Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 3. september, Økonomiudvalget, Randers

1. behandling af budget 2027-30

På byrådets budgetseminar den 26. august 2026 blev budgetforslaget for 2027-30 gennemgået - herunder de vigtigste forudsætninger.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Budgetforslaget for 2027-30 - og det tilhørende budgetmateriale - fremsendes til
Hvem
Økonomiudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. I forbindelse med oversendelsen af budgetforslaget til byrådets 1. behandling foretages følgende ændringer i materialet: Bilag 4, Anlægspakken 2026: Der er foretaget en fejlrettelse af en indberetning i økonomisystemet vedrørende byrådsmødet den 22. juni 2026. Rettelsen indebærer en ændring af kolonnen korrigeret budget 2026 for bevillingerne ’Flodbyen Randers, ramme’ og ’Køb af Verdo Tradings bygninger på havnen’ (side 14-15). Ændringen er økonomisk neutral.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,
1. at budgetforslaget for 2027-30 - og det tilhørende budgetmateriale - fremsendes til
byrådets 1. behandling.

Sagsfremstilling

Budgetmaterialet indeholder en lang række forudsætninger, som er oplistet i hovednotatet om
budgetforslaget (og beskrevet nærmere i det uddybende notat). Blandt de vigtigste kan
nævnes følgende forudsætninger:
Skatteprocenten er politisk besluttet nedsat i 2029 fra 26,0% til 25,8%, hvilket giver en
beregnet mindreindtægt på 43,1 mio. kr. i 2029 og frem. For at neutralisere dette er der i
budgetforslaget placeret en pulje under økonomiudvalget (en forudsat budgetforbedring)
på 43,1 mio. kr. i 2029 og 2030 - til udmøntning senest i forbindelse med vedtagelsen af
budget 2029-2032.
Ekstraordinært finansieringstilskud – Randers Kommune modtager i alt 53,0 mio. kr. i
2027 og forventet 29,0 mio. kr. i 2028. I årene 2029-30 er det i budgetforslaget forudsat,
at kommunen modtager 26,6 mio. kr. svarende til det niveau, der blev indregnet i budget
2026-29. I praksis kan beløbene i 2029 og 2030 betragtes som en forudsat forbedring
vedrørende den kommende udligningsreform, der forventes at træde i kraft fra og med

Udligning af udgiftsbehov - opdateringen af de socioøkonomiske kriterier giver en
merindtægt på 65,7 mio. kr. i 2027. I 2028-30 og frem er der forudsat en merindtægt på
35-37 mio. kr. årligt. De nævnte beløb indgår i opgørelsen af det økonomiske råderum forinden skal dog fratrækkes 7 mio. kr. som tilgår socialområdet, idet denne del af
merindtægten kan henføres til effekterne af socialområdets økonomiske plan.
Folketal på landsplan – folketallet på landsplan i 2027 er steget med godt 60.000 mere
end hidtil forudsat i Danmarks Statistik tal fra sidste år – primært som følge af at de
ukrainske flygtninge er blevet i landet. Da de ukrainske flygtninge i forvejen er med i
kommunens egen befolkningsprognose betyder det isoleret set mindreindtægter for
Randers Kommune på 37,6 mio. kr. i 2027, når bloktilskud og udligning fordeles.
Problemstillingen var allerede kendt ved sidste års budgetlægning, hvor der blev afsat et
reservebeløb på 30 mio. kr. i 2027 og 15 mio. kr. i 2028. Fremadrettet er der i
direktionens budgetforslag afsat et reservebeløb på 30 mio. kr. i 2028, 25 mio. kr. i 2029
og 20 mio. kr. i 2030 til at imødegå effekten i de kommende år. Faldet i reservebeløb skal
ses i lyset af en forventning om, at situationen i Ukraine efterhånden vil blive normaliseret
hen over de kommende år.
Sundhedsreform - det samlede regnestykke vedrørende sundhedsreformen viser i
udgangspunktet et nettotab på 38-40 mio. kr. i årene 2027-2030. En del af tabet var
allerede indregnet i budget 2026-2029 og der er i budgetforslaget indregnet en
forudsætning om, at den kommende udligningsreform vil reducere tabet med 20 mio. kr.
årligt i 2029 og frem.
Sammenlagt er der i budgetforslaget forudsat en forbedring af Randers Kommunes
økonomi ved den kommende udligningsreform på 66 mio. kr. årligt i 2029 og frem.
Overenskomst 2026 (OK26) - Konsekvenserne af OK26 er indregnet i budgetforslaget jf.
KL´s anbefalinger. Som en del af OK26 er der afsat en pulje til lokal løndannelse på 12,0
mio. kr. i 2026 og 8,9 mio. kr. i 2027 og frem. Det er ikke fra centralt hold fastlagt,
hvordan disse midler til lokalløn konkret skal udmøntes. Budgetmaterialet indeholder
forslag fra forvaltningen til, hvilke medarbejdergrupper der bør prioriteres ved fordeling af
midlerne.
Det samlede økonomiske resultat af OK26 (herunder ændrede pris- og lønskøn)
indebærer en nettogevinst til Randers Kommune i 2027-30. Ved sidste års
budgetlægning var der derimod en stor manko på området. For at reducere de meget
store udsving på dette område er der i direktionens indregnet en PL reservepulje på 5
mio. kr. i 2027, 10 mio. kr. i 2028 og 15 mio. kr. i 2029 og frem (der henvises til særskilt
notat vedr. OK26).
Effektiviseringskrav i 2030 – der er (jf. den vedtagne budgetprocedure) indarbejdet et nyt
effektiviseringskrav på 20 mio. kr. i 2030 og frem, som skal muliggøres politisk
omprioritering mellem fagområderne. Beløbet er (ligesom kravet i 2029) indarbejdet som
en central pulje under økonomiudvalget - dvs. der er i budgetforslaget indarbejdet en
pulje på 20 mio. kr. i 2029 og 40 mio. kr. i 2030 og frem med forudsatte effektviseringer til
senere udmøntning.

