Besluttet 19. august, Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern
Revideret elevtalsprognose for skoleårene 2026/2027 til 2031/2032
Administrationen indstiller, at den reviderede elevtalsprognose tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Børne- og Familieudvalget drøftede elevtalsprognosen og tog prognosen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ringkøbing-Skjern
Kommune har udarbejdet en elevtalsprognose for 2026 - 2036, der blev
præsenteret for Børne- og Familieudvalget den 17. juni 2026.
Der er
efterfølgende foretaget en rettelse af fejl i beregningerne for
elevtalsprognosen 2026. Fejlen er rettet af leverandøren af elevtalsprognosen,
LIFA Digital, som desuden påtager sig ansvaret for fejlen. Dertil fastslår LIFA
Digital, at de står inde for den anvendte metode i prognosen, og at prognosen
nu er korrekt og baserer sig på et fuldt datagrundlag (se bilag).
Rettelsen
har medført ændringer i elevtalsprognosen, som Børne- og Familieudvalget blev
præsenteret for den 17. juni 2026.
Den endelige
elevtalsprognose fremgår af vedlagte bilag 1. Tallene er placeret i bilag for at undgå grafiske udfordringer i sagsfremstillingen. Det samlede elevtal falder fra 4.213 i skoleåret 2026/2027 til 3.782 i skoleåret 2031/2031. I bilaget ses fordelingen på de enkelte skoler. Ligeledes vises forskellen mellem endelig elevtalsprognose og elevtalsprognosen, som Børne- og Familieudvalget blev præsenteret for den 17. juni 2026. Samlet set er forskellen ikke så stor, men den påvirker skoledistrikterne forskelligt, idet nogle distrikter får færre elever i prognosen, mens andre får flere.
Der er fortsat flere elever i dette års prognose end i sidste års prognose.
Sådan
beregnes elevtalsprognosen
Elevtalsprognosen
tager udgangspunkt i de faktiske indskrivningstal for skoleåret 2026/2027.
For de
efterfølgende skoleår fremskrives elevtallene klassetrin for klassetrin.
Antallet af elever fra børnehaveklasse til 1. klasse året efter mv. beregnes på
baggrund af en fastholdelseskvotient. Fastholdelseskvotienten er baseret på de
seneste 5 års historisk og beregnes ved at undersøge hvor mange elever, der
fastholdes fra 0. klasse til 1. klasse, fra 1. klasse til 2. klasse mv. Dermed
tages der højde for elever,
• der
søger til skoledistriktet fra andet distrikt eller kommune og
• der
vælger en skole i et andet distrikt eller en anden kommune, fri- og
privatskoler, specialtilbud eller andre undervisningstilbud.
De kommende
børnehaveklasselever er beregnet på baggrund af antal 6-årige børn i kommunens
befolkningsprognose. Befolkningsprognosen bygger på de seneste fire års
historiske data om fødsler samt til- og fraflytning i de enkelte
skoledistrikter. I beregningen indgår ligeledes erfaringerne fra de seneste fem
års skolevalg. Det skyldes, at ikke alle børn starter på skolen i det
skoledistrikt, hvor de har bopæl. Nogen vælger en skole i et andet distrikt, en
skole i en anden kommune, et fri- eller privatskoletilbud eller andet. På den
måde tager elevtalsprognosen højde for både den forventede udvikling i
børnetallet i skoledistriktet og de skolevalg, der historisk har været
foretaget, så det forventede elevtal på den enkelte skole kan beregnes så
præcist som muligt.
Elevtalsprognosen
tager således udgangspunkt i børnehaveklasselever fra indskrivningstallene for
skoleåret 2026/2027 samt det forventede antal børn ved skolestart og ikke alene
i det aktuelle antal børn i daginstitutionerne. Daginstitutionstallene giver et
øjebliksbillede af børnetallet på et givent tidspunkt, men tager ikke højde for
den forventede befolkningsudvikling i skoledistrikterne eller for de skolevalg,
der forventeligt vil blive foretaget på baggrund af de historiske data, der
ligger til grund for prognosen.
Skolestruktur
På Byrådets
møde den 9. februar 2021 pkt. 9 blev der godkendt en procedure i forbindelse
med eventuelle fremtidige skolelukninger. Af proceduren fremgår det, at Børne- og Familieudvalget inviterer
til et møde med skolebestyrelsen på skoler, hvor elevtallet ifølge
elevtalsprognosen kommer under 60 inden for et sigte på 5 år. På mødet, som
afholdes så hurtigt som muligt, orienterer medlemmerne af Børne- og Familieudvalget
skolebestyrelsen om reglerne vedrørende skolelukning som følge af lavt elevtal,
jf. punkt 4. Børne- og Familieudvalget vil sammen med skolebestyrelsen vurdere
udviklingen og indgå i dialog om initiativer, der kan være med til at vende
den.
Som følge
heraf er der afholdt følgende dialogmøder:
• Faster-Astrup
og Ådum skoler i efteråret 2021
• Ådum
Skole den 20. september 2023
• Børnesporet
Faster-Astrup den 10. december 2025
• Ådum
Børneunivers den 25. juni 2026
Dialogmødet
med Ådum Børneunivers den 25. juni 2026 blev afholdt på baggrund af
elevtalsprognosen, som blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget den 17.
juni 2026. Prognosen viste, at elevtallet for Ådum Børneunivers forventes at
komme under 60 elever i prognoseperioden. Efter leverandøren, LIFA Digital, har
rettet fejl i beregningerne, viser den endelige elevtalsprognose fortsat, at
elevtallet forventes at komme under 60 elever i prognoseperioden.
Den
væsentligste forklaring på det faldende elevtal for Ådum Børneunivers er det
forventede fald i antallet af 6-årige, som udgør grundlaget for de kommende
børnehaveklasser. Samtidig forventes et fald i antallet af borgere i
aldersgrupperne 25-34 år og 35-49 år, som danner grundlag for de kommende
børneårgange.
Beregningerne
for elevtalsprognosen viser, at der på baggrund af de seneste fem års
historiske data er flere børn fra Ådum skoledistrikt, der vælger et andet
skoletilbud, end der er børn fra andre skoledistrikter eller kommuner, der
vælger Ådum Børneunivers ved børnehaveklassestart. Herefter er
fastholdelseskvotienten forholdsvis stabil på tværs af klassetrin, hvilket
indikerer, at Ådum Børneunivers formår at fastholde eleverne fra
børnehaveklasse til 6. klasse.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at Børne- og Familieudvalgets budgetramme for budget 2027 - 2030 bliver reduceret svarende til faldet i børnetallet i de kommende år.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at den reviderede elevtalsprognose tages til efterretning.
Beslutning
Børne- og Familieudvalget drøftede elevtalsprognosen og tog prognosen til efterretning.
Fraværende: Marcus Juul Grønbæk
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.