Besluttet 14. september, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted
Udlejningskriterier i seniorbofællesskabet Bataljonen
I denne sag forelægges forslag til reviderede udlejningskriterier for et seniorbofællesskab i kommunen. Byrådet skal i henhold til almenboligloven godkende udlejningskriterierne.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Sagen sendes tilbage til boligselskabet, idet det ønskes undersøgt, hvilke saglige og objektive kriterier der kan opstilles i forhold til tildeling af en ledig bolig, idet udvalget ønsker en sikring af at gældende lov overholdes. Udvalget ønsker, at der er mulighed for at beboerne inddrages. Udvalget genoptager behandlingen, når der er fremsendt revideret forslag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at sagen sendes i høring i Ældrerådet.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Seniorbofællesskabet Bataljonen blev etableret i 2006. Det ligger i kasernekvarteret, har 20
boliger, og er en afdeling i det almene boligselskab Andelsboligforeningen af 1941.
Det daværende Byplan- og Boligudvalg godkendte udlejningskriterier til bofællesskabet i maj
2004 (bilag 1). Byrådet skal i henhold til almenboligloven godkende udlejningskriterierne, og på
daværende tidspunkt var dette delegeret til Byplan- og Boligudvalget.
Baggrunden for denne sag er, at boligselskabet i 2024 har ændret på udlejningskriterierne,
uden at være opmærksomme på, at de skal godkendes af Byrådet (eller et delegeret udvalg).
En beboer fra seniorbofællesskabet har flere gange henvendt sig til kommunen for at få
afklaret, hvilke udlejningskriterier der gælder, og udtrykt utilfredshed med de ændringer, der er
lavet.
Hovedreglen for at kunne bo i seniorbofællesskabet er, at man er fyldt 50 år og ikke har
hjemmeboende børn. Dette er der ikke ændret ved. Der er derimod ændret i, hvem der
administrerer ventelisten og hvem og hvordan man udvælger, hvem fra ventelisten, der skal
tilbydes en ledig bolig.
Efter de oprindelige udlejningskriterier var det beboerne i bofællesskabet selv, der afgjorde
hvem der kunne komme på ventelisten, baseret på en samtale med den interesserede. Det var
desuden bofællesskabets bestyrelse, der kontaktede den person på ventelisten, der skulle
tilbydes en ledig bolig. Det skulle som udgangspunkt være den person, der stod øverst på
ventelisten, men det kunne fraviges af hensyn til at sikre spredning på alder, hvor sigtepunktet
var, at en tredjedel af beboerne skulle være under 67 år. Med andre ord kunne yngre personer
på ventelisten få forrang.
Boligselskabet har i 2024 ændret på udlejningskriterierne på baggrund af GDPR-reglerne (EU's
forordning om persondata) og en ny vejledning til loven om almene boliger. De væsentlige
ændringer er:
Boligselskabet har overtaget administration af ventelisten af hensyn til GDPR-regler
Personer på ventelisten over og under 67 år er ligestillet. Ifølge boligselskabet var den
tidligere regel aldersdiskrimination.
Der er indført en ny procedure for at sikre, at beboerne i bofællesskabet har
medindflydelse på, hvem der flytter ind - ud fra de personer, som står øverst på
ventelisten.
Ændringerne er beskrevet mere detaljeret i bilag 2, og bilag 3 oplister de nye
udlejningskriterier, som der reelt har været administreret efter siden 2024.
I de henvendelser, administrationen har modtaget fra en beboer i seniorbofællesskabet,
fremgår utilfredshed med, at det ikke fortsat er bofællesskabet selv, der varetager ventelisten.
Det fremføres, at det godt kan være foreneligt med at overholde GDPR-reglerne.
Administrationen har rådført sig med BL, som er en interesse- og brancheorganisation for
almene boliger. BL peger på, at det er boligselskabet, som har ansvaret for at udlejningen sker
på lovlig vis, herunder at afslag bygger på et saglig grundlag. Boligselskabet bør derfor være
med i et udlejningsudvalg. BL peger også på, at mange boligselskaber de seneste år har
ændret på, hvordan ventelister og udlejning varetages pga. GDPR. GDPR stiller høje krav til
håndtering af persondata og der er indført store bøder for overtrædelse af reglerne.
Politisk handlerum
Byrådet kan vedtage de ændrede udlejningskriterier eller komme med ønsker til andre
udlejningskriterier, som så i givet fald skal aftales med boligselskabet.
Vurdering
Administrationen vurderer, at de reviderede udlejningskriterier (bilag 3) er hensigtsmæssige ift.
at varetage de forskellige hensyn i udlejningen af boliger i et seniorbofællesskab:
at sikre lovlig udlejning, herunder at der gives saglige begrundelser på afslag og ikke sker
diskrimination
at sikre korrekt håndtering af persondata og overholdelse af GDPR
at beboerne har medindflydelse på, hvem der flytter ind, så bofællesskabet kan fungere
godt socialt
Inddragelse og høring
I høring i Ældrerådet.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser
Beslutning
Sagen sendes tilbage til boligselskabet, idet det ønskes undersøgt, hvilke saglige og
objektive kriterier der kan opstilles i forhold til tildeling af en ledig bolig, idet udvalget
ønsker en sikring af at gældende lov overholdes.
Udvalget ønsker, at der er mulighed for at beboerne inddrages.
Udvalget genoptager behandlingen, når der er fremsendt revideret forslag.
Indhold
om høring
X
Orientering
X
X
X
X
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.