Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 2. september, Sundheds- idræts- og kulturudvalget, Randers

Forvaltningen og formanden orienterer

Forvaltningen indstiller til sundheds- idræts- og kulturudvalget 1. at orientering tages til efterretning

Kort fortalt

Forslaget
  • Orientering tages til efterretning
Hvem
Sundheds- idræts- og kulturudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- idræts- og kulturudvalget
1. at orientering tages til efterretning

Sagsfremstilling

Sundhedsreform
Som følge af den horisontale samarbejdsaftale, der er indgået mellem Randers
Kommune og Region Midtjylland om patientrettet forebyggelse, har forvaltningen
udarbejdet en kapacitetsplan for 2027 i lighed med de øvrige kommuner i
sundhedsrådets område.
Sundhedsråd Kronjylland drøftede planerne på mødet den 10. august 2026, men udsatte
sagen til senere møde med henblik på yderligere beskrivelser.
Der arbejdes med at udforme et tværgående datagrundlag, der kan benyttes til at udvikle
og ensarte kvaliteten på tværs af kommunerne.

Ungeprofilundersøgelsen bliver en del af den Nationale Børne- og
Ungeprofilundersøgelse
Ungeprofilundersøgelsen blev afviklet for første gang i Randers Kommune i perioden
november 2025 til januar 2026 blandt alle folkeskolernes udskolingselever i 7.-9. klasse
samt på de privat- og friskoler og ungdomsuddannelser, der ønskede at deltage.
Undersøgelsen er forankret i Sundhedsforvaltningen og har skabt et vigtigt indblik i de
unges sundhed og trivsel, som aktivt bliver brugt til at målrette kommunens
forebyggelsesindsats.
I år bliver Ungeprofilundersøgelsen på 7. og 9. klassetrin en del af udviklingen af Den
Nationale Børne- og Ungesundhedsprofil (også forkortet NATBUS).
Status på Familiernes Hus
Familiernes Hus er et tidsbegrænset projekt, som består af et tværfagligt
rådgivningstilbud til kommende forældre og forældre med små børn. Projektet varer frem
til den 31. december 2027.Familiernes Hus ligger i Odinsgade 14 i Randers C, hvor det
åbnede den 1. oktober 2025.
Der er netop blevet udarbejdet et læringsnotat for anden periode (januar-juni 2026), som
viser, at Familiernes Hus generelt lykkes rigtig godt med at hjælpe familier i Randers
Kommune. I anden periode har der været et øget antal henvendelser (144), hvoraf langt

størstedelen (93%) var relevante og udmøntede sig i vejledning, telefonisk opfølgning,
samtaleforløb eller andre forløb. Læringsnotatet viser også, at det giver familierne øget
mestring, færre konflikter og bedre trivsel at være i forløb i Familiernes Hus. Randers
Kommune er på denne baggrund blevet anmodet af Social- og Boligstyrelsen om at dele
af de positive erfaringer på det nationale netværksseminar, hvor andre kommuner med et
lignende projekt deltager.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Randers Kommune, Sundheds- idræts- og kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.