Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 8. september, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers

Forvaltningen og formanden orienterer

Forvaltningen og formanden orienterer.

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning.
Hvem
Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. 1. at taget til efterretning. Christian Bach deltog som stedfortræder for Fatma Cetinkaya .
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ledighedstal Juli 2026
Fuldtidsledige brutto

Område

Juli 2025

juni 2026

Juli 2026

Sæsonkorrigeret i pct. af
Hele landet
arbejdsstyrken

Sæsonkorrigeret i pct. af Region
arbejdsstyrken
Midtjylland

Sæsonkorrigeret i pct. af Landsdel
arbejdsstyrken
Østjylland

Sæsonkorrigeret i pct. af Randers
arbejdsstyrken
Kommune

Sæsonkorrigeret

Hele landet

Sæsonkorrigeret

Region
Midtjylland

Sæsonkorrigeret

Landsdel
Østjylland

Sæsonkorrigeret

Randers
Kommune

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Hele landet

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Region
Midtjylland

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Landsdel
Østjylland

Opregnede faktiske i
pct. af arbejdsstyrken

Randers
Kommune

Opregnede faktiske

Hele landet

Opregnede faktiske

Region
Midtjylland

Opregnede faktiske

Landsdel
Østjylland

Opregnede faktiske

Randers
Kommune

Kilde: Danmarks Statistik/Statistikbanken/Arbejdsløshed/Tabel AUS08
Den sæsonkorrigerede ledighed i procent af arbejdsstyrken var i Randers Kommune på 3,3 % i juli
2026. Det er et fald på 0,1 procentpoint i forhold til juni 2026, hvor ledigheden var 3,4%. Den
sæsonkorrigerede ledighed for hele landet (3,1%), Region Midtjylland (2,8%) og Landsdel Østjylland
(3,1%) er uændret fra juni til juli 2026.
Danmarks Statistik har den 27. august offentliggjort tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i juni 2026.
Tallene viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen er steger med 3.600 lønmodtagere, så
lønmodtagerbeskæftigelsen nu er på 3.091.300 personer. Dermed er der igen sat beskæftigelsesrekord
i Danmark.
Skatte- og Vækstministeriet har netop offentliggjort den seneste prognose for dansk økonomi, der
peger på en vækst i BNP på 3,7% i 2026 og en øget beskæftigelse på 27.000 personer.
Alt peger derfor på et fortsat meget stabilt arbejdsmarked med en ledighed på et meget lavt niveau og
stigende beskæftigelse fra et i forvejen højt niveau.
Status på særligt dyre enkeltsager på socialområdet
Der ses fortsat stigende udgifter til særligt dyre enkeltsager på socialområdet. Udgifterne udfordrer
økonomien på området. Tendensen ses også på landsplan. Denne opfølgning omfatter udviklingen i
særligt dyre sager sammenholdt med sidste opfølgning, der omfattede data fra juni 2026.
Der ydes statsrefusion på sager med de højeste udgifter. Den statslige refusionsordning er inddelt i
udgiftsintervaller, som afgør, hvor stor en andel af udgiften, som kommunen kan hjemtage i refusion.
Tabellen viser refusionssatserne for 2026. Der ydes statsrefusion på sager med de højeste udgifter.
Den statslige refusionsordning er inddelt i udgiftsintervaller, som afgør, hvor stor en andel af udgiften,
som kommunen kan hjemtage i refusion. Denne opfølgning omfatter udviklingen i antallet af og
udgifterne til de særligt dyre sager sammenholdt med sidste opfølgning, der omfattede data fra marts
2026. Refusionssatserne for 2026 er følgende:

Der har siden sidste opfølgning været en stigning i sager inden for refusionssatserne på 10,4 mio. kr.
Det består af en merudgift som følge af til- og afgang på 4,7 mio. kr. og en fordyrelse i eksisterende
særligt dyre sager på 5,7 mio. kr.
Der har været en tilgang af 5 sager og afgang af 1 sag i gruppen af særligt dyre enkeltsager dvs. +4
sager siden sidste opfølgning. Effekten af til- og afgang udgør som nævnt 4,7 mio. kr.
Tilgang til listen:
§ 107 tilbud senhjerneskade (1)
§ 107-tilbud efter ophold på forsorgshjem (1)
Ændret støtteniveau i samme tilbud (3)
Afgang fra listen:
Ophør af § 107 tilbud – ingen efterfølgende indsats registreret (1)
Hertil har der som nævnt været prisændringer i sager, der også var særligt dyre enkeltsager ved sidste
opfølgning svarende til en ekstra nettoudgift på 5,7 mio. kr. Nettostigningen består af en udgiftsstigning
i 20 sager på + 7,9 mio. kr. og et udgiftsfald i 11 sager på - 2,2 mio. kr.
Den følgende tabel viser udviklingen på social unge og voksne i udgifter og antal sager fordelt på de tre
refusionssatser i 2025-2026.

Udviklingen på området i 2022-26 følges i forhold til antallet af sager omfattet af statslig refusion.
Refusionssatserne prisreguleres årligt, men over årene vil der hertil være en stigning i de flerårige
sager alene som følge af den almindelige prisudvikling.