Demografi – de sædvanlige demografiberegninger er foretaget og indarbejdet i
budgetforslaget. Der er tale om et reguleringsbehov på 26,0 mio. kr. i 2027 stigende til
88,3 mio. kr. i 2030. Reguleringen i 2027 kan stort set finansieres af den kompensation
Randers Kommune har modtaget vedrørende demografi i årets økonomiaftale mellem
regeringen og KL. Reguleringsbehovet vedrører primært ældreområdet. Det er kun de
beregnede reguleringer i 2027, der skal udmøntes i forbindelse med budget 2027-30.
Beløb for 2028 og frem udmøntes i de kommende års budgetlægninger (der henvises til
særskilt notat om demografireguleringerne for en nærmere beskrivelse).
Forlængelse af minimumsnormeringer - økonomiaftalen indeholder en kompensation på
5,0 mio. kr. til forlængelse af minimumsnormeringer frem til skolestart for børn der
begynder tidligere i SFO. Der forventes tilsvarende udgifter i Randers Kommune, hvilket
er indregnet i budgetforslaget.
Økonomiaftale (generelt løft) – udover kompensation til demografi samt forlængelse af
minimumsnormeringer indeholder økonomiaftalen et generelt løft svarende til 25,0 mio.
kr. for Randers Kommune i 2027 og frem. Dette beløb indgår i opgørelsen af råderummet
til budget 2027-30.
Børnepakken - indebærer en styrket normering på dagtilbudsområdet, idet ledere ikke
længere skal indgå i opgørelsen af minimumsnormeringer. Desuden indebærer
børnepakken en nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel fra 25,0% til
21,3%. De samlede nettoudgifter som følge heraf er i Randers Kommune opgjort til 34,9
mio. kr. og kompensationen udgør 32,5 mio. kr. - altså i udgangspunktet en merudgift på
2,4 mio. kr. I 2027 kan 2,0 mio. kr. af udgiften finansieres via overført overskud fra 2026.
Den fremadrettede merudgift på 2,4 mio. kr. i 2028 og frem er indarbejdet i budgettet til
dagtilbudsområdet (jf. byrådets beslutning i forbindelse med vedtagelsen af
budgetproceduren).
Indkomstoverførsler - i lighed med tidligere år budgetlægges indkomstoverførsler fra
bunden under hensyntagen til egne regnskabserfaringer samt KL´s skøn på de enkelte
poster. Opgørelsen af det samlede regnestykke (på både udgiftssiden og
indtægtssiden/bloktilskuddet) viser en nettogevinst, der indgår i opgørelsen af
råderummet i budget 2027-30 (der henvises til særskilt notat om indkomstoverførslerne
for en nærmere beskrivelse heraf).
På anlægsområdet har direktionen udarbejdet forslag til ny 10-årig investeringsplan (20272036) med en gradvis forhøjelse af det samlede anlægsbudget, så det i 2036 ligger på 300
mio. kr. årligt. Forslaget indeholder endvidere en anbefaling til fordeling af den opgjorte
anlægspulje på 49,5 mio. kr. i budgetperioden 2027-30. I forslaget indgår blandt andet:
Fire nye vuggestuer til en samlet udgift på 107,5 mio. kr. Indeholdt i forslaget indgår der
som finansiering omprioritering af anlægsmidler indenfor skole (62 mio. kr.) og opsparede
driftsmidler på dagtilbudsområdet (10 mio. kr.).
Brandstation og sløjfning af brandhaner - indgår i budgetperioden med i alt 54,7 mio. kr.
som forudsættes finansieret af fremtidige lånedispensationer. Mht. driften af
brandstationen blev det ved sidste års budgetlægning besluttet, at der senest fra og med

