Besluttet 6. oktober, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers
Hjemløsetælling 2026 og udsættelsessager
I denne sag gives en orientering om tallene for Randers Kommune fra den nationale hjemløsetælling i 2026, herunder om indsatser og initiativer, der er iværksat med henblik på at afhjælpe hjemløsesituationen i Randers Kommune.
Kort fortalt
- Forslaget
- Orienteringen om Hjemløsetælling 2026 tages til efterretning.
- Godkende at der udarbejdes oplæg vedr. forebyggelse af unge i hjemløshed.
- Orienteringen om udsættelsessager i Randers Kommune i 2025 tages til efterretning.
- Hvem
- Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. 1. at taget til efterretning. 2. at godkendt. 3. at taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at orienteringen om Hjemløsetælling 2026 tages til efterretning.
2. at godkende at der udarbejdes oplæg vedr. forebyggelse af unge i hjemløshed.
3. at orienteringen om udsættelsessager i Randers Kommune i 2025 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den nationale hjemløsetælling 2026
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har den 31. august 2026 offentliggjort
resultaterne af den nationale hjemløsetælling i 2026. Tællingen viser, at Randers Kommune er gået fra at
have 81 hjemløse borgere i 2024 til 75 hjemløse borgere i 2026. Der således sket et fald i hjemløsheden i
Randers på 6 borgere, imens der på nationalt plan er sket en mindre stigning fra 5.989 personer i 2024 til
6.028 personer i 2026, dvs. en national stigning på 39 personer.
Ifølge VIVE´s kortlægning af hjemløshed er der i 2026 0,7 hjemløse borgere per 1.000 indbyggere i Randers
Kommune, mens landsgennemsnittet er på 1,0 hjemløse borgere per 1.000 indbyggere.
Hjemløshedsandelen i Randers Kommune er dermed fortsat en smule under landsgennemsnittet.
Kortlægningen af hjemløshed i Danmark er blevet foretaget hvert andet år siden 2007. På grund af Covid-19
pandemien, og den medfølgende nedlukning i vinteren 2021, blev kortlægningen i 2021 udsat et år, dvs. til
uge 6 i 2022. Der var derfor et spænd på tre år mellem de to kortlægninger i 2019 til 2022. Kortlægningen
foretages nu igen hvert andet år, i lige år.
Randers tal 2026
Ved hjemløsetællingen i 2026 blev der registreret 75 hjemløse borgere i Randers Kommune. Det er et fald
på 6 borgere i forhold til hjemløsetællingen i 2024, hvor der blev registreret 81 hjemløse borgere i Randers
Kommune. Udviklingen i antallet af hjemløse i Randers Kommune fra 2015-2026 fremgår af grafen.
Tabel 1: Hjemløse borgere i Randers Kommune, fordelt på hjemløsesituation, 2015-2026
Hjemløsesituation
Gaden
Natvarmestue
Herberg
Hotel
Familie/ venner
Udslusning
Kriminalforsorgen
Hospital
Andet og uoplyst
I alt antal/ procent
Note: Antal/procent, kilde VIVE´s rapport Hjemløshed i Danmark 2026, samt tidligere rapporter fra 2015, 2017, 2019, 2022, og
I tabel 1 er antallet af hjemløse borgere i Randers Kommune opgjort efter den hjemløsesituation, som
borgerne befandt sig i under tællingen i uge 6 i 2026. Det første tal angiver det numeriske tal, det andet tal
angiver procentandel. Kategorierne i tabel 1 er opgjort hierarkisk fra toppen og ned i tabellen. Det vil sige, at
hvis en borger har overnattet på gaden, men ligeledes har benyttet andre overnatningsmuligheder i løbet af
tælleugen, er borgeren registreret som gadesover. Dette selvom borgeren f.eks. også har overnattet på et
herberg en eller flere nætter. Hver borger optræder således kun én gang og kun i én kategori.
Kategorien ”Andet og uoplyst” dækker over gruppen af hjemløse, der befinder sig i en anden end de otte
definerede hjemløsesituationer. Gruppen inkluderer borgere, der opholder sig i f.eks. kolonihavehuse eller
campingvogne. Kategorien omfatter desuden hjemløse borgere, som den kommunale myndighed er
bekendt med, men som forvaltningen ikke ved, hvor befinder sig i tælleugen.
