Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 22. september, Plan- og Trafikudvalget, Ringkøbing-Skjern

Opfølgning på udvalgets studietur med fokus på sommerhusområder

Administrationen indstiller, at: • orienteringen om studieturen tages til efterretning, og • udvalget afgiver politiske signaler om, hvilke temaer og problemstillinger administrationen skal arbejde videre med.

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen om studieturen tages til efterretning
  • Udvalget afgiver politiske signaler om, hvilke temaer og problemstillinger administrationen skal arbejde videre med.
Hvem
Plan- og Trafikudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Plan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning og afgav politiske signaler.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Plan- og Trafikudvalget gennemførte den 2. september 2026 en studietur med fokus på udviklingen i kommunens sommerhusområder.
Formålet var at skabe et fælles fagligt grundlag for den videre politiske drøftelse. På turen blev der blandt andet sat fokus på byggeretten efter Bygningsreglementet BR18, lokalplanernes betydning og forskellen mellem planlagte og uplanlagte sommerhusområder.
De konkrete projekter og ejendomme, der indgik i studieturen, var valgt med udgangspunkt i sager, som på forskellig vis har givet anledning til naboklager, henvendelser og/eller politisk opmærksomhed. De besigtigede projekter udgør alene et mindre udsnit af de mange bygge- og plansager, som kommunen løbende behandler i sommerhusområderne, og er således ikke udtryk for det generelle billede af sagsbehandlingen. Projekterne var udvalgt, fordi de hver især kunne illustrere konkrete problemstillinger og danne grundlag for en faglig og politisk drøftelse.
Undervejs gav besigtigelserne anledning til en række faglige spørgsmål og politiske drøftelser om sammenhængen mellem lovgivning, planlægning og den fysiske udvikling i sommerhusområderne. Der blev blandt andet drøftet, hvilke muligheder de gældende regler giver for byggeri, hvilken betydning lokalplanlægning har for områdernes udvikling og karakter, samt hvilke muligheder kommunen har for gennem planlægningen at påvirke den fremtidige udvikling.
Administrationen vurderer, at studieturen giver et godt afsæt for en indledende politisk drøftelse af, hvilke problemstillinger og temaer udvalget ønsker belyst nærmere, og om der på den baggrund er områder, som administrationen skal arbejde videre med.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

• orienteringen om studieturen tages til efterretning, og

• udvalget afgiver politiske signaler om, hvilke temaer og problemstillinger administrationen skal arbejde videre med.

Beslutning

Plan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning og afgav politiske signaler.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Plan- og Trafikudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.