Besluttet 8. september, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Ringkøbing-Skjern
Ny ansøgning om driftstilskud til heltklækkeriet ved Ringkøbing Fjord
Administrationen indstiller, at der gives et årligt tilskud på 60.000 kr. for årene 2026-2028, i alt 180.000 kr., finansieret af puljen for vandløbsrestaurering.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Foreningen Heltklækkeriet i Ringkøbing Fjord søger om et fornyet og forøget årligt driftstilskud på 75.000 kr. Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2026-2028 og efterfølgende en fast ordning på 55.000 kr. årligt (se bilag). I årene 2023-2025 har klækkeriet modtaget 40.000 kr. årligt i tilskud.
Begrundelsen for ansøgningen er stigende faste omkostninger, tab af sponsorer samt færdiggørelse af en teknologisk omstilling med indkøring af et nyt heltklækkeri, hvilket kræver at man i en overgangsperiode har to anlæg kørende.
Foreningen har tidligere fået tilskud fra Fiskeplejemidlerne til udsætning af 125.000 stk. sættefisk, men de har erfaret, at overlevelsesprocenten ikke er så høj som forudsat, så de udsætter mindst 250.000 stk. sættefisk hvert år. Erhvervsfiskerne donerer traditionelt en del af deres indtjening til klækkeriet. Heltfiskeriet er centralt for især småbådsfiskeriet på fjorden, og kulturen i havnene ved Ringkøbing Fjord, og derfor nyder klækkeriet stor lokal opbakning.
Hvis der bevilges tilskud, gøres dette for at understøtte klækkeriets arbejde for heltbestanden i Ringkøbing Fjord i en periode med forøgede udgifter for klækkeriet grundet forbedringer af produktionsfaciliteterne og omstilling hertil.
Hvad der skal ske efter 2028 bør udvalget først tage stilling til i forbindelse med en eventuel ny ansøgning fra klækkeriet efter 2028.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der i budgettet i forvejen er reserveret 40.000 kr. til formålet. Restbeløbet kan finansieres af budgettet til vandløbsrestaurering, hvor der er afsat 668.000 kr. årligt.
Effektvurdering
Udsætning af heltlarver supplerer den naturlige reproduktion som finder sted i forbindelse med heltens gydning i tilstødende vandsystemer, specielt Skjern Å-systemet. Udsætningerne bidrager betydeligt til heltbestanden i fjorden, hvilket ses tydeligt hvert år, når de helt som udsat som larver i Nymindestrømmen, vender tilbage for at gyde samme sted. Her indfanges moderfisk til næste generation helt på klækkeriet.
Heltfiskeriet med garn på fjorden høster sin del af heltbestanden, derudover er der en væsentlig dødelighed for helten i både å og fjord gennem prædation, her formodes skarven at være hovedansvarlig.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der gives et årligt tilskud på 60.000 kr. for årene 2026-2028, i alt 180.000 kr., finansieret af puljen for vandløbsrestaurering.
Beslutning
Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.