Af tabel 1 fremgår det, at der er har været en stigning i antallet af borgere i kate gorien ”Herberg”. Dette er
en udvikling, der også ses på landsplan. I forhold til stigningen i Randers Kommune kan en mulig forklaring
være, at der sker flere henvendelser til private forsorgshjem. Forvaltningen har en løbende opmærksomhed
på dette. Forvaltningen oplever, at de borgere, der opholder sig på herberg, er der i en kortere periode end
tidligere, hvilket er et resultat af en intensiv opsøgende indsats.
Af tabel 1 fremgår det ligeledes, at der har været et fald i antallet af borgere i kategorien "Familie/
venner". Dette er en positiv udvikling, da borgere, der sofasurfer, kan være sværere at hjælpe, fordi de ikke
nødvendigvis er i kontakt med de sociale tilbud i samme omfang som borgere på eksempelvis herberg.
Derfor er det positivt, når færre befinder sig i denne situation.
Tabel 2: Hjemløse borgere i Randers Kommune, fordelt efter aldersgruppe, 2015-2026
Aldersgruppe
60 år og derover
Uoplyst
I alt
antal/procent
Note: Antal/procent, kilde VIVE´s rapport Hjemløshed i Danmark 2026 samt tidligere rapporter fra 2015, 2017, 2019, 2022 og 2024.
Af tabel 2 fremgår det, at der er sket et fald blandt de helt unge hjemløse borgere mellem 18-24 år og 25-29
år. Dette kan dermed indikere, at det er lykkedes bedre med at forebygge hjemløshed blandt unge. På trods
af faldet blandt de unge, er der fortsat behov for et fokus på området - og derfor anbefales det, at
forvaltningen udarbejder en oplæg om mulighederne for at forebygge hjemløsheden blandt de unge.
Anderledes ses der en mindre stigning i antallet af hjemløse borgere i aldersgruppen 30-39 år. På landsplan
er der sket et fald i aldersgrupperne 0-17 år og 18-24 år, mens der er er sket en stigning i aldersgrupperne
Om den nationale tælling
Kortlægningen fra VIVE er baseret på den nationale hjemløsetælling, der er gennemført i uge 6 i 2026. I
tælleugen har en række sociale tilbud og lokale myndigheder udfyldt et spørgeskema for hver enkelt person,
som de har været i kontakt med eller kendskab til, og som befandt sig i en hjemløsesituation i uge 6.
Tællingen baserer sig således på kontakt til de steder, hvor der på forhånd er en forventning om, at de har
kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere.
På landsplan var der 6.028 personer, der befandt sig i en hjemløsesituation i uge 6 i 2026. Ligesom ved de
forrige kortlægninger er det i 2026 ca. halvdelen af de hjemløse borgere, der hører hjemme i
hovedstadsområdet, se tabel 3. Af tabellen fremgår det desuden, at hjemløsetallet er steget i København,
Frederiksberg og Odense. I Københavns omegnskommuner samt i Aarhus og Aalborg er antallet af
hjemløse faldet. I de øvrige bykommuner er antallet af hjemløse samlet set faldet, imens antallet af
hjemløse i landkommuner er steget.
Tabel 3: Hjemløseborgere, fordelt efter byområder, opgjort for hjemkommuner 2009-2026
Byområde
Procentvis
ændring 20242026
København
Frederiksberg
Københavns
Omegn
Aarhus
Odense
Aalborg
Øvrige
bykommuner
Landkommuner
I alt
Udsættelsessager i Randers Kommune 2025
Domstolsstyrelsen offentliggjorde i marts 2026 statistik over afsluttede fogedsager og effektive udsættelser
for 2025. Bilaget er vedlagt sagen. Statistikken omfatter hele Randers retskreds bestående af Randers,
Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner og således ikke kun Randers Kommune.
Det fremgår af tallene fra Domstolsstyrelsen, at der i perioden fra 2021-2024 i Randers retskreds, er sket en
stigning i antallet af borgere med en sag ved fogedretten grundet huslejerestance (afsluttede sager). I 2025
skete et fald i antallet af borgere med en sag ved fogedretten grundet huslejerestance (afsluttede sager). I
2024 og 2025 er der sket et fald i procentandelen af borgere, som endte med at blive sat ud af deres bolig
af fogeden (effektive udsættelser). I 2025 endte 17 % af de berammede sager med effektiv udsættelse.
Nedenstående graf 2 viser udviklingen på landsplan og i Randers retskreds i perioden fra 2021 til 2025.
Grafen illustrerer, at Randers retskreds i de seneste år har oplevet en stigning i antallet af berammede
fogedsager, imens der på landsplan har været et fald. Procentandelen af de berammede fogedsager, der
ender med en effektiv udsættelse, er i Randers retskreds faldet, imens procentandelen på landsplan har
været stabil.
Graf 2: Udvikling i fogedsager og antal udsættelser i 2019-2025
Antallet af berammede sager i fogedretten for borgere med bopæl i Randers kommune er steget de seneste
år. En del af forklaringen findes i de lokale udlejeres procedure vedr. udsættelser, som blev skærpet i 2024.
I 2026 ses aktuelt et fald i antallet af berammede sager til Fogedretten. Årsagen hertil skal findes i nye
procedure hos udlejer ift. afdragsordninger. Denne udvikling understreger vigtigheden af et tæt samarbejde
mellem kommunen og udlejerne i Randers Kommune.
Den Boligsociale Enhed har efterspurgt tal fra Domstolsstyrelsen over antal sager isoleret for Randers
Kommune. Domsstolsstyrelsen har oplyst, at der i 2025 har været 44 effektive udsættelser i 207
huslejesager i Randers Kommune. Generelt ses det, at landsgennemsnittet for sager med effektiv
udsættelse er 24 %, mens Randers retskreds ligger noget under dette landsgennemsnit med 17 %.
Fogedsager og effektive udsættelser i Randers Kommune
Den Boligsociale Enhed har opgjort et overblik over restancesager i Randers Kommune. Denne fremgår af
nedenstående tabel 4.
Tabel 4: Restancesager i Randers Kommune, 2021-2025
Udsættelser
i Randers
Kommune
Antal
henvendelser
på
borgerniveau
Antal
berammede
sager i
Fogedretten,
adresseniveau
Antal
tilbagekaldte
sager i
Fogedretten
Antal
effektive
udsættelser
Note: * I 2021 var Fogedretten påvirket af COVID-19, hvilket bevirkede at Fogedretten var nedlukket, og sager ikke blev berammet rettidigt.
Dette gave borgerne mere tid til at løse deres egen situation, ved bl.a. at betale husleje, søge hjælp eller opsige lejemål.
Af tabel 4 fremgår det, at antallet af henvendelser på borgerniveau i perioden fra 2021-2025 toppede i 2023
med 1.798 henvendelser vedrørende huslejerestancer på borgerniveau. I 2025 er tallet faldet til 1.533
henvendelser vedrørende huslejerestancer på borgerniveau.
I 2025 var antallet af berammede sager i fogedretten det højeste i perioden med 207 sager. I 2025 var der
42 effektive udsættelser i Randers Kommune, og på trods af en stigning i antallet af berammede sager og
henvendelser vedrørende huslejerestancer, forblev antallet af effektive udsættelser på niveau med 2023 og
2022, hvor der var 44-45 effektive udsættelser. I størstedelen af de effektive udsættelser er borgeren ikke
tilstede, og en stor del af udsættelserne defineres som tekniske af Den Boligsociale Enhed. Det betyder, at
udsættelserne omhandlede formel overdragelse af lejemålet til udlejeren, enten fordi borgeren allerede
havde skiftet adresse inden udsættelsen, eller fordi Den Boligsociale Enhed havde oplysninger om, at
borgeren opholdt sig et andet sted.
Forebyggelse af udsættelser
Den Boligsociale Enhed forebygger effektive udsættelser i et betydeligt antal sager. Den Boligsociale Enhed
fokuserer på at forebygge udsættelser gennem tæt samarbejde med boligselskaber og kommunale
afdelinger, her sikres, at alle borgere modtager muligheden for råd og vejledning, så snart Randers
Kommune orienteres om borgers risiko for udsættelse. Den jævnlige kontakt og møder med boligselskaber
sikrer tidlig indsigt i sager, hvilket bidrager til forebyggelsen af udsættelser. Derudover er Den Boligsociale
Enhed i tæt kontakt med Fogedretten og samarbejder om, hvordan borgernes sager håndteres, der
arbejdes ligeledes tæt sammen med advokater tilknyttet de almene boligselskaber, for at sikre forståelse for
hinandens opgaver og prioriteringer.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.
Beslutning
1. at taget til efterretning.
2. at godkendt.
3. at taget til efterretning.
Kilde: Randers Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.