2029 skal være afsat midler til bemanding. Denne driftsudgift er ikke indarbejdet i
budgetforslaget og forventes at udgøre i alt ca. 14 mio. kr. i 2029 stigende til ca. 21 mio.
kr. i 2030 og frem.
Socialområdets boligplan, hvor der er afsat i alt 55,5 mio. kr. henover årene 2028-2034.
Opprioritering af bygningsvedligehold med i alt 15 mio. kr. i budgetperioden 2027-2030.
Herudover foreslås budgettet til bygningsvedligehold løftet med 10 mio. kr. i 2031
stigende til 38 mio. kr. 2034 og frem. Samlet vil det give et budget til bygningsvedligehold
på 100 mio. kr. årligt fra 2034 og frem.
Opsparingen til Klimabroen videreføres i yderligere tre år. Dette giver bl.a. mulighed for at
medfinansiere afledt ressourcebehov til myndighed i forvaltningen.
Det økonomiske råderum
Med udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger viser resultatet, at der i budgetperioden
2027-30 er et gennemsnitligt årligt råderum på 16,9 mio. kr. og et varigt råderum på 16,2 mio.
kr. i 2030 og frem.
Udover råderummet på driften er der i budgetforslaget (som nævnt ovenfor) en anlægspulje i
budgetperioden på i alt 49,5 mio. kr. til politisk prioritering. Som nævnt indeholder forslaget til
en investeringsplan på anlægsområdet direktionens anbefalinger til, hvorledes disse midler kan
udmøntes.
Randers Kommune har ansøgt ministeriet om en lånedispensation (en andel i den ordinære
lånepulje) og har også fremsendt ansøgning om andel i lånepuljen til etablering af botilbud.
Endvidere er der ansøgt om et tilskud fra særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede
kommuner. På tidspunktet for udarbejdelsen af nærværende sagsfremstilling har Randers
Kommune ikke endnu modtaget svar på ansøgningerne. Så snart forvaltningen har modtaget
svar på ansøgningerne vil byrådet blive informeret herom og de eventuelle
dispensationer/tilskud vil blive indarbejdet som en del af de tekniske korrektioner i den videre
budgetlægning.
Uløste budgetmæssige udfordringer og videre proces
På socialområdet (voksenområdet) er der fortsat store budgetmæssige udfordringer. Selv med
godkendelse af de fremsendte forslag til yderligere udgiftsdæmpende initiativer resterer der en
økonomisk ubalance på socialområdet på 35-40 mio. kr. årligt i 2027 og frem. Herudover er der
som ovenfor nævnt heller ikke indarbejdet driftsudgifter knyttet til bemanding af en ny
brandstation. Byrådet har tidligere besluttet at den nye brandstation skal være etableret i 2029.
På nuværende tidspunkt forventes det, at den kan stå klar medio 2029 (under forudsætning af
at der sættes midler af til anlægsprojektet - som foreslået i direktionens forslag til en ny 10-årig
investeringsplan).
Hvorledes disse driftsmæssige problemstillinger skal håndteres, foreslås drøftet som en del af
de videre politiske drøftelser om budgettet
Budgetmaterialet indeholder en lang række bilag/notater, hvor hovedindholdet er gennemgået

