Spring til indholdet
Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnRingstedAlle kommuner

På dagsordenen 16. november, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted

Forslag til den forebyggende indsats efter Ældrelovens §4 (genoptaget)

På Ældre-, Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 14.09.2026 besluttede udvalget at sende forslag til den forebyggende indsats efter Ældrelovens §4 i høring i Ældrerådet. På udvalgets møde d. 16. november 2026 genoptages sagen med Ældrerådets høringssvar.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Nuværende serviceniveau ift forebyggende hjemmebesøg og enke/enkemænd
  • Forslag til hvordan ældrelovens §4 imødekommes godkendes.
Hvem
Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Mandag 16. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 16. november 2026. Du finder dem på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. at nuværende serviceniveau ift forebyggende hjemmebesøg og enke/enkemænd
ophører.
2. at forslag til hvordan ældrelovens §4 imødekommes godkendes.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Sagen genoptages efter høring i Ældrerådet. Den fulde beskrivelse af forslaget fremgår af
bilag 2.

Høringssvar fra Ældrerådet:
Ældrerådet bakker op om, at Ringsted Kommune gentænker den forebyggende indsats efter
Ældreloven, og at der arbejdes med digitale spørgeskemaer og screening af målgrupper.
Ældrerådet foreslår, at den forebyggende indsats omfatter flere målgrupper, herunder borgere i
bestemte aldersgrupper, alene-boende ældre samt enker og enkemænd. Derudover peger
Ældrerådet på behovet for løsninger til borgere, der er fritaget for Digital Post, og vurderer, at
der bør afsættes yderligere ressourcer til indsatsen for at sikre, at alle relevante borgere
omfattes.
Det fulde høringssvar fremgår af bilag 1.
Administrationens forslag:
Administrationen foreslår, at Ringsted Kommune tilrettelægger den forebyggende indsats efter
Ældrelovens § 4 med to spor:
1: En generel forebyggende indsats i form af arrangementer og aktiviteter for ældre borgere
med fokus på at understøtte fysisk, mental og social funktionsevne.
2: En opsøgende indsats gennem elektroniske spørgeskemaer til borgere, der ikke allerede
modtager kommunale ydelser, med henblik på at identificere borgere med et
forebyggelsespotentiale og tilbyde en målrettet opfølgning.
Det foreslås, at den opsøgende indsats inden for de nuværende ressourcer prioriteres til
borgere, der fylder 80 år, mens enker og enkemænd over 75 år foreslås som næste prioritet
ved eventuel tilførsel af yderligere ressourcer.
Den nærmere beskrivelse af indsatsen, målgrupper, prioriteringer og ressourceforudsætninger
fremgår af bilag 2.

Politisk handlerum
Indsatsen kan justeres op, med flere åbne arrangementer og udsendelse af flere
spørgeskemaer og dermed opfølgning for flere borgere, hvis der afsættes flere ressourcer til
indsatsen.

Vurdering

Administrationen vurderer fortsat, at den foreslåede model med en generel forebyggende
indsats og en målrettet opsøgende indsats kun i begrænset omfang vil kunne identificere og
følge op på borgere i målgruppen med et forebyggelsespotentiale, jf. Ældrelovens formål og
intentioner.
Administrationen vurderer fortsat, at et elektronisk screeningsværktøj i form af et spørgeskema
kan understøtte den opsøgende indsats og bidrage til en mere målrettet anvendelse af
ressourcerne. Herved kan indsatsen prioriteres til de borgere, hvor screening indikerer behov

for opfølgning gennem besøg eller telefonisk kontakt, og hvor der vurderes at være et
forebyggelsespotentiale. Administrationen vurderer desuden, at den forebyggende indsats med
fordel kan styrkes, så flere borgere i målgruppen kan modtage løbende opfølgning og støtte.
En sådan styrkelse vil forudsætte tilførsel af yderligere ressourcer ud over det nuværende
budgetniveau.
Endelig vurderes borgerrettede arrangementer at være et effektivt redskab til at understøtte
ældre borgere, der fortsat lever et selvstændigt liv, i at fastholde deres funktionsevne længst
muligt. Dette kan ske gennem formidling af viden om forebyggelse af funktionstab, herunder
træning, øvelser og hjælpemidler, samt gennem initiativer, der styrker fællesskaber og
modvirker ensomhed. Med de nuværende ressourcer vurderes det imidlertid kun muligt at
gennemføre et begrænset antal arrangementer af denne karakter, hvilket reducerer
mulighederne for at opnå en bred forebyggende effekt blandt målgruppen.

Inddragelse og høring
Til orientering i Ældrerådet

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kilde: Ringsted Kommune, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 16. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.