Besluttet 14. september, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted
Orientering om nærsundhedsplan og kommunale investeringsmidler i regi af sundhedsreformen
Som led i sundhedsreformen skal hvert sundhedsråd udarbejde en nærsundhedsplan. Derudover skal sundhedsrådet tage stilling til fordeling af midler målrettet kommunerne (den kommunale investeringsmotor).
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Indhold om høring Orientering x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd udarbejder en nærsundhedsplan. Indholdet
i nærsundhedsplanen skal planlægges og prioriteres med udgangspunkt i den samlede
befolknings behov i det område sundhedsrådet dækker, også kaldet sundhedsrådets
populationsansvar.
Nærsundhedsplanen er sundhedsrådets strategi for at indfri sundhedsreformens intentioner om
nærhed, lighed og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Nærsundhedsplanen indgår i et
planhierarki, der består af en national sundhedsplan, en regional sundhedsplan og til sidst
nærsundhedsplanen. Planerne må ikke være i modstrid med hinanden.
Formålet med nærsundhedsplanen er at styrke borgeres og patienters oplevelse af
sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Mange borgere og
patienter bevæger sig i deres forløb mellem forskellige aktører, sektorer og
forvaltningsområder. Nærsundhedsplanen skal bidrage til, at indsatser koordineres på tværs,
så den rette indsats tilbydes på det rette tidspunkt.
Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland skal i de kommende måneder udarbejde en
nærsundhedsplan, som skal være klar juni 2027. Nærsundhedsplanen skal sammen med
populationsdata danne baggrund for udmøntning af den kommunale investeringsmotor. Dog
udmøntes midlerne for 2027 på mødet den 26. oktober 2026 for at sikre, at kommunerne kan
nå at bruge dem. Midlerne kan ikke overføres til 2028.
Nærsundhedsplanernes indhold og opbygning vil blive beskrevet i en vejledning fra
Sundhedsstyrelsen, som endnu ikke er offentliggjort. Det forventes at den vil indeholde mål for
beskrivelse af arbejdet med følgende områder:
Lokal planlægning og udvikling af det almenmedicinske tilbud og det øvrige
praksisområde.
Lokal planlægning og udvikling af regionale sundhedsindsatser inden for både somatik og
psykiatri, fx sundheds- og omsorgspladserne, akutsygeplejen og styrket
hjemmebehandling.
Indsatser, der vender sygehusene udad, fx hvordan sygehusene tager ansvar før og efter
sygehusophold, stiller kompetencer til rådighed for det øvrige sundhedsvæsen og
omlægger til nære tilbud.
Integration af psykiatri og somatik, herunder en samlet nær indsats til børn og unge samt
voksne i mistrivsel.
På mødet den 28. august 2026 godkendte Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland nedenstående
vision:
"Borgerne i Midt- og Vestsjælland skal opleve et nært og sammenhængende sundhedsvæsen,
der
gør det lettere at leve et sundt liv og træffe aktive valg om egen sundhed. Indsatserne skal tage
udgangspunkt i befolkningens forskellige sundhedsudfordringer og skal varetage den enkelte
borgers behov, så borgerne oplever færre barrierer på tværs af sektorer og mere lige adgang til
sundhed – også når forskellige behov og geografiske forhold kræver forskellige løsninger.
Med afsæt i data og et fælles populationsansvar vil Sundhedsrådet prioritere forebyggende og
sundhedsfremmende behandling dér, hvor behovet er størst, og samtidig udvikle et
sundhedsvæsen, der er bæredygtigt i forhold til både kompetencer, rekruttering og økonomi."
Sundhedsrådet godkendte desuden, at nedenstående temaer skal indeholdes i
nærsundhedsplanen:
Voksenpsykiatri
Demensområdet
Data: Identificere hvor der er særlige problemer
Børn, unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse (tidlige indsatser,
tværsektorielle samarbejdsmodeller mv.)
Udvikling af det almenmedicinske tilbud, bl.a. med fokus på at alle borgere sikres
lægedækning
Opgaveflyt fra kommuner til regioner, bl.a. med fokus på den ældre medicinske patient
med hyppige akutte kontakter (scenarier, organisering, implementering, evaluering m.v.)
