Godkendelse af redegørelse og finansiering af anlæg

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. At redegørelsen godkendes.
2. At der udarbejdes et budgetforslag for en revideret finansieringsmodel for anlæg som kan
indgå i budgetforhandlinger for 2027
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU

SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Ringsted Kommunes anlægsportefølje spænder over ca. 200 projekter indenfor bl.a.
infrastruktur, byggeri og klimatilpasning. Langt de fleste projekter overholder budgetterne.
Siden 2020 er der gennemført anlæg for ca. 530 mio. kr., og ekstrabevillinger udgør en relativt
lille andel. Anlægssummen er siden 2019 steget fra 90 mio. kr./år til nu 130 mio. kr./år og den
økonomiske politik foreskriver, at den skal øges til 150 mio. kr. fra 2028.
De seneste 5 år er der overført ca. 200 mio. kr. mellem kalenderår. Når det tal brydes ned,
viser det sig, at det kun er 72,5 mio. kr. der er et egentligt efterslæb, hvor anlæggene burde
have være udført i det pågældende år eller tidligere. Som der redegøres for i bilag 1, skal der
være en vis buffer af anlæg for at afvikle anlæggene effektivt.
For at give et større indblik i anlægsporteføljen, indføres tre nye tiltag:
1. Administrationen fremover præsenterer en sag hvert halve år, som viser hvilke anlæg
som er i gang, hvilke er afsluttede siden sidst og hvilke anlæg der opstartes i det
kommende år. Sagen vil både give et overblik over igangværende anlæg, men også et
indblik i, hvad der er på vej.
2. I fremtidige anlægssager, vil der indgå et standard-faseoverblik, der viser stadet for
anlægget, så det fx er tydeligt om, der skal gives input til projektet, eller der er tale om et
projekt, der har været i udbud, hvor der er større omkostninger forbundet med
ændringer.
3. Der udarbejdes et grafisk porteføljeoverblik på baggrund af anlægsoversigten, som er
lettere at aflæse og få overblik på baggrund af. Af den nye oversigt vil status i forhold til
fremdrift og økonomi fremgå. Præsentationen vil afløse anlægsoversigten. Et nyt
porteføljeoverblik vil forventeligt kunne præsenteres sidst på året
Med en stigning på over 40% (over 60% fra 2028) i anlægssummen og antallet af
anlægsprojekter er der behov for en tilpasning af organisationen, der tager sig af
anlægsprojekter. I den nuværende model er selve udførslen af et politisk vedtaget anlæg
finansieret, men fx planlægning, koordinering med fagcentre om deres behov for nyanlæg,
opfølgning på politiske ønsker om nye anlæg, bygningsgennemgang osv. Er finansieret af et
fast beløb, der ikke er justeret siden 2020.
I den oprindelige model er afdelingen dimensioneret til anlægsprojekter for 90 mio. kr./år. Det
er forudsat at den enkelte projektleder anvender 60% af sin tid på anlægsprojekter, og 40% på
andre ting fx forberede nye projekter, koordinering, men også myndighedsbehandling, bistå
med viden til byudvikling mv. I den nuværende situation skal projektlederne levere op mod 80%
af deres tid til projekter, hvis økonomien skal hænge sammen. Der er risiko for, at det giver et
forkert fokus på projekterne, og kan med tiden skabe en indtjeningskultur, hvor det er
indtjeningen der styrer frem for, hvad der skal leveres til organisationen og tid til

myndighedsopgaver. Der er samtidig behov for at bidrage til byudviklingsprojekter for at løse
de kommunale ambitioner. Det betyder samlet, at der er behov for at se nærmere på
finansieringsmodellen, hvorfor det foreslås, at det indgår i budgetforhandlingerne for 2027.
Spørgsmålet er nærmere gennemgået i bilag 2.
I bilag 1 er en redegørelse for, hvordan der arbejdes med at skabe større budgetsikkerhed i de
kommunale anlægsprojekter. Der redegøres for byggestyring, rådgiveransvar,
budgetoverskridelser og budgetoverførsler for anlæg.
Politisk handlerum
Der lægges op til at erstatte den nuværende anlægsoversigt med en ny grafisk version, der vil
få tilføjet oplysninger om status for det enkelte projekt. Det er muligt at fastholde
anlægsoversigten, hvis det ønskes politisk.

Vurdering

Administrationen vurderer, at redegørelsen giver udvalgsmedlemmerne et godt kendskab og
vidensgrundlag for kommende drøftelser om anlæg og anlægsstyring.
Som redegørelsen viser overholder langt de fleste projekter budgettet, men der er også enkelte
projekter, hvor estimaterne rammer skævt. Generelt er budgetsikkerheden dog tilfredsstillende.
Det vil i højere grad blive arbejdet med forberedende projekter på større anlægssager, da de
både ofte har en større grad af politisk interesse og fordi fejl i estimater har en større
konsekvens. Der vil i første omgang afsættes et mindre beløb til at belyse det ønskede anlæg,
hvorefter det egentlige budget for anlægget vil blive vedtaget. Den indledende sag vil dog
indeholde et overslag over de forventede udgifter, så det kan indgå i budgetteringen. Samtidig
vil dagsordener indeholde oplysninger om budgetsikkerheden for det forelagte, så det er
tydeligt, om sagen bygger på et hurtigt estimat eller der er lavet en mere grundig analyse som
grundlag for sagen. En bedre produktionsplanlægning vil I sig selv også medføre, at der er
større sikkerhed omkring, hvornår de enkelte projekter udføres, hvilket i sig selv giver større
budgetsikkerhed.
Af de ca. 200 mio. kr. i vedtagne anlæg, der overføres mellem budgetårene, udgør det
egentlige anlægsefterslæb 72,5 mio. kr. Der skal være et vist niveau af vedtagne anlæg, der
ikke er igangsat, som medarbejderne kan give sig i kast med, hvis planlagte projekter går i stå.
Det nuværende efterslæb er dog umiddelbart for stort, men med de igangsatte tiltag særligt,
vedrørende bygninger og kloakseparering, vurderes det, at efterslæbet bliver på et passende
niveau på sigt. Hvis der ønskes en mere retvisende årlig overførsel, kunne det overvejes at se
på en tættere sammenhæng mellem vedtagelsesåret og hvornår anlæggene forventes
gennemført. Dette sker dog i en vis udstrækning allerede, hvorfor det forventes at
overførslerne falder.
Der er behov for at tilpasse finansieringsmodellen for at udføre anlæg, idet modellen er
dimensioneret til en væsentlig mindre produktion. Der er kun sket tilpasning i den del af
finansieringen, der omhandler udførelsen af allerede vedtagne anlæg. Hele den del, der
handler om dialog med organisationen på tværs om at få målrettet projektet, opfølgning på
politiske ønsker om nye anlæg, forberedelse af anlæg og koordination mellem anlæggene osv.

er ikke tilpasset siden 2020. En tilpasning er derfor nødvendig for at skabe og have en robust
og driftssikker organisation, der kan håndtere de kommunale ambitioner – både ift. anlæg, men
også ift. byudvikling og interessevaretagelse.
Udarbejdelsen af et grafisk elektronisk overblik over anlægsprojekterne, suppleret med de
halvårlige sager med de kommende anlægsprojekter, vil skabe større gennemsigtighed i
anlægsporteføljen og give et bedre indblik i, hvad der er på vej.

Inddragelse og høring
Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen selvstændige bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Ad 1. Godkendt
Ad 2. Godkendt

Indhold

om høring
Orientering

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget