Besluttet 21. september, Økonomiudvalget, Randers
Opkrævning af ejendomsbidrag i én rate fra og med 2027
Randers Kommune opkræver ejedomsbidrag i form af affaldsgebyrer, gebyr for rottebekæmpelse, skorstensfejning og pumpelag. Opkrævning sker for nuværende i to rater med forfald henholdsvis den 1. februar og 1. august.
Kort fortalt
- Forslaget
- Opkrævning af ejendomsbidrag samles på én årlig rate med forfald den 1. februar
- Der indføres en overgangsordning i 2027, som undtagelsesvis giver ejerne
- Hvem
- Økonomiudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,
1. at opkrævning af ejendomsbidrag samles på én årlig rate med forfald den 1. februar
og med sidste rettidige betaling den 1. hverdag i forfaldsmåneden med virkning fra
opkrævningen for 2027
2. at der indføres en overgangsordning i 2027, som undtagelsesvis giver ejerne
mulighed for at indgå en aftale med kommunen om afdragsvis betaling af
ejendomsbidrag, hvis ejer ikke har likviditeten til at betale ejendomsbidraget for 2027
i én rate. Hele ejendomsbidraget skal være indbetalt senest 1. august 2027.
Sagsfremstilling
Som en konsekvens af boligskatteforliget fra 2017 med tilknyttede aftaler overtog SKAT med
virkning fra skatteåret 2024 en række opgaver fra kommunerne i relation til beregning og
opkrævning af ejendomsskat, indefrysning af grundskyld, pensionistlån for så vidt angår
grundskyld samt inddrivelse af ejendomsskat og bidrag. Mens opgaverne omkring budgettering
og opfølgning, ejerfortegnelsen og fritagelser for grundskyld, ejendomsbidrag samt
pensionistlån for så vidt angår bidrag og tilslutning forbliver i kommunalt regi.
Kommunerne skulle varetage opgaven med efterregulering af ejendomsskat og indefrysning af
stigning i grundskyld som følge af nye vurderinger mv. for skatteårene 2021-2023 i en treåring
overgangsperiode frem til statens overtagelse af hele opgaven fra skatteåret 2027. En
overgangsperiode, som nu er blevet forlænget frem til og med medio 2028.
Overdragelsen af inddrivelsesopgaven fra kommunen til staten medførte lovændringer, som
bl.a. betyder, at ejendomsbidrag påhviler ejeren af ejendommen pr. 1. januar i
opkrævningsåret. Randers Kommune opkræver for nuværende ejendomsbidrag halvårligt pr.
1/2 og 1/8. Det har imidlertid vist sig at medføre flere uhensigtsmæssigheder både for ejere,
erhvervsliv og forvaltningen. De væsentligste uhensigtsmæssigheder består i:
Bidragene skal opkræves hos ejer af ejendommen den 1. januar i det år, der opkræves
for, uanset opkrævningstidspunkt. For ejendomme, der handles efter den 1. januar og
frem til opkrævningen af 2. rate, opkræves således hos den tidligere ejer. Dette giver
anledning til mange henvendelser fra ejere, advokater og ejendomsmæglere særligt i
forbindelse med udsendelse af opkrævningen for 2. rate.
I forbindelse med ejendomshandler er beløbet for 2. rate et anliggende mellem køber og
sælger og skal reguleres via refusionsopgørelsen for ejendomshandlen. Randers
Kommune modtager derfor også løbende henvendelser fra advokater og mæglere, der
ønsker en kopi af bidragsbilletten samt oplysninger om, hvorvidt ejendomsbidrag og
indefrosset grundskyld er betalt i forbindelse med salg af ejendom.
Der er flere sager, hvor 2. rate ikke bliver betalt efter handel og derfor skal oversendes til
inddrivelse ved tidligere ejer af ejendommen.
Opkrævning i to rater betyder ekstra administrativt arbejde i forhold til selve udsendelsen
af opkrævningerne, ligesom det kræver ressourcer at håndtere henvendelserne fra ejere,
advokater og ejendomsmæglere to gange om året.
Forvaltningen foreslår på den baggrund at overgå til at opkræve bidragene i én rate med
forfald 1. februar og med sidste rettidige betaling den 1. hverdag i forfaldsmåneden med
virkning for opkrævningen for 2027. Det er forvaltningens vurdering, at en samling i én årlig
rate vil
gøre det mere overskueligt for ejere, advokater og ejendomsmæglere, da de kun skal
følge op på én årlig betaling
lette opgaven for mæglere og ejere med refusionsopgørelser i forbindelse med salg
mindske antallet af sager, som skal oversendes til inddrivelse
effektivisere den administrative proces omkring opkrævningen
Forfald 1. februar vil medføre, at det er muligt at ramme den rigtige ejer på langt størstedelen
af de boliger, der handles pr. 1. januar i opkrævningsåret.
Flere andre kommuner er også overgået til at opkræve bidragene i én rate siden 2024 f.eks.
Esbjerg, Herning, Horsens, Kolding og Lemvig.
Overgangen til én rate vil medføre, at ejerne skal betale det fulde beløb pr. 1. februar.
I Randers Kommune opkræves der fire bidrag via bidragsbilletten i form af affaldsgebyrer samt
gebyr for rottebekæmpelse, skorstensfejning og pumpelag. I 2026 er der samlet set opkrævet
bidrag for 158,4 mio. kr.
Samlet set er der i 2026 udsendt bidragsbilletter til ca. 41.000 ejendomme, det vil sige ca.
82.000 opkrævninger. For hovedparten (ca. 92,5 %) af disse ejendomme udgør det samlede
årlige beløb under 5.000 kr. For godt 4 % udgør beløbet 5.000-10.000 kr., for små 2 % udgør
beløbet 10.000-20.000 kr. og for de sidste ca. 1,5 % udgør beløbet mere end 20.000 kr.
Der ydes ikke pensionistlån angående bidragene for skorstensfejer, rottebekæmpelse og
renovation (jævnfør beslutning på byrådsmødet den 30/10-23, pkt. 355).
Forvaltningen foreslår, at der indføres en overgangsordning i 2027, som undtagelsesvis giver
ejerne mulighed for at indgås en aftale med kommunen om afdragsvis betaling af
ejendomsbidrag, hvis ejer ikke har likviditeten til at betale ejendomsbidraget for 2027 i én rate.
Hele ejendomsbidraget skal være indbetalt senest 1. august 2027.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Kilde: Randers Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.