Besluttet 1. september, Erhvervs- og planudvalget, Randers
Anlægsbevilling til byggemodning ved Skovparken i Stevnstrup, Lokalplan 689
Lokalplan 689 Boligområde ved Skovparken, Stevnstrup Nord giver mulighed for at opføre et boligområde med en varieret bebyggelse tilpasset landskabet. Der er mulighed for at opføre op til 38 parcelhuse og 15 gårdhavehuse i området.
BoligerByggeri og lokalplanerBudget og økonomi
Kort fortalt
- Forslaget
- Der til byggemodning og færdiggørelse af boligområdet Skovparken afsættes et
- Der til byggemodning og færdiggørelse af boligområdet Skovparken gives en
- Hvem
- Erhvervs- og planudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles godkendt. Budget for byggemodning vedlægges sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via erhvervs- og planudvalget, samt økonomiudvalget,
1. at der til byggemodning og færdiggørelse af boligområdet Skovparken afsættes et
rådighedsbeløb på 5 mio. kr. i 2026, 7,8 mio. kr. i 2027 og 8 mio. kr. i 2029,
finansieret af rammen til byggemodning, boligformål.
2. at der til byggemodning og færdiggørelse af boligområdet Skovparken gives en
anlægsbevilling på 20,8 mio. kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb.
Sagsfremstilling
Lokalplan 689 omfatter et areal på ca. 10 hektar ved Skovparken i Stevnstrup. Lokalplanen
giver mulighed for at opføre et boligområde med en varieret bebyggelse tilpasset landskabet.
Der er mulighed for at opføre op til 38 parcelhuse og 15 gårdhavehuse. Området er vist på
bilag 1 og lokalplanen er vedhæftet som bilag 2.
Byggemodningsarbejderne omfatter etablering af veje, stier, belysning, afvanding, grønne
områder mm.
Færdiggørelsen omfatter anlæg af fortove, opsætning af belysning, vejtræer, beplantning;
tilpasning af terrænregulering og overkørsler på byggegrundene; tilpasninger med hensyn til
vejafvanding, samt udbedring af eventuelle skader i området. Færdiggørelserne forventes
udført i 2029.
Byggemodnings- og færdiggørelsesarbejderne udbydes som en samlet entreprise. Mellem de
to faser af projektet indlægges en pause så byggeriet af boliger er afsluttet inden
færdiggørelsesarbejderne udføres.
Projektet omfatter rådgivning, anlægsarbejderne, samt det nødvendige tilsyn med disse.
Til håndtering af regnvand fra veje og tage etableres et bassin, der anlægges så det vil have et
permanent vandspejl. Vandmiljø Randers afholder udgifterne til etablering og drift af bassinet.
Økonomi
Der er udarbejdet et groft anlægsoverslag for projektet.
Byrådet godkendte 28. april 2025, pkt. 97 projekteringsbevilling til at igangsætte
projekteringen af byggemodningen. Projekteringen er nu så langt, at der søges om
rådighedsbeløb og anlægsbevilling til at gennemføre anlægsarbejderne. Der søges om
rådighedsbeløb på 5,4 mio. kr. i 2026, 8,1 mio. kr. i 2027 og 8,3 mio. kr. i 2029 finansieret
af rammen til byggemodning, boligformål samt anlægsbevilling på 21,8 mio. kr. svarende
til rådighedsbeløbene.
Der er i overslaget indeholdt et generelt usikkerhedstillæg på 10 % af de samlede
omkostninger, et tillæg på 20 % af anlægsudgifterne til uforudsete udgifter i anlægsfasen
og 4,5 % til projektledelse.
Der er udarbejdet en foreløbig kostprisberegning, der udviser et forventet overskud på
udstykningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Budget for byggemodning vedlægges sagen.
Kilde: Randers Kommune, Erhvervs- og planudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.