Besluttet 8. september, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Ringkøbing-Skjern
Klimaplan A 2027-2030: Politiske signaler til vision
Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget: • Drøfter dilemmaer og prioriterer grundprincipper for kommunens fremtidige klimaarbejde. • Giver politiske signaler til de overordnede mål for CO₂-reduktion, herunder ambitionsniveauet i 2030 og 2035, samt til mål for klimatilpasning. • Kvalificerer den foreløbige plan for en klimacafé med Byrådet, Klimarådet og kommunens klimapartnere.
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfter dilemmaer og prioriterer grundprincipper for kommunens fremtidige klimaarbejde.
- Giver politiske signaler til de overordnede mål for CO₂-reduktion, herunder ambitionsniveauet i 2030 og 2035, samt til mål for klimatilpasning.
- Kvalificerer den foreløbige plan for en klimacafé med Byrådet, Klimarådet og kommunens klimapartnere.
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Klima-, Miljø- og Naturudvalget: • Drøftede og prioriterede grundprincipper for kommunens fremtidige klimaarbejde og afgav politiske signaler. • Gav politiske signaler til de overordnede mål for CO2-reduktion, herunder ambitionsniveauet • Kvalificerede den foreløbige plan for en klimacafe.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Klima-, Miljø- og Naturudvalget giver politiske signaler, der sætter retningen for det videre arbejde med kommunens klimaplan, specifikt
• Grundprincipper og politiske prioriteringer for klimaarbejdet
• Ambitionsniveau for CO2-reduktion
• Retning for klimatilpasning
På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder Klimasekretariatet et forslag til vision og overordnede målsætninger. Udvalget drøfter forslaget på det efterfølgende udvalgsmøde.
Visionen og målsætningerne sætter retningen for administrationens arbejde med at udvikle og prioritere konkrete indsatser og handlinger i klimaplanen.
Endelig skal udvalget kvalificere Klimasekretariatets forslag til en Klimacafé med det øvrige Byråd, det lokale Klimaråd og kommunens klimapartnere.
Under punktet deltager Pernille Hagen og Henning Donslund fra Klimasekretariatet.
Status – hvor er kommunen i dag?
Som afsæt for visionsarbejdet får udvalget en status på kommunens klimaarbejde. Status skal skabe et fælles grundlag for den politiske drøftelse og udpege særlige opmærksomhedspunkter for kommunens CO₂-udledning og klimarobusthed.
Udvalget bliver desuden præsenteret for den nuværende vision og baggrunden for dens udformning. Den nuværende vision fastlægger blandt andet mål om 70 % reduktion af CO₂-udledningen i 2030, fossilfrihed i 2040 og CO₂-neutralitet i 2050 samt en ambition om, at kommunen skal være klimarobust.
Endelig præsenteres relevante eksterne krav og opmærksomhedspunkter, som har betydning for arbejdet med den kommende klimaplan. Kommunens klimaplan skal opdateres med udgangspunkt i Cities Climate Transition Framework (CCTF), som blandt andet stiller krav til politisk forpligtelse, mål for CO₂-reduktion og klimatilpasning samt sammenhæng mellem mål, strategier og handlinger.
Politiske signaler til den kommende vision
Visionen skal beskrive den langsigtede politiske retning for klimaarbejdet og fastlægge de overordnede klimamål for kommunen. På workshoppen skal udvalget arbejde med de grundprincipper og politiske prioriteringer, der skal danne grundlag for en ny vision.
Drøftelsen tager blandt andet udgangspunkt i:
• Hvem og hvad skal klimaplanen skabe værdi for?
• Hvilken rolle skal kommunen tage i klimaarbejdet – eksempelvis som foregangskommune, facilitator, partner eller myndighed?
• Hvilke hensyn og merværdier skal vægtes sammen med klimaeffekten?
• Hvordan skal virksomheder, borgere og øvrige aktører være en del af klimaarbejdet?
Udvalget bliver desuden præsenteret for en række dilemmaer, hvor forskellige hensyn og prioriteringer sættes over for hinanden. Drøftelsen skal tydeliggøre, hvilke hensyn udvalget ønsker skal vægte højest i den kommende klimaplan.
Politiske signaler til klimamål
Udvalget skal give politiske signaler til de overordnede mål for både CO₂-reduktion og klimatilpasning. Det centrale spørgsmål er, hvilket ambitionsniveau og delmål kommunen skal have frem mod CO2-neutralitet 2050, herunder særligt hvilke delmål der skal gælde for 2030 og 2035.
CO₂-reduktion
CCTF stiller eksplicit krav om en politisk forpligtelse til at opnå netto-nuludledning, og 2050 er samtidig kommunens nuværende langsigtede mål. Klimasekretariatet anbefaler at fastholde det nuværende mål om CO2-neutralitet i 2050.
Klimasekretariatet anbefaler ligeledes, at kommunens mål om fossilfrihed i 2040 fastholdes. Målet bygger videre på kommunens arbejde med selvforsyning med vedvarende energi.
Udvalget skal drøfte ambitionsniveauet frem mod de langsigtede mål, herunder
• om det nuværende mål om 70 % reduktion i 2030 skal fastholdes
• om der skal fastsættes et selvstændigt mål for 2035, og i givet fald med hvilket ambitionsniveau
Klimasekretariatet fremlægger scenarier til drøftelse.
For klimatilpasning skal udvalget give signaler til, hvad kommunen på kort, mellemlang og lang sigt skal stræbe efter at beskytte og opnå i arbejdet med at gøre kommunen mere klimarobust. Signalerne skal efterfølgende omsættes til konkrete mål i det videre arbejde med klimaplanen. CCTF stiller krav om kort-, mellem- og langsigtede klimatilpasningsmål, herunder både kvalitative og kvantitative mål.
Klimacafé
Som en del af workshoppen skal udvalget også kvalificere en foreløbig plan for en klimacafé med Byrådet, Klimarådet og kommunens klimapartnere. Klimacaféen skal bidrage til bredere politisk og lokal forankring af arbejdet med den kommende klimaplan, og samtidig sikre at Byrådet inddrages i arbejdet med udviklingen af klimaplanen.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
En tydelig politisk vision og klare klimamål skal sætte retning for kommunens kommende klimaplan og danne grundlag for prioriteringen af konkrete klimaindsatser. Arbejdet skal bidrage til at reducere kommunens CO₂-udledning og styrke kommunens robusthed over for klimaforandringer. Samtidig skal den politiske retning skabe grundlag for, at klimaarbejdet så vidt muligt understøtter andre hensyn og skaber værdi for borgere, virksomheder og lokalsamfund.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget:
• Drøfter dilemmaer og prioriterer grundprincipper for kommunens fremtidige klimaarbejde.
• Giver politiske signaler til de overordnede mål for CO₂-reduktion, herunder ambitionsniveauet i 2030 og 2035, samt til mål for klimatilpasning.
• Kvalificerer den foreløbige plan for en klimacafé med Byrådet, Klimarådet og kommunens klimapartnere.
Beslutning
Klima-, Miljø- og Naturudvalget:
• Drøftede og prioriterede grundprincipper for kommunens fremtidige klimaarbejde og afgav politiske signaler.
• Gav politiske signaler til de overordnede mål for CO2-reduktion, herunder ambitionsniveauet
• Kvalificerede den foreløbige plan for en klimacafe.
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.