Spring til indholdet
Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnRingstedAlle kommuner

På dagsordenen 16. november, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted

At højne madkvaliteten (genoptaget)

Sagen er en fortsættelse af Temadrøftelse om madkvalitet til borgere i eget hjem, som Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget behandlede den 18. maj 2026.

Kort fortalt

Hvem
Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Mandag 16. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 16. november 2026. Du finder dem på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at model 2a godkendes.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Sagen er en opfølgning på temadrøftelsen om madkvalitet til borgere i eget hjem, som Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget behandlede den 18. maj 2026. Udvalget besluttede at undersøge
mulighederne for at styrke madkvaliteten, herunder indhente erfaringer fra andre kommuner og
leverandørernes vurderinger af, hvilke tiltag der kan bidrage til højere madkvalitet.
Administrationen har via kommunale netværk søgt erfaringer fra andre kommuner vedrørende

madkvalitet, måltidets æstetik og sociale rammer. Henvendelsen har ikke givet
tilbagemeldinger, der kan danne grundlag for yderligere analyser.
Der er til gengæld modtaget bidrag fra de nuværende madserviceleverandører.
Leverandørerne peger på, at madkvalitet omfatter flere forhold end råvarekvalitet, herunder
smag, ernæringsværdi, variation, konsistens, præsentation, korrekt opvarmning og de sociale
rammer omkring måltidet. De vurderer samtidig, at borgerinddragelse er afgørende for at
kunne prioritere de kvalitetsforbedringer, der opleves som mest værdifulde. En sammenfatning
af leverandørernes tilbagemeldinger fremgår af bilag 3.
De eksisterende madservicekontrakter giver gode muligheder for innovation og
kvalitetsudvikling i samarbejde mellem kommunen og leverandørerne. Der kan blandt andet
arbejdes med udvikling af råvaresammensætning, ernæringsindhold, menuplanlægning samt
produktions- og distributionsprocesser. Kontrakterne giver desuden mulighed for at
gennemføre pilotprojekter med borgere, hvor nye måltidskoncepter og løsninger kan udvikles
og afprøves. Administrationen vurderer derfor, at der inden for de eksisterende kontraktrammer
er betydelige muligheder for at understøtte politiske prioriteringer vedrørende madkvalitet.
Der er afsat 900.000 kr. årligt til at styrke madkvaliteten. De økonomiske konsekvenser
afhænger af, hvilke kvalitetsforbedringer der prioriteres, og kan derfor først vurderes nærmere,
når indsatsområderne er fastlagt.
Forud for en konkret prioritering vurderer administrationen, at der er behov for et styrket
beslutningsgrundlag baseret på borgernes ønsker og erfaringer. Dette kan ske ved, at udvalget
prioriterer konkrete kvalitetsforbedringer på baggrund af det eksisterende grundlag, nedsætter
et brugerpanel med borgere og pårørende eller gennemfører en brugerundersøgelse.
Borgerinddragelsen kan også kombineres med en efterfølgende politisk prioritering af de
konkrete indsatser.

Politisk handlerum
Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget kan vælge mellem følgende tilgange til det videre
arbejde med at styrke madkvaliteten:
1. Prioritere konkrete kvalitetsforbedringer på baggrund af det eksisterende vidensgrundlag
Udvalget træffer beslutning om anvendelse af de afsatte midler på baggrund af
temadrøftelsen, de indhentede leverandørbesvarelser og administrationens vurderinger.
Midlerne kan eksempelvis anvendes til initiativer vedrørende råvarekvalitet,
ernæringsindhold, menu-udvikling, variation eller præsentation af måltiderne.
Hvis Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget vælger denne model, skal der forhandles med
leverandørerne omkring implementering af de ønskede ændringer. Det forventes, at borgerne
kan få en højere madkvalitet i løbet af ca. 6 måneder. Det vil sige omkring maj eller juni 2027.
2. Kvalificere yderligere viden om borgernes ønsker og behov
Udvalget kan vælge at indhente yderligere viden om borgernes oplevelser og ønsker, før der

