Besluttet 25. august, Plan- og Trafikudvalget, Ringkøbing-Skjern
Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026, anlæg - Plan- og Trafikudvalget
Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Trafikudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. Plan- og Trafikudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet 2. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2026. Der er pr. 31. juli 2026 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 122,306 mio. kr. Der er oprindelig afsat 53,910 mio. kr., og der er overført 68,396 mio. kr. fra 2025.
Det forventede regnskab for 2026 udgør i alt 73,683 mio. mod 72,334 mio. kr. ved sidste opfølgning. Ændringen skyldes fortrinsvis, at man på havneområdet nu forventer at anvende hele budgettet i 2026.
Pr. 31. juli 2026 er der et samlet forbrug på knap 34,5 mio. kr. svarende til 28% af det samlede budget.
Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt.
Hovedparten af restbudgettet på ca. 48,6 mio. kr. er prioriteret og forventes anvendt i 2026. Eventuelle restmidler for afsluttede projekter vil som udgangspunkt blive tilbageført kassen eller til de anlægspuljer, der har finansieret projekterne.
Der er 2 større projekter, hvor der forventes et større overførselsbeløb til 2027 Det drejer sig om:
• Forlængelse af Amagervej i Skjern
• Forbindelse mellem hav og fjord (svingbro og Byens Plads Sluseøen)
Projektet omkring Amagervej i Skjern er forsinket i forbindelse med lokalplanlægningen. Der er afsat i alt 12,678 mio. kr. og der forventes kun anvendt 0,5 mio. kr. i 2026 ti planlægningsudgifter.
Projektet Mellem hav og Fjord (Svingbro og Byens Plads Hvide Sande) er i projekteringsfasen. Udgifterne hertil dækkes indtil videre af Statens erhvervsfremmetilskud og EU-regionalfondstilskud. De kommunale midler vil først finde anvendelse i forbindelse med anlægsfasen.
Der er udarbejdet en samlet oversigt over det forventede regnskab for de enkelte projekter og puljer. Oversigten er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Plan- og Trafikudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Plan- og Trafikudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.