På dagsordenen 18. november, Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, Ringsted
Ny betalingsvedtægt for Ringsted Spildevand
Sagen vedrører legalitetsgodkendelse af en revideret betalingsvedtægt for Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Centralrens A/S.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 18. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 18. november 2026. Du finder dem på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at den reviderede betalingsvedtægt 2027 for Ringsted Spildevand A/S
og Ringsted Centralrenseanlæg A/S godkendes.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Ringsted Forsyning A/S har behandlet forslag til en ny betalingsvedtægt og
sendt denne til godkendelse i Byrådet.
Efter betalingslovens § 3 b skal spildevandsforsyningsselskabets betalingsvedtægt godkendes
af kommunalbestyrelsen. Kommunens godkendelse skal ske efter reglerne i bekendtgørelsen
om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og
vandafledningsbidrag m.v.
Forslaget til ny betalingsvedtægt for Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Centralrenseanlæg
A/S. erstatter den gældende vedtægt fra 2021 og er opdateret i overensstemmelse med
gældende lovgivning og de takstmæssige forhold gældende fra 2027. Vedtægten fastlægger
regler for tilslutning til spildevandsforsyningen og opkrævning af tilslutningsbidrag,
vandafledningsbidrag og øvrige bidrag inden for forsyningsområdet.
Ny lovgivning ændrer pristalsreguleringen for tilslutningsbidrag og det faste
vandafledningsbidrag i betalingsvedtægten. Dette betyder, at tilslutningsbidraget for 2027
reguleres til 68.701,40 kr. ekskl. moms, hvilket svarer til en stigning på 6.267,06 kr. ekskl.
moms. Stigningen skyldes, at man i Ringsted tidligere har brugt bygge- og
boligomkostningsindekset, men nu bliver det ensrettet på landsplan.
Den nye betalingsvedtægt med rettelser kan ses af Bilag 1. Rettelsesblad fremgår af Bilag 2.
Politisk handlerum
Byrådets råderum i sagen er begrænset til en legalitetsvurdering. Byrådet kan derfor ikke
ændre den fremlagte betalingsvedtægt, medmindre, der er tvivl om dens lovlighed.
Vurdering
Administrationen har gennemgået den fremsendte betalingsvedtægt og vurderer, at den
opfylder de gældende krav. Administrationen finder derfor, at betalingsvedtægten kan
godkendes
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Ringsted Kommune, Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, dagsorden fra mødet onsdag 18. november 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.