På dagsordenen 9. november, Økonomiudvalget, Ringsted
Bevilling til manglende lønfremskrivning af lønbudgetter
Lønbudgetterne for 2027 til 2030 er ikke fremskrevet korrekt i forhold KLs vejledende lønfremskrivning. Lønbudgetterne i det vedtagne budget er derfor ikke retvisende. I sagen skal der tages stilling til, om de manglende lønbudgetter skal bevilges samt hvordan det finansieres.
Kort fortalt
- Forslaget
- De manglende lønbudgetter på samlet 24,8 mio. kr. i 2027 og 33,4 mio. kr. i 2028, 2029
- Driftsbudgetterne til 1.000 årsjubilæet, løft af undervisningsfaciliteter og digitale
- De manglende lønbudgetter fra 2028 og frem indgår i råderumsberegningen i
- Hvem
- Økonomiudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller,
1. at de manglende lønbudgetter på samlet 24,8 mio. kr. i 2027 og 33,4 mio. kr. i 2028, 2029
og 2030 bevilges i henhold til bilag 1, tabel 3. Bevillingen finansieres af kassen og
udlignes i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2026 på baggrund af et forventet
mindreforbrug.
2. at driftsbudgetterne til 1.000 årsjubilæet, løft af undervisningsfaciliteter og digitale
infoskærme omplaceres fra drift til anlæg
a. der lægges driftsbudgetter i kassen svarende til 25,4 mio. kr. i 2027 for at overholde
servicerammen.
b. Der gives anlægsbevilling vedrørende 2027 på 12,2 mio. kr. til Ringsteds 1.000årsjubilæum og rådighedsbeløb på 12,2 mio. kr. til Ringsteds 1.000-årsjubilæum,
der finansieres af kassen.
c. Der gives anlægsbevilling vedrørende 2027 på 10 mio. kr. til Løft af
undervisningsfaciliteter og rådighedsbeløb på 10 mio. kr. til Løft af
undervisningsfaciliteter der finansieres af kassen.
d. Der gives anlægsbevilling vedrørende 2027 på 3,2 mio. kr. til digitale infoskærme
og rådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. til digitale infoskærme, der finansieres af kassen.
3. at de manglende lønbudgetter fra 2028 og frem indgår i råderumsberegningen i
budgetprocessen for 2028.
Sagsgang:
BY
Sagsfremstilling
Lønbudgetterne for 2027 til 2030 er ikke fremskrevet korrekt i forhold til KL’s vejledende
lønfremskrivning. Der er alene fremskrevet med de 1,16% til basis lønfremskrivning, mens
øvrige organisationsspecifikke fremskrivninger ikke er medtaget. Se bilag 1.
I de generelle bemærkninger, som er forelagt for direktion og Byråd, fremgår den korrekte
lønfremskrivning. Den er dog som beskrevet ikke medtaget i det faktisk vedtagne budget, og
har ikke indgået i råderumsberegningen ved budgetforhandlingerne for budget 2027.
Den manglende fremskrivning udgør 24,8 mio. kr. i 2027 og 33,4 mio. kr. i 2028 og frem, idet
der er fuld årsvirkning i 2028. Der skal således finansieres 8,6 mio. kr. mere i 2028 end i 2027.
Det vurderes, at der i regnskabet for 2026 forventes at være et mindreforbrug på ca. 50 mio. kr.
efter overførsel af uforbrugte anlæg.
I likviditetsopgørelsen pr. 30/9 2026 blev opgjort udisponeret likviditet på 137,2 mio. kr. Heri er
indregnet afdrag på lån i 2027.
Hvis de manglende lønmidler bevilges, vil Ringsted Kommune ikke leve op til aftalen med KL i
forhold til niveauet af serviceudgifter. Der skal derfor ske tilsvarende reduktioner i
servicebudgettet, hvis Ringsted Kommune dels skal leve op til vores del af aftalen samt sikre
os mod en eventuel individuel og kollektiv sanktion fra regeringen, hvis vi overskrider
servicerammen. Der er ikke sanktioner for overskridelse af servicerammen, for den enkelte
kommune, hvis kommunerne samlet set overholder servicerammen.
