Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 16. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern

Bevilling af diabeteshjælpemidler

Administrationen indstiller, at: • Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen, i forbindelse med ansøgninger om sensorbaseret glukosemåler, i højere grad end hidtil foretager en helhedsorienteret, individuel vurdering af, hvorvidt produktet er det bedst egnede til ansøgeren, • der …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen, i forbindelse med ansøgninger om sensorbaseret glukosemåler, i højere grad end hidtil foretager en helhedsorienteret, individuel vurdering af, hvorvidt produktet er det bedst …
  • Der tages initiativ til at afsøge muligheden for at bringe sagen for sundhedsrådet
  • Udvalget godkender, at den tilpassede visitationspraksis fastholdes, indtil der foreligger en afklaring fra Sundhedsråd Vestjylland.
Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Sundhedsudvalget godkender indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes kvalitetsstandard for diabeteshjælpemidler bevilges injektions- og testmaterialer samt blodsukkerapparat til borgere med insulin- og kombinationsbehandlet diabetes, hvis ikke de modtager hjælp til blodsukkermålingen.
Til borgere i tabletbehandling bevilges teststrimler og fingerprikker ud fra en individuel vurdering af behov.

Myndighedsafdelingen har over flere år oplevet en stigende efterspørgsel efter sensorbaserede glukosemålere (Freestyle Libre) i stedet for testmateriale, som indebærer, at man skal stikke sig i fingre eller anden tynd hud for at måle blodsukker. Dette er der som udgangspunkt givet afslag på, fordi mange daglige målinger først og fremmest er relevant for borgere med ikke velreguleret diabetes, og her er det en regional udgift, fordi de mange test er en del af en behandling. Først når diabetes er velreguleret og tilstanden dermed stabil, overgår bevilling og dermed udgift til kommunen.
Borgere vil ofte have prøvet den sensorbaserede glukosemåler på sygehus i forbindelse med behandlingsstart, hvorefter deres blodsukker bliver velreguleret. Regionen stopper derfor behandlingen med produktet og videresender borger til kommunen med henblik på at søge om diabeteshjælpemidler. Mange borgere står uforstående over for, at de får afslag på den sensorbaserede glukosemåler i kommunen, fordi de har lært produktet at kende som en stor tryghed i at holde kontrol med deres blodsukkerniveau.
Nuværende bevillingspraksis.
En del borgere vælger frit valg af diabetesprodukter, hvorefter de selv betaler prisdifferencen mellem de bevilgede testmaterialer (en årlig bevilling på 6-7.000 kr. for borgere med type 1 diabetes) og prisen på den sensorbaserede glukosemåler (13 – 14.000 kr. årligt). Dvs. en årlig egenbetaling på ca. 7.000 kr.
Borgere med et erhverv, hvor test med fingerprikker og teststrimler er vanskeligt pga. hygiejneforhold (f.eks. automekanikere og landmænd) kan få bevilget den sensorbaserede glukosemåler, fordi produktet i væsentlig grad afhjælper deres hverdag. På samme måde kan borgere med føleforstyrrelser i fingre (ofte pga. mange fingerprik i forb.m. målinger) få bevilget produktet for at kunne forblive selvhjulpne til blodsukkermåling.
Borgere, hvor der ved indhentning af lægeoplysninger ikke oplyses om lægelige indikationer på behov for elektronisk måling, bevilges testmateriale jf. kvalitetsstandarden.
I første halvår af 2026 er der modtaget ca. 20 ansøgninger om sensorbaseret glukosemåler. 12 af disse ansøgere har fået afslag, mens 8 har fået bevilget produktet.
Opsummerende i forhold til fordele og ulemper ved bevilling af sensorbaseret glukosemåler
Fordele:

• Borger føler stor tryghed i at have kontrol over sit blodsukker

• Der kan reageres hurtigt på et ændret blodsukkerniveau, hvorved sygemeldinger, lægebehandling og indlæggelser kan forebygges

• Der er mindre risiko for blodpropper, fordi borgers blodsukker er stabilt

• Ældre borgere kan blive selvhjulpne i måling af blodsukker frem for, at en kommunal sygeplejerske skal komme og måle blodsukker flere gange i løbet af en dag

• Borger kan blive mere aktiv i eget liv, fordi man er tryg i at have kontrol med sit blodsukkerniveau.

• Mindre ulighed i sundhed, da ikke alle borgere har råd til at betale differencen fra den kommunale bevilling til Freestyle Libre

• Kommunen har en forpligtelse til at følge den teknologiske udvikling på hjælpemiddelområdet, og Freestyle Libre må siges at være en del heraf.

Ulemper:

• Der vil være en kommunal merudgift forbundet med bevilling af den sensorbaserede glukosemåler svarende til ca. 7.000 kr. årligt pr bevilling.

• Jævnfør Region Midtjyllands afklaringskatalog, hvor projekter kategoriseres som enten hjælpemidler med bevilling i kommunerne eller behandlingsredskaber med regional bevilling, skal den sensorbaserede glukosemåler ordineres i regionalt regi.
Der er foretaget en rundspørge i nabokommunerne, som oplever samme udfordring som beskrevet ovenfor, men har valgt at fastholde praksis med bevilling af det manuelle testmateriale. En ændret bevillingspraksis vil ikke være i tråd med afklaringskatalogets ordlyd.

Sagen foreslås forelagt til drøftelse og afklaring i det tværkommunale/regionale Sundhedsråd Vestjylland.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Hjælpemidler bevilges efter Servicelovens § 112.

Økonomi

Viden & Strategi (Økonomi) har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

• Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen, i forbindelse med ansøgninger om sensorbaseret glukosemåler, i højere grad end hidtil foretager en helhedsorienteret, individuel vurdering af, hvorvidt produktet er det bedst egnede til ansøgeren,

• der tages initiativ til at afsøge muligheden for at bringe sagen for sundhedsrådet,

• udvalget godkender, at den tilpassede visitationspraksis fastholdes, indtil der foreligger en afklaring fra Sundhedsråd Vestjylland.

Beslutning

Ældre- og Sundhedsudvalget godkender indstillingen.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.