Som det fremgår af følgende tabel og figur har der været en markant stigning i antallet af sager og
udgifter dertil i perioden 2022-2026. Størstedelen af sagerne ligger inden for beløbsgrænserne for 25 %
refusion, men det bemærkes, at sager med 50 % og 75 % refusion er steget markant i de senere år.

Referat fra dialogmøde den 9. juni 2026 mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,
Udsatterådet og Handicaprådet
Emnet for dialogmødet var velfærdskriminalitet samt fremtidens forsorgshjem og væresteder i Randers
Kommune. Dagsordenen var fastlagt i fællesskab mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og de to
råd.
På mødet drøftede deltagerne, hvordan indsatser med udgangspunkt i Housing First har haft en positiv
indvirkning på udviklingen og brugen af forsorgshjem og væresteder i Randers Kommune. Der var bred
opbakning til, at Housing First-indsatserne fortsættes.
Derudover blev det drøftet, om der er særlige minoritetsgrupper, som det kan være relevant at have
fokus på i udviklingen af indsatser for udsatte borgere, herunder unge borgere. Det blev fremhævet, at
der allerede eksisterer mange gode tilbud både kommunalt og i civilsamfundet. I den forbindelse blev
vigtigheden af, at både borgere og fagfolk har kendskab til relevante tilbud for målgruppen,
understreget. Det blev også drøftet, at nogle borgere i målgruppen har behov for følgeskab for at kunne

deltage i sociale aktiviteter ligesom der var en drøftelse af tilbuddene til de unge.
Det andet tema på mødet var velfærdskriminalitet. Her blev det generelt drøftet, hvordan der føres
tilsyn med sociale botilbud. Socialtilsynet har ansvaret for tilsynet med sociale botilbud, og denne
opgave vil fortsat ligge hos Socialtilsynet. Derudover blev det diskuteret, hvordan der føres finansielt
tilsyn med de sociale botilbud – et emne, der også er til debat på nationalt plan. Kredsen drøftede at
opgaven med det finansielle, bør placeres hos en statslig myndighed med de nødvendige finansielle
kompetencer, og ikke hos Socialtilsynet eller kommunerne. Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at
befolkningen oplever, at skattekronerne anvendes på valide tilbud.
Forvaltningen orienterede om, at Randers Kommune ikke konkret har oplevet velfærdskriminalitet på et
tilbud. Kommunen har et godt samarbejde med Socialtilsyn Midt og andre kommuner med henblik på
gensidig orientering, hvis der skulle opstå forhold, der kræver særlig opmærksomhed.
Ansøgning til Trygfonden i samarbejde med Aalborg Universitet og Center for Aktiv
Arbejdsmarkedspolitik (CABI)
Udvalget orienteres om, at forvaltningen i samarbejde med Aalborg Universitet og CABI den 31. august
2026 har indsendt ansøgning til Trygfonden om midler til at understøtte et fælles forskningsprojekt på
ungeområdet.
Projektets formål er at identificere nye og effektive metoder til at fremme arbejdsmarkedsinklusion af
unge i sårbare positioner, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Forskningsprojektet vil
undersøge, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder, dokumentere fremskridt og
udfordringer samt sammenligne erfaringerne i Randers Kommune med lignende kommuner.
Forvaltningen anser projektet som en unik mulighed for at få en dybere viden om, hvordan kommunen
bedst muligt bidrager til at hjælpe udsatte unge til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Gennem
projektet får kommunen adgang til forskningsbaseret viden og systematiske evalueringer, som
kommunen kan anvende til at prioritere ressourcer til de løsninger, der skaber størst værdi for de unge.
Dermed vurderer forvaltningen, at projektet vil bidrage til at nedbringe andelen af unge, der står uden
for uddannelse og beskæftigelse, i Randers Kommune. CABI vil understøtte formidlingen af
forskningsresultaterne og omsætte dem til brugbare erfaringer for andre kommuner og interessenter.
Udvalget vil blive orienteret, når der foreligger svar på den indsendte ansøgning. Behandlingstiden kan
være op til syv måneder.
Hjemløsetallene
Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har den 31. august 2026 offentliggjort
resultaterne af den nationale hjemløsetælling i 2026.
Tællingen viser, at Randers Kommune er gået fra at have 81 hjemløse borgere i 2024 til 75 hjemløse
borgere i 2026. Der er således sket et fald i hjemløsheden i Randers Kommune på 6 borgere, imens
der på nationalt plan er sket en mindre stigning fra 5.989 personer i 2024 til 6.028 personer i 2026, dvs.
en national stigning på 39 personer.
I Randers Kommune er der sket et fald i antallet af unge i hjemløsehed. Konkret er det sket en
halvering fra 16 til 8 personer for aldersgruppen 25-29 år. Den udvikling er central, da hjemløshed tidligt
i livet kan få store konsekvenser for uddannelse, beskæftigelse og trivsel. Social- og
arbejdsmarkedsudvalget får en orienteringssag om hjemløsetælling og udsættelsessager i Randers
Kommune på udvalgsmødet i oktober.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

1. at taget til efterretning.
Christian Bach deltog som stedfortræder for Fatma Cetinkaya .

Kilde: Randers Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.