På dagsordenen 16. november, Skole- og Undervisningsudvalget, Ringsted
Orientering om kompetencedækning i undervisningen
I denne sag orienteres om kompetencedækningen i undervisningen i skoleåret 2025/2026. Ringsted Kommunes offentliggjorte resultat er 77,2 pct. mod et landsgennemsnit på 87,8 pct. Fejl i indberetningerne fra Nordbakkeskolen og Campusskolen betyder, at kommunens resultat skal læses med forbehold.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Undervisningsudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 16. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 16. november 2026. Du finder dem på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Kompetencedækning angiver, hvor stor en andel af undervisningen der varetages af
medarbejdere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i det fag, de
underviser i. Ringsted Kommunes offentliggjorte kompetencedækning er 77,2 pct., mens
landsgennemsnittet er 87,8 pct.
Offentliggjorte resultater
Skole
Skolens resultat
Valdemarskolen
Vigersted Skole
Søholmskolen
Dagmarskolen
Byskovskolen
Gyrstinge Skole & Landbørnehus
Campusskolen
Valdemarskolen og Vigersted Skole ligger over landsgennemsnittet. Søholmskolen ligger
meget tæt på landsgennemsnittet, mens Dagmarskolen og Byskovskolen ligger under
landsgennemsnittet, men forholdsvis tæt på. Gyrstinge Skole & Landbørnehus og
Campusskolen har de laveste offentliggjorte resultater.
Fejl i indberetningerne
Nordbakkeskolen indgår ikke i den nationale opgørelse som følge af fejl i
indberetningsprocessen i forbindelse med organisatoriske ændringer og overgang til nyt
administrativt system. Skolen har efterfølgende udarbejdet en egen beregning, som viser en
kompetencedækning på 80,86 pct. for 4.-6. klasse.
Campusskolen har ligeledes konstateret fejl i indberetningen. Administrationens efterfølgende
beregning viser en kompetencedækning på omkring 83,1 pct. mod det offentliggjorte resultat
på 57,7 pct.
De efterfølgende beregninger kan ikke sammenlignes 1:1 med den nationale opgørelse, da de
er foretaget af administrationen og ikke af Styrelsen for undervisning og kvalitet. Derfor er det
heller ikke muligt at beregne et nyt kommunegennemsnit, fordi fagene indgår med forskelligt
antal undervisningstimer og dermed forskellig vægt. Kommunens samlede resultat ville dog
have været en del højere, hvis Campusskolens kompetencedækning var blevet indberettet
korrekt, da en stor del af vores undervisningstimer ligger på denne Campuskolen qua, at de
udelukkende har udskolingen, hvor undervisningstimetallet er højere.
Fremover vil der være et skærpet fokus på korrekt indberetning.
Gyrstinge Skole & Landbørnehus
Gyrstinge Skole & Landbørnehus oplyser, at resultatet på 61,2 pct. skal ses i lyset af skolens
størrelse og organisering. Skolen havde i skoleåret 2025/2026 otte lærere på tværs af
indskoling og mellemtrin, hvilket begrænser mulighederne for fuld kompetencedækning. Skolen
har prioriteret stabile læringsmiljøer og anvendt lærernes samlede kompetencer fleksibelt
gennem samlæsning, holddeling og praksisnær værkstedsundervisning.
Skolen vil styrke kompetencedækningen gennem en mere strategisk fagfordeling,
kompetenceudvikling og fokus på formelle undervisningskompetencer ved kommende
ansættelser. Skolens primære engelsklærer har fra august 2026 påbegyndt et supplerende
hovedfag i dansk ved Professionshøjskolen Absalon.
Udviklingen i kompetencedækningen
Sammenligner man med tidligere år ses en overvejende positiv udvikling i
kompetencedækningen på tværs af kommunens skoler. Dagmarskolen er steget markant fra
61,7 % til 83,3 %, mens Valdemarskolen, Vigersted og Søholmskolen fortsat ligger på et højt
niveau. Nordbakkeskolens egen opgørelse viser en stigning fra tidligere niveauer på omkring
50-56 pct. til 80,9 pct.. Campusskolens korrigerede opgørelse viser en kompetencedækning på
83,1 pct, hvilket også er en stigning på lige under 10 procentpoint, hvis man samlinger med
23/24, som er det seneste resultatet for Campusskolen.
Resultaterne for Nordbakkeskolen og Campusskolen skal dog læses med forbehold, da
beregningerne ikke kan sammenlignes 1:1 med den nationale opgørelse.
Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte at følge skolernes fremtidige kompetencedækning tættere med
eksempelvis en fast årlig opgørelse, når Styrelsen for undervisning og kvalitet har lavet den
nationale opgørelse.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den offentliggjorte opgørelse ikke giver et retvisende billede af
den samlede kompetencedækning i Ringsted Kommune, da fejlene vedrørende
Nordbakkeskolen og Campusskolen påvirker kommunens resultat væsentligt.
Administrationen vil fremover i endnu tættere dialog med skolerne for at sikre, at oplysningerne indberettes
korrekt.
Skolernes efterfølgende beregninger peger på en højere kompetencedækning end den
offentliggjorte, men kan desværre ikke sidestilles 1:1 med den nationale opgørelse eller danne
grundlag for et korrigeret kommunegennemsnit.
Samlet peger udviklingen på, at skolernes arbejde med at styrke kompetencedækningen
bevæger sig i den ønskede retning, når man sammenligner med tidligere år.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Ingen
Kilde: Ringsted Kommune, Skole- og Undervisningsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 16. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.