træffes beslutning om anvendelse af midlerne. Dette kan eksempelvis ske ved:
a. Etablere et brugerpanel for modtagere af madservice
Et brugerpanel inddrages i dialog om kvalitet, smag, variation og måltidsoplevelser.
Brugerpanelet kan komme med anbefalinger til, hvilke kvalitetsforbedringer borgerne
vurderer som mest værdifulde.
Skønnet administrativt tidsforbrug er ca. 75 timer.
Hvis Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget vælger denne model, skal der nedsættes et
brugerpanel, og brugerpanelet skal bruge omkring 3 måneder i arbejdet med at komme med
anbefalinger til at højne madkvaliteten. Herefter skal der udarbejdes en rapport med de
konkrete anbefalinger fra brugerpanelet. Anbefalingerne forventes at kunne præsenteres for
Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget i august eller september 2027. Hvis Ældre-, Social- og
Sundhedsudvalget godkender anbefalingerne skal der forhandles med leverandørerne. Det
forventes, at borgerne kan modtage en højere madkvalitet omkring årsskiftet 2027/2028.
b. Gennemførelse af en brugerundersøgelse blandt modtagere af madservice
Der gennemføres interview eller en spørgeskemaundersøgelse blandt modtagere af
madservice.
Resultaterne anvendes som grundlag for den efterfølgende politiske prioritering.
Skønnet administrativt tidsforbrug er mellem ca. 30 og 45 timer afhængigt af metodevalg.
På baggrund af de indsamlede erfaringer og ønsker træffer udvalget efterfølgende beslutning
om, hvilke kvalitetsforbedringer der skal prioriteres inden for den afsatte økonomiske ramme.
Hvis Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget vælger denne model, skal der gennemføres
interview eller spørgeskemaundersøgelse, hvorefter der skal udarbejdes rapport, der kan
præsenteres for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget i juni 2027. Hvis Ældre-, Social- og
Sundhedsudvalget godkender anbefalingerne skal der forhandles med leverandørerne. Det
forventes, at borgerne kan modtage en højere madkvalitet omkring november eller december

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der er flere relevante veje til at skabe et kvalificeret
grundlag for beslutninger om forbedring af madkvaliteten.
Administrationen vurderer, at borgernes oplevelser og ønsker bør indgå i grundlaget for
beslutninger om forbedring af madkvaliteten.
Et brugerpanelet giver en mere dialogbaseret, nuanceret og dybdegående indsigt i borgernes
oplevelser, da panelet kan bidrage med konkrete anbefalinger og samtidig understøtte
leverandørernes anbefaling om øget borgerinddragelse.
En brugerundersøgelse giver et bredere billede af tilfredshed og ønsker blandt en større

gruppe modtagere af madservice.
Begge modeller kan anvendes som grundlag for den efterfølgende politiske prioritering af de
afsatte midler til forbedring af madkvaliteten.

Inddragelse og høring
Ingen høring.

Økonomi

Der har været 1,2 mio. kr. i DUT midler til rådighed til madkvalitet. Det er tidligere vedtaget, at
der bruges 400.000 kr. til ændring af takstloftet. Dermed var der 800.000 kr. tilbage af DUTmidlerne.
Det er tidligere vedtaget, at der afsættes 400.000 kr. af DUT-midlerne til ændring af leverancer
af mad, således borger i eget hjem kan vælge to leveringer af mad om ugen. I
sagsfremstillingen i levering af madservice fremgår det, at den samlede årlige udgift til to
leveringer om ugen maksimalt vil udgøre 296.400 kr.
Der er dermed 100.000 kr. fra leverance af madservice, som sammen med de resterende
400.000 kr. i DUT-midler samlet bliver 500.000 kr. i DUT-midler.
Byrådet har vedtaget i budgetaftalen, at der skal afsættes 400.000 kr. til at højne
madkvaliteten.
Sammenlagt vil der være i alt 900.000 kr. årligt til at højne madkvaliteten til borgere i eget
hjem.

Kilde: Ringsted Kommune, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 16. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.