Det udadvendte hospital (behandling i det nære, fx ved udekørende undersøgelser,
diagnostik og behandling, hjemmebehandlingsteams, 96-timers behandlingsansvar mv.).
Borgere med kroniske sygdomme, multisygdom herunder social sårbarhed (forebyggelse
af usunde liv, sammenhængende forløb vha. kronikerpakker m.v.).
Nære ambulante sundhedstilbud
Inddragelse af civilsamfundet
Sårbare og socialt udsatte borgere
Den kommunale investeringsmotor
Med sundhedsreformen følger midler til indsatser i kommunerne kaldet den kommunale
investeringsmotor. Den består af to dele - kaldet henholdsvis bundne midler og frie midler.
De bundne midler
De bundne midler fordeles til kommunerne efter indbyggertal. Midlerne skal bruges til at
opfylde kravene i de nationale tværgående kvalitetsstandarder. For 2027 er midlerne bundet til
to kvalitetsstandarder om almen sygepleje og basal palliation i kommunerne. Ringsted
Kommune får lige over 1 mio. kr. i 2027. Der er afsat midler til yderligere standarder fra 2028 2030.
De frie midler
De frie midler er reserveret til indgåelse af lokale aftaler. De skal bruges til sundhedsopgaver,
hvor kommunerne fortsat har myndighedsansvaret, og de skal bidrage til langsigtet
kapacitetsopbygning i tråd med sundhedsreformens intentioner.
Sundhedsrådene skal i fællesskab beslutte, hvilke indsatser midlerne anvendes til, samt
hvordan midlerne skal fordeles mellem kommunerne. Midlerne tildeles sundhedsrådene efter
beregnet sygdomstyngde. Sygdomstyngden beregnes nationalt ud fra det enkelte
sundhedsråds befolkningssammensætning herunder køn, alder, civilstatus, herkomst,
uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, udvalgte somatiske- og psykiatriske
sygdomme samt middellevetid og fremskrevet behandlingsbehov for det enkelte år.
I sundhedsråd Midt- og Vestsjælland er der cirka 35 mio. kr. i frie midler i 2027. Midlerne skal
udmøntes til indsatser indenfor de kommunale sundhedsopgaver eller opgaver på
tilgrænsende områder, fx social-, ældre-, børn og unge- eller beskæftigelsesområdet. Efter
fordeling i sundhedsrådet skal der i efteråret pågå en kommunal beslutningsproces vedrørende
lokal udmøntning af tildelte midler til lokale indsatser.
På mødet den 28. august 2026 besluttede sundhedsrådet, at kommunerne skal udarbejde
forslag til anvendelse af de frie midler, som fremsendes til drøftelse og udmøntning på
sundhedsrådets møde i oktober. Administrationen er i gang med, med udgangspunkt i
populationsdata og sundhedsprofilen, at udarbejde forslag til indsatser inden for følgende
områder:
En tryg start med sundhedspleje for de mest sårbare familier
Indsats for overvægtige børn
Indsats for overvægtige voksne
Indsats der kan understøtte forbedret mundhygiejne hos de mest sårbare borgere inden
for omsorgs-, special- og socialtandplejen
Borgere med særligt komplicerede forløb (særligt dyre enkeltsager), hvor der er behov for
tæt samarbejde og koordination
Sammenhængende tilbud til borgere udskrevet fra psykiatrien
Sygeplejedækning på plejecentrene
Tilbud til borger med demens især hjemmeboende (og deres pårørende)
Indsats blandt de unge for at mindske brug af nikotinprodukter og fremme bevægelse
frem for skærmtid
Indsats i forhold til alkoholforbrug
Sundhedsrådene skal senest den 1. april 2027 fremlægge plan for anvendelse af den
kommunale investeringsmotor i 2028. Udarbejdelse af planen for 2028 skal derfor samtænkes
med processen for 2027.
Politisk handlerum
Det politiske handlerum både i forhold til nærsundhedsplan og den kommunale
investeringsmotor ligger i hos sundhedsrådet.
Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget kan pege på de temaer og indsatser, som de særligt vil
anbefale sundhedsrådet at arbejde videre med.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at både visionen og temaerne er relevante for borgere i
Ringsted Kommune.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Indhold
om høring
Orientering
x
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.