Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 1. februar, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre

Anlægsbevilling - ankomstområdet Skovmoseskolen

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at projektforslag og tidsplan godkendes samt 2. at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 800.000 kr. i 2022 til sikring af ankomstområdet på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. februar 2022
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at projektforslag og tidsplan godkendes samt 2. at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som
finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 800.000 kr. i 2022 til sikring af ankomstområdet på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen.

Sagsfremstilling

På grund af de trafikale forhold ved ankomstområdet på Skovmoseskolen ønskes en ekstra facade/dør af sikkerhedsmæssige årsager. Det ekstra vindfang giver eleverne mulighed for at stoppe op af flere omgange. Herudover giver det personalet bedre forudsætning for at gribe ind, inden eleverne bevæger sig ud på de omkringliggende arealer herunder parkeringspladsen ud til Rødovre Hallen. Forslaget omfatter etablering af ekstra dør for adgangsstyring i forhold til brugere, samt arbejder for bedre adgang ved hovedindgangen.
Forslaget specificeres med brugerne på brugermøde og udføres med mindst mulig gene for personale og elever.
Sikring af ankomstområdet vil i praksis være opdelt i flere mindre entrepriser. Kommunens byggestyringsregler giver mulighed for, at Teknisk Forvaltning ved mindre entrepriser på under 300.000 kr. kan løse opgaven som underhåndsbud, hvor man ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til at lave et offentlig udbud. Ved underhåndsbud kan man indhente tilbud fra 1-2 entreprenører og igangsætte arbejdet, hvis tilbuddet er tilfredsstillende. Indhentes mere end ét tilbud, skal der altid indhentes et tilbud fra lokale håndværkere/entreprenører, hvis der findes kvalificerede lokale tilbudsgivere.
Projektet har været drøftet med Handicaprådet.

Lov- og plangrundlag Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser De samlede udgifter til gennemførelse af forslaget om sikring af ankomstområdet på Skovmoseskolen er anslået til 800.000 kr. Der er på investeringsoversigten i budget 2022 afsat et rådighedsbeløb på 800.000 kr. til etablering af sikring af ankomstområdet på Skovmoseskolen. Der søges om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til sikring af ankomstområdet, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2022.
Der regnes ikke med øgede driftsudgifter i forbindelse med forslaget.
Udgiften på 800.000 kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.
Tidsplan Projektering og udbud: februar – juni 2022. Udførelse: August – oktober 2022.

Punkt 10: Fremrykning af anlægsbevilling som følge af påbud 82.11.01-P20-1-21 Fraværende: Kenneth Rasmussen (F)

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 1. februar 2022, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.