Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 2. september, Sundheds- idræts- og kulturudvalget, Randers

Introduktion til Randers Musikskole

Forvaltningen indstiller til sundheds- idræts- og kulturudvalget 1. at orienteringen tages til efterretning

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning
Hvem
Sundheds- idræts- og kulturudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- idræts- og kulturudvalget
1. at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Leder Benedikte Havgaard Ede giver udvalget en orientering om Randers Musikskole.

Præsentation af Randers Musikskole.
Randers Musikskole er en kommunal musikskole, der tilbyder undervisning til børn, unge og
voksne i Randers Kommune. Musikskolen har til formål at fremme musikglæde, kreativitet og
fællesskab gennem et bredt udbud af undervisningstilbud. Desuden har skolen til formål at
medvirke til fremme af det lokale musik- og kulturmiljø.
Musikskolen tilbyder undervisning i stort set alle instrumenter, sang, bands, musikværksted,
orkestre, kor m.m.
Randers Musikskole har ca. 900 aktivitetselever, som er tilmeldt soloundervisning, sammenspil
og øvrige musikalske aktiviteter. Desuden undervises ca. 1.200 elever via skoleprojekter og
forløb i daginstitutioner og kirker.
Undervisningen varetages pt. af 38 musikundervisere, hvoraf 28 er ansat på musikskolen, og
10 er ansat i Randers Kammerorkester.
Musikskolen er finansieret gennem kommunalt tilskud, statstilskud og deltagerbetaling fra
eleverne. Det samlede budget ligger på ca. 10,68 mio. kroner årligt.
Indtægter (deltagerbetaling og statstilskud) udgør ca. 4,43 mio. kroner årligt, og det
kommunale tilskud udgør dermed ca. 6,25 mio. kroner årligt.
Musikskolen tilbyder undervisning på størstedelen af skolerne i kommunen samt på
hovedadressen på Mariagervej 8. Musikskolen har et udbredt samarbejde med folkeskoler,
daginstitutioner og de øvrige kulturinstitutioner i Randers.
Musikskolen arrangerer koncerter, workshops og deltager i lokale og nationale projekter.

Randers Musikskole arbejder målrettet med talentudvikling, fællesskab, trivsel og at gøre
musikundervisning tilgængelig for alle børn og unge i kommunen.
Musikskolen har også tiltagende fokus på tilbud for børn med særlige behov.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Randers Kommune, Sundheds- idræts- og kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.