Besluttet 19. august, Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern
Oprettelse af SFO-klub ved Hvide Sande Skole
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der skal oprettes en SFO-klub ved Hvide Sande Skole, og om godkendelsen som for Tarm Skole og Videbæk Skole skal være for en 2 årig prøveperiode.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Børne- og Familieudvalget besluttede at etablere et klubtilbud i Hvide Sande. Tilbuddet etableres i lokaler på Hvide Sande Skole i en forsøgsperiode på 2 år finansieret inden for Udvalgets samlede ramme med et beløb på 200.000 kr. årligt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Skolebestyrelsen ved Hvide Sande Skole ansøger om oprettelse af et SFO-klubtilbud for elever på 4. -6. klassetrin med virkning fra skoleåret 2026-2027. Skolen forventer, at omkring 25 elever vil benytte tilbuddet, som kan etableres i skolens egne lokaler. De årlige nettodriftsudgifter til personale mv. forventes at udgøre ca. 169.000 kr.
Skolebestyrelsen anfører, at baggrunden for ansøgningen er et lokalt ønske om at understøtte trivsel, fællesskaber og meningsfulde fritidsaktiviteter for elever efter afslutningen af 3. klasse. Ansøgningen fra skolebestyrelsen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.
Skolen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende 4. klasseelever. En stor andel af forældrene tilkendegiver her, at de sandsynligvis vil benytte tilbuddet. Det er på den baggrund skolens vurdering, at der vil være et bæredygtigt grundlag for en SFO-klub, hvis tilbuddet også kan benyttes af elever på 5. og 6. klassetrin.
Tilbuddet ønskes i første omgang etableret på Afdeling Fjordskolen på Gytjevej 70. Det vurderes imidlertid, at SFO-klubben senere vil kunne rummes inden for de kommende faciliteter på Skolevej 2.
Ud over udgifter til personale mv. forventes kun mindre etableringsudgifter. Hvide Sande Skole søger om i alt 200.000 kr. det første år, således at der er ca. 31.000 kr. til andre udgifter.
Børne- og Familieudvalget har i 2026 besluttet at oprette SFO-klubber ved både Tarm Skole og Videbæk Skole efter ansøgning fra skolebestyrelserne fra de pågældende skoler. Begge steder er tilbuddene oprettet for en 2-årig prøveperiode og med et driftsbudget svarende til 25 børn. Finansieringen af de to klubtilbud skal i prøveperioden findes inden for udvalgets budgetramme.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Det er administrationens vurdering, at en SFO-klub vil kunne understøtte trivsel og meningsfulde fritidsaktiviteter for elever på 4. - 6. klassetrin.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der skal oprettes en SFO-klub ved Hvide Sande Skole, og om godkendelsen som for Tarm Skole og Videbæk Skole skal være for en 2 årig prøveperiode.
Beslutning
Børne- og Familieudvalget besluttede at etablere et klubtilbud i Hvide Sande. Tilbuddet etableres i lokaler på Hvide Sande Skole i en forsøgsperiode på 2 år finansieret inden for Udvalgets samlede ramme med et beløb på 200.000 kr. årligt.
Fraværende: Marcus Juul Grønbæk
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.