Besluttet 19. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern
Budgetopfølgning for decentrale enheder ultimo juli 2026
Administrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Denne sag omhandler budgetopfølgning for de decentrale områder under Ældre- og Sundhedsudvalget i 2026.
Indledning
Der udarbejdes decentrale budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt pr. 31.
marts, 30. juni (31. juli) og 31. oktober. For Ældre- og Sundhedsudvalget omfatter det de decentrale enheder under Sundhed og Omsorg samt andre konti med mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem årene. Budgetopfølgningerne udarbejdes i et samarbejde mellem de decentrale enhedsledere, områdeledere og økonomikonsulenter i Viden & Strategi.
Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusive overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om enheden forventer at bruge flere eller færre midler af budgettet i indeværende år. Når udvalget behandler den decentrale budgetopfølgning på august mødet vil overførsler fra tidligere år fremgå af tabellen nedenfor.
Budgetopfølgning
Enhederne under Sundhed og Omsorg forventer et samlet merforbrug på 10,3 mio. kr. Resultatet er en forbedring på 2,1 mio. kr. siden marts 2026.
Ældrecentrene forventer et samlet merforbrug på 5,8 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,4 mio. kr. fra seneste opfølgning.
• For selvejende ældrecentre er der et forventet merforbrug på 3,7 mio. kr. Der er dialog med fagchef og Danske Diakonhjem om økonomien.
• Øvrige centre forventer et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1 mio. kr.
Der gøres opmærksom på, at Rosenlunden og Egvad Plejehjem er en del af et pilotprojektet med et samlet fokus på normering og økonomi i forening. Når forandringerne er helt på plads forventes en løbende forbedring af resultatet. Aktuelt pr. 31. juli 2026 indmeldes et merforbrug på 3,9 mio. kr. samlet for de to enheder.
Hjemmepleje og Akutfunktion forventer et merforbrug 4,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,5 mio. kr. fra seneste opfølgning. Merforbruget skyldes primært to forhold:
• Der er højt sygefravær i helhedsplejen, som er begrundet i flere forskellige årsager. Sygefraværet giver afledte meromkostninger til vikarer og merarbejde.
• Den nye organisering i Helhedspleje og Sygepleje er nu trådt i kraft i budgetopfølgningen. Bilaget indeholder derved både ny og gammel organisering af enhederne.
Den økonomiske styring ved omstilling til helhedsplejen med implementering af forløb giver nogle styringsudfordringer grundet ændrede afregningsmetoder og etablering af nye dataværktøjer. Derfor ses varierende udsving i resultatet.
De øvrige enheder forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr. Resultatet dannes på flere forskellige områder, og er derved minimale afvigelser.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Viden & Strategi (Økonomi) har ingen yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Beslutning
Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.