Besluttet 20. august, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ringkøbing-Skjern
Budgetopfølgning ultimo juli 2026
Administrationen indstiller til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, at: • budgetopfølgningen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Forslaget
- Budgetopfølgningen tages til efterretning.
- Hvem
- Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Denne sag omhandler den månedlige budgetopfølgning for de centrale områder under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.
Budgetopfølgning
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for juli 2026 for udvalgets område:
Budgetopfølgningen ultimo juli viser et samlet merforbrug på 17,5 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 17,4 mio. kr. Der ses aktuelt derfor et øget forventet merforbrug på 0,1 mio. kr. sammenlignet med den seneste opfølgning.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
Administrationen gør opmærksom på, at resultatet for opfølgningen er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgerens indsatser, ud fra de forudsætninger, som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Resultatet kan derfor hurtigt ændre sig i takt med, at nye oplysninger tilgår, da området er karakteriseret ved, at få borgere kan have stor økonomisk betydning.
Nedenfor er oplistet de primære årsagsforklaringer til det øgede merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til sidste måned:
• Tilgang til hjerneskadeområdet
• Mistet salg
• Ukendt afgang
• Enkelte borgere er reduceret i indsats, hvilket medvirker til, at det øgede merforbrug ikke er højere.
Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå en udgiftsreduktion ved brug af fællesvikarkorps på 0,1 mio. kr. i 2026.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget besluttede på deres udvalgsmøde den 22. maj 2026, at udvalget ikke kan anbefale den budgetlagte servicenedgang. På den baggrund indstillede Økonomi- og Koordinationsudvalget den 8. juni 2026, at man tilbagefører budgetreduktionen til behandling ved Budgetkonferencen. I merforbruget på 17,5 mio. kr. er den budgetlagte servicenedgang i 2026 fjernet. Selvom potentialet på 2 mio. kr. er fjernet har fagområdet formået at holde resultatet relativt neutralt i forhold til seneste budgetopfølgning.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Det forventes, at udgiftsniveauet overordnet vil være stigende i overslagsårene.
Dog kan helårseffekten af allerede iværksatte indsatser eller borgersager, hvor den økonomiske betydning kun har været afholdt i en del af budgetåret have indflydelse på den økonomiske situation i de efterfølgende år. Hertil kommer, at området er præget af løbende ændringer i målgruppens behov og udviklingen i antallet af borgere med behov for støtte, hvoraf nogle af disse borgere er kendt. Udsving i det forventede regnskab i overslagsårene skal derfor ses som en kombination af, at tidligere beslutninger får fuld effekt i henhold til at nedbringe forbruget, og at der fortsat sker udvikling i behovet for støtte på området, som øger forbruget.
Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo juli 2026 for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget således ud:
Den aktuelle forventning hos de decentrale enheder er et samlet merforbrug på 5,9 mio. kr.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, at:
• budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Fraværende: Marcus Juul Grønbæk
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.