Besluttet 1. februar, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre
Sammenlægning af Bybjergets vuggestue og Bybjergets børnehave
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at sagen sendes i høring for de berørte forældrebestyrelser, personalegrupper og relevante faglige organisationer med høringsfrist d. 28. marts 2022, samt 2. at sagen genoptages på maj-møderækken med endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen d. 31. maj 2022.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. februar 2022
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at sagen sendes i høring for de berørte forældrebestyrelser, personalegrupper og
relevante faglige organisationer med høringsfrist d. 28. marts 2022, samt 2. at sagen genoptages på maj-møderækken med endelig vedtagelse i
Kommunalbestyrelsen d. 31. maj 2022.
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget besluttede i august 2003, at hvis der opstår ledervakancer i geografisk tæt placerede daginstitutioner, så skal udvalget tage stilling til, om daginstitutionerne skal sammenlægges.
Lederen af Bybjergets Vuggestue fratræder sin stilling med udgangen af april 2022 i forbindelse med pension. I den forbindelse er der i gangsat en proces, der skal undersøge, hvordan Bybjergets Vuggestue og Bybjergets Børnehave kan sammenlægges.
Dagtilbuddene er naboer. Vuggestuen er normeret til 32 0-2 årige, mens børnehaven er normeret til i gennemsnit 64 3-5 årige. Processen involverer personalet og forældrebestyrelserne i begge dagtilbud samt forvaltningen.
På baggrund af tidligere erfaringer med sammenlægning af dagtilbud i Rødovre Kommune arbejdes der ud fra fire principper for, hvordan en sammenlægning kan ske succesfuldt:
1. De to dagtilbud skal kunne dele børn 2. Der skal etableres et stærkt ledelsesteam 3. Der skal være medarbejderinvolvering og faglige sparring på tværs af personalet i de to
huse
4. En gennemsigtig proces for forældre og personale
Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler desuden en sammenlægning, da det kan sikre større kontinuitet i barnets dagtilbudsliv. Det skyldes, at børnene i et integreret dagtilbud ikke skal skifte dagtilbud, når de går fra vuggestue til børnehave. I et integreret dagtilbud kan der etableres et længerevarende forældresamarbejde og det pædagogiske personale kan sikre de bedste sammenhænge for barnet. Det betyder, at vigtig viden ikke risikerer at gå tabt i skiftet mellem to dagtilbud, og at barnets potentialer løbende understøttes. Dette er ikke mindst til gavn for børn i udsatte positioner, hvor personale og ledelse bedre kan følge barnet og dets familie i de cirka 5 år, som barnet har sin gang i dagtilbuddet.
Begge dagtilbud lever i dag op til kriterierne for ekstra minimumsnormeringer, jf. Rødovre modellen for udmøntning af minimumsnormeringer, som blev vedtaget i marts 2021 Det betyder, at mere end 15% af børnene i dagtilbuddene lever op til Danmarks Statistiks kriterier for børn, der lever i udsatte familier. Rødovre har derfor besluttet, at disse dagtilbud får en lidt højere andel af minimumsnormeringerne. Børn fra udsatte familier har stor gavn af sammenhængende indsatser, hvor færre fagpersoner skal understøtte barnet og dets familie, hvilket bedre kan sikres ved at sammenlægge de to dagtilbud.
Processen med at undersøge mulighederne for sammenlægning er påbegyndt. I starten af 2022 afholdes fælles personalemøder, så medarbejderne har mulighed for at lære hinanden at kende og hinandens pædagogiske ståsteder. Dog skal det bemærkes, at der allerede nu er et tæt samarbejde mellem de to dagtilbud, da deres matrikler støder op mod hinanden, samt at en stor del af vuggestuens børn allerede i dag fortsætter i børnehaven. I samarbejde med personalet, vil der efter personalemødet blive igangsat et arbejde med at formulere nye fælles pædagogiske principper. Derudover vil der blive arbejdet med de fremtidige principper for arbejdsfællesskabet.
Forslag til fremadrettet organisering:
Børnetal: Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at der ikke ændres på antallet af børn eller medarbejdere i et nyt samlet dagtilbud. Der kan dog fremadrettet som i alle andre dagtilbud ske justeringer i alderssammensætningen af børn, hvis behovet for pladser ændrer sig. Vuggestuebørnene forbliver i lokalerne fra Bybjergets Vuggestue, og børnehavebørnene forbliver i lokalerne fra Bybjergets Børnehave.
Ledelsen: Det fremtidige ledelsesteam vil bestå af en dagtilbudsleder og en souschef, som skal kunne indtræde i dagtilbudslederens rolle, hvis denne er fraværende. Der vil blive rekrutteret en ny souschef efter sammenlægningen.
Fysiske rammer: Dagtilbuddene er placeret i DABs bygninger, som Rødovre Kommune lejer sig ind i. Dagtilbuddene er allerede i dag naboer, men fysisk adskilt af sti og hegn. Der vil i starten af
2022 blive igangsat en dialog med DAB for at forsøge at skabe en mere sammenhængende legeplads for dagtilbuddet. Det vil give bedre mulighed for personalesamarbejde og en mere glidende overgang fra vuggestue til børnehave. Forvaltningen vil endvidere afdække, om der er nogle nødvendige indretningsmæssige ændringer, der bør foretages, så det eksempelvis bliver muligt at samle alle personaler i et personalerum etc.
Øvrige tiltag: Hvis det besluttes at sammenlægge Bybjergets vuggestue og Bybjergets børnehave, så vil de to dagtilbud og forvaltningen arbejdere videre med følgende:
Nyt navn til det samlede dagtilbud
Fælles forældrebestyrelse
Pladsvisitering til et integreret dagtilbud
Fælles hjemmeside
Den videre proces: Efter en eventuel sammenlægning vil der fortsat være fokus på at understøtte sammenlægningsprocessen. Der vil i samarbejde med forvaltningen blive afsat tid ved de kommende personalemøder og personalelørdage til at evaluere og tilpasse pædagogikken i det nye samlede dagtilbud med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten.
Lov- og plangrundlag Dagtilbudsloven samt Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning fra august 2003 om sammenlægning af geografiske tæt placerede institutioner.
Økonomiske konsekvenser Sammenlægningen af Bybjergets vuggestue og Bybjerget børnehave vil betyde en samlet nettobesparelse på 300.000 kr. Besparelsen vil blive indarbejdet i budget 2024 og frem. Ikke anvendte lønmidler til ledelse i 2022 og 2023 bebyttes til sammenlægningsprocessen og tilpasning af personaleressourcer.
Tidsplan 7. februar-28. marts 2022: Høringsperiode Maj 2022: Genoptagelse efterhøring med endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen 1. juni 2022: Sammenlægningen træder i kraft.
Punkt 14: Revision af skolestyrelsesvedtægten for skoleområdet 17.01.00-P24-1-21 Fraværende: Kenneth Rasmussen (F)
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 1. februar 2022, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.