Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 16. september, Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern

Arealoptimering Ådum Børneunivers

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om sagen skal oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Et flertal i Børne- og Familieudvalget besluttede at indstille til Økonomi- og Koordinationsudvalget og til Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio kr. Ventilationspuljen betaler for ventilationsprojektet. Niels Kristian Larsen stemte imod Udvalgets beslutning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet er afsat et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til et anlægsprojekt i Ådum Børneunivers. Beløbet var oprindeligt afsat primært til afhjælpning af pladsproblemer men også til renovering af slidte og utidssvarende lokaler. Anlægsprojektet har imidlertid været stillet i bero som følge af faldende elevtal. Pr. 5. september 2026 forventes der at være 66 elever på skolen. Børne- og Familieudvalget og Byrådet skal tage stilling til, om et reduceret projekt skal igangsættes.
Baggrund
Ådum Børneunivers består af Ådum Idrætsbørnehave og vuggestue og Ådum Skole. Begge institutioner har lokaler i samme bygningskompleks – herunder en ældre bygning, som i dag rummer lokaler til dagtilbuddet i stueplanen og til skolens SFO på 1. sal.
Pladsproblemer samt slidte og utidssvarende rammer førte til, at der blev afsat et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. på anlægsbudgettet i 2022, og den 11. oktober 2022 godkendte Byrådet, at der blev arbejdet videre med en løsning, som indebar en optimering og renovering af bestående lokaler. Byrådet gav desuden en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til rådgiverbistand mv. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Projektet sigtede blandt andet mod at give en fleksibel anvendelse af arealerne, en renovering primært af skolens ældre bygning, en udvidelse af toiletfaciliteterne og etablering af mekanisk ventilation i skolen.
Den 20. september 2023 besluttede Børne- og Familieudvalget at stille anlægsprojektet i bero, indtil der var en afklaring af skolens fremtid. På det tidspunkt var vurderingen, at det ville blive vanskeligt at gennemføre det udarbejdede projektforslag inden for budgetrammen som følge af prisstigninger på bygge- og anlægsområdet. Skolens elevtal var desuden faldet til 50 og ville ifølge kommunens elevtalsprognose fortsat ligge lige omkring eller under 60 i de kommende år.
Situationen i dag
Siden er skolens elevtal dog steget igen, og pr. 5. september er der indskrevet 67 elever. Børne- og Familieudvalget har på sit møde i august 2026 fået forelagt en revideret elevtalsprognose og drøftet den usikkerhed, som der altid vil være om vigtige beslutninger, når de skal træffes på baggrund af prognosetal.
Ejendomscentret har i samarbejde med skolen og dagtilbuddet udarbejdet et forslag til et afgrænset projekt, som man forventer vil kunne gennemføres inden for budgetrammen, hvis udgiften til ventilationsprojektet på anslået 650.000 kr. afholdes af indeklimapuljen.
Det nye projektforslag indeholder en række forbedringer af de bestående lokaler primært i den gamle bygning – herunder nye gulve, lofter, garderober samt maling af vægoverflader, etablering af ABA-anlæg og et ventilationsanlæg.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger såfremt udgifterne til ventilationsprojektet først realiseres i regnskabsår 2027 eller senere.

Effektvurdering

Det er administrationens vurdering, at gennemførsel af det foreslåede projekt vil give en mærkbar og tiltrængt forbedring af de fysiske rammer for børn og ansatte i Ådum Børneunivers.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om sagen skal oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning

Et flertal i Børne- og Familieudvalget besluttede at indstille til Økonomi- og Koordinationsudvalget og til Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio kr. Ventilationspuljen betaler for ventilationsprojektet.
Niels Kristian Larsen stemte imod Udvalgets beslutning.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.