe kvalitet i de enkelte rum i kommende
faser, når projektet konkretiseres.
Bynatur med stier og regnvand skaber en grøn buffer til vejen

Den tekniske forundersøgelse er baseret på en helt traditionel løsning, hvor fortov, cykelsti og
kørebane ligger side om side med et ensartet skråningsanlæg på begge sider.
Et helt centralt element i mulighedsstudiet er at brede disse funktioner ud over større areal,
skabe større variation og mere bynatur langs forbindelsen. Cykelsti og fortov foreslås erstattet
med en fællessti, som ikke ligger langs vejen, men i stedet bugter sig gennem et grønt
landskab på begge sider af Klimabroen. Det vil give en mere attraktiv forbindelse for cyklister
og gående og forbinde Bækkestien til havneområdet med et nyt, grønt landskab.
I stedet for at håndtere vejvand i en grøft langs vejen, viser mulighedsstudiet, hvordan der kan
skabes stor rekreativ og landskabelig værdi med åbne bassiner, som indarbejdes i det grønne
landskab langs vejen. Løsningen kræver større areal end grøfter, men forventes til gengæld
også at kunne håndtere mere vand. Derudover bearbejdes terrænet, så skråningerne udviskes
og højdeforskellene ikke er så markante. I tilknytning hertil bør det nævnes, at der siden
forprojektets gennemførsel er sket en skærpelse af, hvordan vand skal håndteres og renses,
og derfor må der forventeligt foretages en ændring i den løsning, som er skitseret i forprojektet.

Med denne tilgang udnyttes tekniske nødvendigheder til at skabe et nyt, grønt område langs
Klimabroen, der fungerer som en grøn buffer og gør selve vejforbindelsen mindre markant
i nærområdet.
Modernisering af lystbådehavnen kan styrkes med en grøn karakter

I mulighedsstudiet er der også set på lystbådeområdet og pierens spids. Mulighedsstudiet
viser, hvordan en fremtidig modernisering af lystbådeområdet kan få en grøn karakter, der
trækker på fjordens unikke kvaliteter. På pierens spids integreres simple faciliteter til lystbåde i
et åbent deltalandskab, som samtidig kan få stor oplevelsesværdi. Med bådepladser på begge
sider af vandet opstår et attraktivt maritimt miljø med vandet og naturen i
centrum. Den grønne beplantning langs Klimabroen vil fungere som en visuel buffer, som
vurderes at kunne afbøde den oplevede forstyrrelse fra den nye vej.
Støjafskærmning prioriteres

Det præcise behov for støjafskærmning omkring Klimabroen kendes først i næste fase, som er
udarbejdelsen af den egentlige miljøkonsekvensvurdering, og mulighedsstudiet undersøger
således de vigtigste landskabelige hensyn, der bør indarbejdes. Det konkluderes, at
støjafskærmning kan integreres i projektet, hvor landskabet er mere ”lukket” og kompakt, mens
det vil have større visuelle og landskabelige påvirkninger på de åbne strækninger – på pieren,
dæmningen og tættest på vandet, hvor det derfor bør undgås hvis muligt.
Det videre forløb – prioritering af tiltag

Mulighedsstudiet udpeger potentialer og muligheder, der kan arbejdes videre med i de næste
faser af arbejdet med Klimabroen. Forvaltningen vil indarbejde de vigtigste anbefalinger fra
mulighedsstudiet i forbindelse med igangsætning af projektets næste fase, hvor der skal
udføres skitseprojektering og miljøkonsekvensvurdering. Det er i den forbindelse
forventningen, at der skal ske en prioritering mellem de forskellige tiltag, så de med størst
effekt prioriteres højest.
Mens tiltagene nord for fjorden og på pieren vurderes at have en markant positiv indvirkning, er
det forvaltningens vurdering, at potentialet på strækningen i syd (fra Tronholmen til Grenåvej)
er væsentligt mindre, alene på grund af beliggenheden tæt ved industri og havn og længere fra
boliger og opholdsområder. På baggrund af dette påtænker forvaltningen, at mulighedsstudiets
initiativer nord for fjorden og på pieren prioriteres højest, mens tiltag syd for Randers Fjord i
første omgang ikke implementeres. Det kan i næste fase undersøges, om nogle af
mulighedsstudiets kvaliteter kan implementeres i en ”light-udgave” på den sydlige strækning.
I mulighedsstudiet foreslås en åbning af Ladegårdsbækken gennem Sporbyen. Dette vurderes
at være et meget omkostningstungt enkeltprojekt med begrænset effekt, som samtidig
forudsætter, at andre initiativer er gennemført (bl.a. rensning af regn- og spildevand fra
oplandet). Derfor arbejdes der ikke videre med dette i regi af Klimabroen,
men projektet kan udformes, så en evt. fremtidig åbning af vandløbet ikke forhindres.
I bilag 2 er illustreret en tilpasset version af mulighedsstudiet med de tiltag i nord og på pieren,

som forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videres med i næste fase.
Koordinering med Vandmiljø Randers

Det er væsentligt, at landskabsprojektet på nordsiden af Randers Fjord koordineres med
Vandmiljø Randers, som præsenterer deres nye strukturplan på Miljø- og
Teknikudvalgsmødet den 31. august, inden det behandles i byrådet den 28.
september. Vandmiljø Randers har store interesser i netop området omkring Klimabroens
nordlige landgang, idet det her er ideelt at føre spildevand fra nordbyen til rensningsanlægget
på sydsiden af fjorden. Forvaltningen vil derfor indgå i et tæt samarbejde med Vandmiljø
Randers med henblik på at opnå gode løsninger, som tilgodeser både de landskabelige
kvaliteter og behovet for areal til spildevandshåndtering.

Økonomi

Det rådgivende ingeniørfirma Cowi har bistået Randers Kommune med at prissætte de
forskellige elementer i mulighedsstudiet for at give en indikation af de økonomiske
konsekvenser. Selve projektmaterialet er på et væsentligt mere overordnet grundlag end
forundersøgelsen fra 2023, hvorfor usikkerheden også fortsat er stor. Cowi anslår at
prisen for landskabsprojektet på nordsiden af fjorden er cirka 40 mio. kr.
Der forventes dog at være et betydeligt potentiale for at lave optimeringer og derved
nedbringe omkostningerne uden at kvaliteten reduceres væsentligt. Det gælder
især håndtering af jord og størrelser og placeringer af vandbassiner. Dertil kommer, at en
reduktion i antallet af eller størrelsen af træer betyder en væsentlig reduktion i
omkostningerne på helt op til 10 mio. kr.
Det forventes ligeledes at dele af landskabsprojektet vil blive fremlagt til politisk drøftelse
som enten et besparelseskatalog eller et tilkøbskatalog. Det betyder, at byrådet
kan henholdsvis træffe beslutning om at gøre besparelser i det samlede Klimabro-projekt
eller beslutte at tilkøbe yderligere landskabelig kvalitet.

Beslutning

1. taget til efterretning
2. godkendt.