Besluttet 2. september, Sundheds- idræts- og kulturudvalget, Randers
Status på sundhedsreform - tidsplan
Som en del af sundhedsreformen 2024 (aftale indgået den 15. november 2024) er der indgået forårsaftale i foråret 2025 og senest en sommeraftale i juni 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Sagen tages til efterretning
- Hvem
- Sundheds- idræts- og kulturudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
- Næste skridt
- Sundhed-, idræts- og kulturudvalget orienteres løbende som kvalitetsstandarder m.v. forefindes. I efteråret 2026 vil Sundhedsråd Kronjylland beslutte en foreløbig udmøntning af midlerne i investeringsmotoren samt tilhørende krav til kommunerne.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til sundheds-, idræts- og kulturudvalget
1. at sagen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Sommeraftalen 2026 er indgået mellem Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes
Landsforening. Sommeraftalen 2026 bygger videre på forårsaftalen fra 2025 og beskriver,
hvordan intentionerne og indsatser fra sundhedsreform 2024 omsættes til praksis.
Nedenfor er en revideret forventet tidsplan for offentliggørelse af relevante kvalitetsstandarder
og fremsættelse af lovtekster, som det er beskrevet i sommeraftalen 2026. Som følge af
regeringsdannelsen har tidsplanen forskubbet sig. At kvalitetsstandarder, lovtekster m.v. har
forskubbet sig kan medføre et pres på implementering og honorering af f.eks.
kvalitetsstandarder.
Sommeraftalen indeholder mange elementer. I nedenstående er uddraget det, der vedrører
sundhedsområdet.
Tidsplan for implementering af sundhedsreform
Ultimo 2026
Kvalitetsstandard for forebyggelsestilbud til patienter med kronisk sygdom
Kronikerpakke til KOL
Kronikerpakke til lænderyg
Mindre revision af vejledning om genoptræning, der tilpasses myndighedsflyt
Forår 2027
Fremsættelse af Folkesundhedslov med forventet ikrafttrædelse medio 2027
Juli 2027
Nærsundhedsplaner skal være vedtaget af sundhedsråd og regionsråd
Ultimo 2027
Vejledning om genoptræning
Kronikerpakke til diabetes implementeres
Kronikerpakke til hjertesygdom implementeres
Kronikerpakke til kompleks multisygdom implementeres
Økonomi
Med aftale om sundhedsreform 2024 er der afsat midler til kvalitetsløft i det nære
sundhedsvæsen - den såkaldte investeringsmotor. Hvert Sundhedsråd får tildelt midler,
som bl.a. skal udmøntes til sundhedsrådets kommuner. Sundhedsrådets midler til det
kommunale myndighedsområde kan opdeles i tre puljer:
1. Nationale kvalitetsstandarder, inklusive kommunal sygepleje og basal palliation i eget
hjem – bundne krav
2. Nationale kvalitetsstandarder, inklusive kommunal sygepleje og basal palliation i eget
hjem – ikke-bundne anbefalinger
3. 'Frie midler’ til lokale aftaler om reelle løft af de nære sundhedsindsatser i
kommunerne. F.eks. i relation til nærsundhedsplanen.
Bemærk at finansiering til implementering af kvalitetsløft som følge af kvalitetsstandard
for forebyggelsestilbud til patienter med kroniske sygdom og kronikerpakker kommer fra
Regionen idet, der er indgået et horisontalt samarbejde vedr. patientrettet forebyggelse
mellem Randers Kommune og Region Midtjylland. Ny kvalitetsstandard og
kronikerpakker forventes at medføre tillæg til den nuværende horisontale
samarbejdsaftale, der afspejler de nye kvalitetsløft samt tilsvarende tilpasninger i den
økonomiske ramme.
Videre proces
Sundhed-, idræts- og kulturudvalget orienteres løbende som kvalitetsstandarder m.v.
forefindes.
I efteråret 2026 vil Sundhedsråd Kronjylland beslutte en foreløbig udmøntning af midlerne i
investeringsmotoren samt tilhørende krav til kommunerne. I 2027 skal dette godkendes i de
respektive byråd. Den 1. april er der frist for godkendelse af udmøntning af midlerne for 2027
Udmøntningen af ”de frie midler” må forventes at have tæt tilknytning til nærsundhedsplanen. I
foråret 2027 vil kommunerne vil få lejlighed til at afgive høringssvar til nærsundhedsplanen for
Sundhedsråd Kronjylland.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Randers Kommune, Sundheds- idræts- og kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.