for byrådet på budgetseminaret den 26. august 2026. Den samlede oversigt over
budgetmaterialet er vedhæftet denne dagsorden.
Budgetforslaget for 2027-2030 danner grundlag for den videre budgetlægning, og kun de
ændringsforslag som vedtages ved 2. behandlingen, vil ændre på forslaget.
MED-systemet og høringsberettigede råd og nævn blev orienteret om budgetforslaget på
onlinemøde den 27. august 2026. Høringsperioden løber fra 27. august til 9. september 2026,
således at høringssvarene kan ligge klar til byrådets 1. behandling af budgettet den 10.
september 2026. Høringssvarene offentliggøres løbende på kommunens hjemmeside - dog
ikke høringssvar med personfølsomme oplysninger (sidstnævnte vil kun blive gjort tilgængelige
for byrådets medlemmer).
Perioden 17.-18. september 2026 er afsat til de politiske forhandlinger om budget 2027-30.
Fristen for fremsendelse af ændringsforslag er den 28. september 2026 kl. 10.00. Den
indgåede budgetaftale offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med eventuelle
mindretalsaftaler og udtalelser fra byrådets partier/lister.
Økonomiudvalget har 2. behandling af budgettet den 1. oktober 2026 og byrådet har 2.
behandling den 8. oktober 2026.

Økonomi

De økonomiske og personalemæssige konsekvenser afhænger af resultatet af de
politiske forhandlinger om budget 2027-30.
Økonomiministeriet udsender en ny Økonomisk Redegørelse ultimo august. På baggrund
heraf forventes KL at udsende en ny tilskudsmodel primo/medio september indeholdende
eventuelle ændrede vækstskøn samt opdaterede skattetal. Konsekvenserne heraf for
Randers Kommune er fortsat usikker. Den samlede effekt af disse ændringer for
råderummet vil blive indarbejdet i de tekniske korrektioner og det forhandlingsregneark,
der sendes ud til brug for de politiske drøftelser om budget 2027-30.

Beslutning

I forbindelse med oversendelsen af budgetforslaget til byrådets 1. behandling foretages
følgende ændringer i materialet:
Bilag 4, Anlægspakken 2026: Der er foretaget en fejlrettelse af en indberetning i
økonomisystemet vedrørende byrådsmødet den 22. juni 2026. Rettelsen indebærer
en ændring af kolonnen korrigeret budget 2026 for bevillingerne ’Flodbyen Randers,
ramme’ og ’Køb af Verdo Tradings bygninger på havnen’ (side 14-15). Ændringen
er økonomisk neutral.
Bilag 7, Nøgletal oversigt: Efter udarbejdelsen af bilaget har Økonomi- og
Indenrigsministeriet opdateret de kommunale nøgletal. Der vedlægges derfor en
opdateret udgave af bilaget.
Bilag 9: Er suppleret med et notat om projektet ’Nordbyen kalder’ – beskrivelse af
initiativet (jf. beslutning i byrådet, sag 349, 15. december 2025)

Bilag 10, Udmøntningsplaner Fremtidens Randers Kommune: Der vedlægges
forslag til udmøntningsplan for ’Attraktiv bosætningskommune og boliger i bedre
kvalitet’ (godkendt af Erhvervs- og Planudvalget den 1. september 2026 med ønske
om mere konkret fokus på bosætningsinitiativer).
Indstilles godkendt med 9 stemmer for, 1 stemme imod og 1 undlod at stemme.
For stemte Rosa Lykke Yde (F), Niels Jørgen Thomsen (C), Henrik Hove (Æ), Frank
Nørgaard (O), Mogens Nyholm (B), Anne Hjortshøj (S), Christian Bach (S), Claus
Berggren (V), Louise Høeg (V).
Erik Bo Andersen (Q) stemte imod.
Kasper Fuhr Christensen (E) undlod at stemme.
Mindretalsudtalelse fra Borgerlisten Østbroen:
Borgerlisten Østbroen kan ikke støtte fremsendelsen af det foreliggende budgetforslag.
Budgettet giver ikke et retvisende billede af virkeligheden, da grundlæggende
udfordringer – bl.a. herunder den resterende ubalance på socialområdet (35-40 mio. kr.
årligt) og fremtidige driftsudgifter til den nye brandstation (14-21 mio. kr. årligt) – mangler i
basisbudgettet. Samtidig finder vi det kritisabelt, at opsparingen til Klimabroen forlænges i
yderligere tre år frem, således at der samlet set afsættes 203 mio kr. i perioden 20272034, i stedet for at prioritere de nære velfærdsområder. Et ansvarligt budget kræver
håndtering af alle udfordringer for en fuld økonomisk åbenhed omkring budgettet og de
økonomiske udfordringer.

Kilde: Randers Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.