En gennemgang af budgetaftalen viser, at der er mulighed for at foretage en teknisk
omplacering af nogle af de aftalte aktiviteter fra serviceudgifter til anlæg i 2027. Dette betyder,
at budgetaftalen fastholdes, og de aftalte aktiviteter gennemføres som planlagt. Der kan
konkret peges på tre poster:
Ringsteds 1.000-årsjubilæum på 14,0 mio. kr.
Løft af undervisningsfaciliteter på 10,0 mio. kr.
Digitale infoskærme på 3,2 mio. kr.
For projekterne gælder, at der er tale om engangsudgifter i 2027, og at de har karakter af
anlæg. Der er således alene tale om en teknisk ændring af udgifternes budgetmæssige
placering. Der er disponeret 1,8 mio. kr. af budgettet til 1.000-årsjubilæet, hvorfor der kan
omplaceres 12,2 mio. kr. til anlæg. De disponerede midler er anvendt til ansættelse af en
projektleder.
Politisk handlerum
Hvis de manglende lønbudgetter ikke bevilges, vil det være nødvendigt at tilpasse ved
personalereduktioner.
Alternativt kan Byrådet bestille forslag til kompenserende reduktioner inden for servicerammen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at bevilge de manglende lønmidler, så
Ringsted Kommune kan levere den forudsatte service i 2027. Ringsted Kommune har en sund
økonomi, og en betydelig fri likviditet. Der vil efter reguleringen fortsat være en betydelig fri
likviditet, hvorfor Ringsted Kommunes økonomiske situation fortsat er stabil.
Administrationen vurderer, at de tre projekter der foreslås overført til anlæg kan ses som
tidsafgrænsede og derved følger kommunens kontinuitetsprincip i forhold til anlægsprojekter.
I forhold til 1.000-årsjubilæet kan henvises til, at Vejle Kommune i forbindelse med byens 700års jubilæum i 2027 har afsat 10 mio. kr. til en anlægspulje samt driftsmidler til planlægning på
henholdsvis 1 mio. kr. i 2026 og 2,3 mio. kr. i 2027. Det er samme model, der foreslås i sagen,
hvor de 1,8 mio. kr., der er disponeret til en ansættelse fra nu og ind i 2027 og 2028 fastholdes
som drift.
Efter budget- og regnskabsreglerne kan der gives samlede anlægsrammebevillinger til mindre,
nært beslægtede projekter.
I forhold til styregruppens kompetence, behandlede byrådet den 22. juni 2026 organiseringen
af Ringsteds 1000-års jubilæum, herunder styregruppens rolle og ansvar. Der foreligger
således et grundlag for den organisatoriske og strategiske styring. Det fremgår specifikt af
budgetaftalen, at det er Byrådet, der skal træffe beslutning om den endelige udmøntning. Det
taler for, at styregruppen kan indstille konkrete aktiviteter, men ikke uden videre disponere over
den samlede pulje uanset om det er service- eller anlægsmidler. Med den foreslåede ændring
skal Byrådet således frigive en anlægsbevilling i stedet for at godkende disponering af et
driftsbudget uagtet at der er tale om samme aktiviteter.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Hvis de manglende lønbudgetter bevilges, vil det medføre et kassetræk på 24,8 mio. kr.
Der forventes et overskud i regnskab 2026 (ud over overførte anlæg) på ca. 50 mio. kr., hvorfor
dette vil kunne dække kassetrækket. Dette sammenholdt med at fri likviditet er opgjort pr. 30.
september 2026 til 137,2 mio. kr. inklusiv planlagt gældsafvikling i 2027 jf. ØK 2. november
2026 pkt. 10, gør at der vil være tilstrækkelig likviditet til det planlagte kassetræk.
Ved at overføre dele af 1.000-årsjuiblæet, løft af undervisningsfaciliteter og digitale infoskærme
fra drift til anlæg - i alt 25,4 mio. kr. - sikres, at vi stadig lever op til vores andel af den samlede
serviceramme.
De ekstra lønudgifter vil blive indregnet i råderummet for budget 2028, og vil derfor indgå i
budgetforhandlingerne.
Kilde: Ringsted Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.