På dagsordenen 16. november, Skole- og Undervisningsudvalget, Ringsted
Orientering om skolernes indsats mod bekymrende elevfravær i skoleåret 2025/26
I denne sag orienteres om status på indsatsen for elever med bekymrende og stærkt bekymrende skolefravær i skoleåret 2025/26.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Undervisningsudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 16. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 16. november 2026. Du finder dem på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Ringsted Kommune har siden skoleåret 2021/22 udviklet en stadig mere systematisk indsats
mod bekymrende skolefravær. Arbejdet har bl.a. omfattet fælles retningslinjer for registrering af
forskellige typer af fravær, faglig vejledning til skolerne og faste opsporings- og
forebyggelsesmøder. Der har desuden været fokus på samarbejdet mellem skole og hjem
samt på undervisning og støtte til elever med stærkt bekymrende fravær. Der udarbejdes en
årsrapport, som gør status på fravær, skolernes indsats samt fokusområder i den videre
indsats.
Elever med bekymrende fravær er elever med mere end 10%'s fravær. Elever med stærkt
bekymrende fravær er elever med mere end 20%'s fravær.
Årsrapporten for skoleåret 2025/26 (bilag), viser, at elevfraværet er stigende både på almenområdet og
specialområdet - se data nedenfor.
Almenskoler: På almenområdet stiger andelen af elever med over 10 % fravær fra 35,3 % i 2023/24 til
37,2 % i 2025/26 efter et fald i det mellemliggende skoleår. I 2025/26 omfatter gruppen 956 ud af 2.572
elever. Udviklingen varierer mellem skolerne, hvilket understreger behovet for lokale prioriteringer.
Skoleår
Elever
Over 10 %
antal og procent
Mindst 20 %
antal og procent
Mindst 30 %
antal og procent
Specialskoler: Som på landsplan er elevfraværet højere på specialområdet. Specialområdet i Ringsted
Kommune er kun delvist dækket i nedenstående, fordi registrerings- og udtræksmulighederne i nogle
tilbud endnu ikke gør det muligt at inddrage deres data. Der arbejdes på at forbedre dette grundlag i
løbet af indeværende skoleår.
Skoleår
Elever
Over 10 %
antal og andel
Mindst 20 %
antal og andel
Mindst 30 %
antal og andel
Indsatser i skoleåret 2025/26
Eksempler på indsatser:
Opsporings- og forebyggelsesmøder på alle skoler understøtter tidlig handling ved
bekymrende skolefravær. På møderne sammenholder skolens ledelse og
tilhørskonsulenterne fraværsdata med lokal viden og drøfter mulige årsager og
handlinger, der kan styrke elevernes trivsel og deltagelse.
Oplæg på forældremøder i forbindelse med skolestart om betydningen af fremmøde,
klassefællesskab og fravær
Særlige tilbud - 'På vej tilbage' i UngRingsted og 'Brobyggerne' på Campusskolen målrettet elever med stærkt bekymrende skolefravær gennem sygeundervisning og en
gradvis tilbagevenden til skolens fællesskaber.
Styrket tværsektionelt samarbejdet om familier, som har brug for hjælp fra flere fagcentre.
Indsatsen udvikler og afprøver samarbejdsformer, der sikrer fælles retning, tydeligt
ansvar og løbende opfølgning. Der er særligt fokus på familier, hvor forældre modtager
eller forventes at få tabt arbejdsfortjeneste gennem længere tid, men andre komplekse
sager kan også indgå.
Fokusområder i skoleåret 2026/27
Stigningen i elevfraværet giver anledning til en række fokusområder i indeværende skoleår:
Målrettede indsatsplaner på skoler med en stigning i bekymrende elevfravær.
Campusskolen, Valdemarskolen, Dagmarskolen, Vigersted Skole og Nordbakkeskolen
har udarbejdet indsatsplaner, idet deres fraværsudvikling viser behov for øget
opmærksomhed.
Yderligere effektivisering af arbejdsgang for hurtig samling af relevante fagligheder, når
en elevs fravær stiger markant eller kræver en koordineret indsats. Der skal aftales korte,
realistiske responstider og en tydelig vej til ledelsesmæssig afklaring, hvis ansvar eller
ressourcer står i vejen for indsatsen.
Etablering af et såkaldt 'tilhørsteam' i Kompetenceenheden med tilhørskonsulenter med
ansvar for henholdsvis Distrikt Nord og Distrikt Syd for at styrke understøttelse af
skolerne
Intern kompetenceudvikling i Kompetenceenheden for at styrke en bred understøttelse af
skolernes arbejde med at sikre deltagelsesmuligheder for alle elever i skolens
fællesskaber
I Skolecenter vil der være en løbende opfølgning med Kompetenceenheden på
bekymrende skolefravær. Herudover vil der være en forventning om, at skolebestyrelse
og elever involveres i indsatsen mod skolefravær.
Politisk handlerum
Skole- og Undervisningsudvalget kan beslutte, at skolefravær indgår som målindikator i de
kommende skolepolitiske mål. Herudover kan der besluttes en hyppigere afrapportering, fx
halvårligt.
Vurdering
Administrationen vurderer, at udviklingen i det bekymrende elevfravær frem mod skoleåret
2025/26 kræver fokus og yderligere indsatser både kommunalt og lokalt på den enkelte skole.
Administrationen er opmærksom på, at bekymrende elevfravær er en kompleks udfordring,
som alle kommuner i landet arbejder med. Administrationen vurderer samtidigt, at indsatsen i
Ringsted Kommune kan styrkes gennem de skitserede indsatser i indeværende og kommende
skoleår.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Ingen
Kilde: Ringsted Kommune, Skole- og Undervisningsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 16. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.